fbpx

Sund eller ung?

Filled with regret lyder overskriften på artikel, jeg netop har læst. Med henvisning til især fillers og botulinumtoxin. Den handler om at skrue ned for noget, der måske er blevet for meget.

Uanset hvad, så har de fleste nok lyst til at gøre noget.

Gårdagens indledende spørgsmål i Go’ Morgen Danmark gik på, hvilke andre tendenser vi ser, når det gælder om at holde huden ung.

Mit svar: Jeg synes, at vi skal skifte ordet ung ud med sund, for lige præcis sundhed og styrke er noget, de fleste gerne vil have fat i. Vi ved godt, at vi skal holde længere end vores bedsteforældre skulle, og det gælder også huden. Derfor vil vi gerne strække os langt for at se naturligt friske ud (og føle os sådan). Det er tydeligt, at flere og flere går op i, hvilke hudpleje-ingredienser, der gør hvad. Og hvor tyngden af uvildig dokumentation ligger.

Filmklip fra indslaget ligger på Instagram: @beautyspace stories (øverste venstre hjørne og under højdepunkter). De fem anbefalinger kommer her med links:

E.X.F.O CLEANSE: Virker på tværs af hudtyper, og der kan skrues op og ned for effekten. Tager også øjenmakeup af. OBS: Kan kun købes professionelt.

AMAZING SPACE MICROCURRENT GADGET: Lavfrekvent strøm er den energi-valuta, huden forstår. Giver mere plump hud. OBS: Man kan hurtigt glemme at bruge den. Og gør man det, så er virkningen lige så god, som de løbeture, der ikke bliver løbet.

GLOW DARK SPOT TONER: En god for-fest for huden. Én, der gør indtryk. Som næstegenerations-tonic er der tale om en let farveudjævnende behandling med bl.a. E-vitamin, mælke- og glykolsyre. OBS: Indeholder parfume (fra æteriske olier), hvis det har betydning for dig.

ULTIMATE SERUM: Et stærkt hold af ingredienser med bl.a. et barrierelappende indhold (squalane- og sojaolie) og hele 7 % niacinamid, som dulmer rødme, værner mod solpletter og stryger rynkerne en smule. OBS: Et dansk mærke, der næsten lever i hemmelighed. Du finder dem på apoteket.

RETINOL CONCENTRATE: A-vitamin, A-vitamin OG A-vitamin. Just do it, som Nike ville have sagt. Begynd langsomt, opbyg tolerance. OBS: Når noget gør en forskel, så går det som regel begge veje. Så styr dig.

SNUP TIPPET: Hvad gør man, hvis man gerne vil være klogere på ingredienser og måske selv researche lidt? Helt old school er der eksempelvis hudlæge Leslie Baumans ingrediens-leksikon. Eller Paula’s Choice, som har en udmærket ingrediens-ABC med henvisning til publiceret dokumentation (vær opmærksom på, at hun ikke kan lide æteriske olier, men til gengæld er svært begejstret for både petrolatum og silikone).  Flere producenter er gode til online at liste deres ingredienser og tilhørende forklaring.

03/02/2019
Bliv klogere på din hud
Her er to forskellige måder, der begge virker
06/02/2019
De 3 ingredienser, du vil huske 2019 for
Fordi de gør en forskel, som vi ser og mærker

Kommentarer

  • Cheyenne

    kan du ikke lave en top 10 af dine yndlings produkter 🙂 synes du kommer med mange forskellige produkter

    – jeg overvejer at prøve den lyse blå serie fra Comfort Zone er det en du kan anbefalde eller andre ting i Comfort Zone ?

    13/02/2019
  • Iben

    Tænker også at man kunne bruge Matas Special Face Gel som indeholder niacinamid og glycerin sammen med microcurrent-dimsen. Den er lavet til fedtet/uren hud..men indeholder den noget som hindrer at alle hudtyper inkl. tør kan have glæde af den?

    09/02/2019
  • Iben

    Jeg køber denne strøm-gadget fra Amazing Space i morgen..og GLÆDER mig til at prøve den 🙂

    Jeg har som flere andre også tænkt at prøve den sammen med aloe vera gel. MEN jeg har hørt nogle tale om at de ikke kan tåle det fordi deres hud bliver helt rød.
    Det gør min hud også (kortvarigt) ..men jeg har egentlig ikke en dårlig fornemmelse af det, eller tænker at den ikke kan tåle det. Mere at den lige reagerer i nogle minutter fordi den får et boost.
    Hvad oplever/tænker I andre om det?

    07/02/2019
  • Iben

    Lotte Munk Andersen:
    Har du prøvet The Ordinary – moisturizing factors? Findes både i 30 og 100 ml. fugter uden at fedte og er uden silikone 🙂

    07/02/2019
  • Lotte Munk Andersen

    Læste lige i “Superhud” at Lanolin er på højde med mineralske olier. Så tror jeg dropper den creme fra DR. Scheller med Lanolin højt oppe på listen. Prøvede at finde en dagcreme for at undgå silikone. Hold op, det er svært at finde til et budgetvenlig pris. Har lige købt dyr A vit serum fra Environ, og prøver at finde en prisvenlig creme. Det er svært med det silikone. For selv i en del af Environs produkter er det i. Derfor genbestiller jeg mig creme fra Caudalie Vinosource, hvor der er masser af lækker i til tør hud, men også silikone. Dog længere nede på listen. Lækker creme til fornuftig pris.
    Nu har du vist også fået rigelige kommentarer fra mig.
    Roger, over and out.

    Mvh. Lotte

    07/02/2019
  • Lotte Munk

    Er Lanolin et problem i en dagcreme, hvis man ikke døjer med acne, men tør hud?
    Står som en af de første på ingredienslisen.

    God dag:0)

    07/02/2019
  • Lotte Munk Andersen

    Anette:0)
    Prøvede lige SOS sprayen på apoteket. Den virker bare dejlig beroligende. Den må jeg eje. Du har i et tidligere opslag skrevet, at du ikke ville erstatte den med din fugtmist. Men kunne man ikke bruge den til det. Det er jo mange gode ting i clycerin, squalane, niacinamide m.m

    Mvh. Lotte

    06/02/2019
  • @leafysmoothie

    Super informativt indlæg og gode ordlege, og er også vild med dine stories på the gram. Min fjernsyn i mobilen til det små ledige stunder. Guld værd!
    Hele ultimate serien er virkelig god, der er også en øjenserum som er let og lækker. Og pumpe-love it.
    Viste ikke at exfo cleanseren også tager øjenmakeup, det ville jeg ikke gættet når der er syre i, men super at vide at det er afprøvet og godkendt.

    05/02/2019
  • Jette

    Hvor køber man swiss eyes øjendråberne, kan simpelt hen ikke se det nogen steder. Tak for super informationer og gode råd.

    05/02/2019
  • Christina kragh

    Den der toner fra Ole Henriksen er det lidt det samme den gør sol glow Toneren fra REN

    05/02/2019
  • Henriette

    Nogen der ved om IPL Philips Lumea Prestige til hjemmebrug kan hjælpe med karsprængninger / rødme?
    Jeg får det normalt ordnet på klink 1-2 gange om året.

    05/02/2019
  • Nina

    Jeg overvejer lidt, om jeg skal investere i en beauty gadget… Men jeg hælder nok mere til Foreos Ufo end microcurrent gadget. Mest af alt fordi, jeg ELSKER de LED behandlinger, man kan få ved The Light Salon i London!

    Jeg har et muligt svar til Anna. Jeg følger Lisa Eldridge og ved, at hun er super glad for sin NuFace, men at hun er gået over til at bruge aloe vera gel sammen med den.

    05/02/2019
  • Tak for altid god info 🙂
    Har du nogen ide om, der er forskel på hvor meget “god strøm”..eller hvad man siger .. den fra Amazing Space og Nuface giver ?..Den første er jo noget billigere. Vil jo helst have det mest effektive, når man nu er i gang

    05/02/2019
  • Anna

    Kære Annette,
    Hvad vil du anbefale at bruge sammen sin ‘microcurrent gadget’? 🙂 Går ud fra at det er samme princip som NuFace med at man ikke må bruge noget med olie i?
    Bruger NuFace’s gel primer og den er fin nok, kunne bare godt tænke mig noget man kunne mikse med (som evt. også er nemmere at få fingrene i)…
    Dejlig dag til dig,

    05/02/2019
  • Mette Egelund

    Hej. Har fundet Environ Sebu Toner Clarifier i mit skab, men kan simpelthen ikke huske hvorfor. Lidt pinligt. Måske du kan hjælpe mig med hvad den nu gør? Mener nemlig du har henvist til den før, men kan ikke finde den på bloggen. Køber normalt kun hvad du har anbefalet.
    Skal så meget prøve strøm nu, hvor Amazing Space har meldt sig på banen med et produkt, der er nemmere at komme i nærheden af.

    04/02/2019
  • Ku’ ikke være mere enig – det er sund hud (sundhed) vi skal “slæbe” efter. Den giver jo også naturligt et yngre og friskere udseende, netop fordi den er sund.
    En tendens jeg byder velkommen..

    04/02/2019