Resultatet af rense-pause på 3 uger

Åh jeg morede mig, da flere skrev cliffhanger-afslutning i kommentartråden her. Her kommer fortsættelsen, som også er den, der blev bragt i Børsen Weekend i fredags:

Få første del af sagen her.

Hudlæge Johan Milling Holk Poulsen har sin praksis på Østerbro i København. Når folk komplimenterer ham personligt for hans hud og vil vide, hvad han gør, lyder svaret:

”Ingenting. Jeg gør ingenting”.

Han uddyber: ”Fra naturens hånd har den ydre overhud en helt overlegen beskyttelseskraft. Et ydre lag af døde celler tæt pakket i en mørtel af særlige fedtstoffer udgør en barriere. På den her ydre overflade er der desuden en mikrofilm af gavnlige, beskyttende bakterier – et stabilt selvudskiftende beskyttende økosystem. Huden er altså både stabilt selvopbyggende og selvrensende.”

Hudlægen ser især personer med fedtet hud og akne have trang til at rense mere ihærdigt. Det ender desværre ofte med en irritation af hele talgkirtelsystemet:

”Pludselig opstår en ond cirkel med andre hudlidelser som eksempelvis rødmende rosacea og perioral dermatitis – begge typiske inflammationssygdomme i ansigtet”, siger Johan Milling Holk Poulsen og peger på to ting, han ofte anbefaler folk at skille sig af med:

”Foundation og renseprodukter. Sagen er i forhold til eksempelvis akne, at du ikke kan rense dig ud af problemet – du kan til gengæld rense dig til en større udfordring. At komme akne til livs kræver regulering af talgproduktion og produktionen af hudceller. Her hjælper især A-vitamin og salicylsyre.”

Så hvordan skal vi helt konkret rense vores ansigtshud – på tværs af hudtyper?

”Brug vand, som er lidt varmere end hudtemperaturen. På den måde fjernes både SPF, makeup og snavs skånsomt. Du kan måske godt om aftenen bruge en lillebitte smule sæbe med hudneutral pH. Men den opvredne vaskeklud vil altid være et godt valg”, siger han og tilføjer, at det ligeledes er afgørende at huske at få omega-3 fedtsyrer indenbords – de er nemlig byggestenene i hudens ”mørtel” og skaber en sund og smidig hud indefra.

Nu er Hamblin (som artikelserien indledte med) hverken nogen vrissen eller ensidet aktivist. I bogen syer han sine sætninger sammen på en måde, så man får lyst til drikke kaffe med ham. Eksempelvis svømmer han hen over effekten af massage og eksfoliering, da man som læser følger med ind på briksen hos den hypede New Yorker-kosmetolog Alicia Yoon i New York: ”Det føles nærmest royalt at have en andens fulde opmærksomhed på ens hud – en, der masserer og tager sig tiden. Huden føles blødere, og den gode følelse kan ses i ansigtet”.

Jeg kan i den grad følge ham, for jeg er afhængig af mine jævnlige kosmetolog-aftaler – og der er nu nu gået tre uger med mit uvidenskabelige forsøg. I starten svarede følelsen til ikke at skifte trusser. Men kun de første dage. Det skal nævnes, at jeg dagligt bruger solfaktor, ikke har smudsigt arbejde og kun går med minimal makeup. Så bortset fra en enkel gang, hvor undtagelsesvis heftig øjenmakeup krævede et renseprodukt, har morgenbruserens skyl og aftenens vaskeklud fungeret alene inden min normale hudplejerutine.

Med intet mindre end sommerfugle i maven lægger jeg mig – uden at nævne eksperimentet – under min dygtige og altid skrappe kosmetikers nådesløse lys. ”Alt er godt. Din hud ser fin og tilfreds ud. Skal vi gå i gang med massage og afspænding?”, spørger hun – det var nemlig dét, jeg havde booket.

KONKLUSION: Om jeg for evigt vil praktiserende ovenstående? Og hvad kosmetikeren yderligere sagde, da hun fandt ud af mit eksperiment? Og hvad præcis det var for fejl, jeg fandt i forhold til her – så bliver det emnet på fredag.

@beautyspace på INSTAGRAM, hvor der er nyt i øjenlågsføljetonen.

MERE AF BEAUTYSPACE? Så meld dig til her.

08/06/2021
Vindere og et enkelt plaster
Måske blev det dig?
11/06/2021
Jeg begik en rensefejl, som blev rettet
Resultat? Som at få ekstra serum foræret

Kommentarer

  • Mona

    Kære Anette

    Jeg er så enig med dig i hele det renseshow der hersker indenfor branchen. Jeg ser det så tit i min klinik. Knastørre akneplaget kvinder fordi de får anbefalet sæber, rensemousse, gels og andre affedtende produkter. Og lige så snart vi ændrer på bare det ene step og udskifter det til en rensemælk om aftenen og en vaskeklud om morgenen så forsvinder den tørre dehydreret hud. Men jeg må sige at jeg også ofte møder kvinder, der har fået anbefalet at vaske sig med sæbe i ansigtet af deres hudlæge, hvilket for mig altid har været et mysterium at en hudlæge kan anbefale at rense huden med sæbe. Så der er efter min overbevisning også noget der er gået helt galt der og nogle hudlæger som trænger til en opdatering. Kh. Mona, Mynthe

    20/06/2021
  • Pernille S

    Vældig interessant!!!
    Det er vand på min mands mølle. Han kaster kun vand i ansigtet, og en sjælden gang creme/solfaktor. Har en yderst sund hud! Tænker at mænds hud generelt er tykkere end kvinders. Altså ikke tykhovedet (LOL)
    Kh Pernille S

    11/06/2021
  • Berit

    @heleneR, det gad godt vide hvordan du har behandlet din rosacea?

    11/06/2021
  • Anna A. K.

    Hej Annette,

    Det er et spændende emne når nu vi de sidste par år har lært at rens er det vigtigste step!
    Jeg har netop benyttet mig af Bak Skincares tilbud om 40%, da jeg i længe havde været interesseret i at prøve de der levende bakterier du anbefaler. Tanken om rens kun med vand er jo fristende når man nærmest ikke må bruge noget andet end deres produkter. Jeg tænker at køre deres produkter lidt som en kur, men når det er sagt, ved jeg allerede nu at jeg kommer til at savne andre produkter i min rutine -uanset om jeg bruger morgen eller aften.

    Hvis jeg bruger om aftenen kommer jeg til at savne din a-vitamin ansigtcreme. Hvis jeg bruger om morgen er SPF et must, i hvert fald her om sommeren. Kunne man tænke sig at de levende bakterier, ligesom EGF, bare har brug for noget tid alene – Og derefter må man putte noget andet ovenpå?

    Bedste hilsener herfra

    11/06/2021
      • Anna

        Betyder det også, at jeg ikke får noget ud af Aurelias Glow and Revitalize serum, hvis jeg bruger det under Ansigtscremen om aftenen? hmm

        15/06/2021
      • Anna

        Har du set mit spørgsmål?

        25/06/2021
  • Helle

    Først skulle jeg dobbelrense, og nu skal jeg nærmest ingenting? Det skal testes! 😉

    10/06/2021
  • Sabine

    Skintonic, mist, toner osv.. kært barn har mange navne.

    Det skulle fjerne kalk fra vandet, sæbe rester osv. Mange af dens funktioner kan jeg godt se for mig, men nu findes skintonic også som spray og hvordan fjerner den lige sæberester og kalk fra vand samt det sidste snavns? Jeg kan forstå det, når man bruger skintonic på en vatrondel og “dupper der væk”, men en spray hvor du bare sprayer det på og ikke gør andet?

    Er det fordi vi ikke bruger kraftige sæber i vires renseprodukt mere og en spray kan neutralisere kalk? Eller tager jeg helt fejl ?

    Nogen opstår også at man kan undvære skintonic, da det eneste den gør er at fugte huden og eventuelt virker baktieredræbende som en dag eller natcreme også kan?

    Har du et svar på dette?

    10/06/2021
  • Sanne

    Og nu gjorde du det igen, cliffhanger! 😉
    Når nu han siger sæbe, kommer du så senere med eksempler? For jeg tænker at det ikke er Lux, selv den foretrækkes af 9 ud af 10 filmstjerner.
    Rigtig go’ dag, smukke. ♥

    10/06/2021
  • Susie

    Jeg synes at kombinationen af solcreme, varme og mundbind giver mig behov for at rense min hud grundigere end jeg gør om vinteren…føler mig enormt klisteret når jeg kommer hjem efter en dag ude i solen og bustur med mundbind …passer på ikke at gå amok med skummende ting!

    09/06/2021
  • Mariannegylding

    Sagde han virkelig sæbe, huddoktoren?
    Det troede jeg var totalt no-go.

    Jeg har haft så mange milier på mine kinder, specielt Venstre.
    Min dejlige datter ser er hjælpepige i Matas sagde: mor du bruger alt for meget.
    Så nu holder jeg pause med syrer, ingen polerende toniq, kun fugt. Er hoppet på E. Ardens nye serie, og alt tyder godt.❤️

    09/06/2021
  • Berit

    Jeg bruger olie til rens og en lunken vaskeklud , derefter en olie igen og så solcreme, det er alt…..

    09/06/2021
    • Birgitte Hougaard

      Johan er bare super dygtig, været så heldig at arbejde sammen med ham, her i Aarhus for år tilbage, da han var vikar for min chef.

      09/06/2021
  • HeleneR

    Altså Johan er Gud i min verden han har fået styr på min rosacea

    09/06/2021
      • Louise T.

        Åh ja, det er vi nogen, der gerne vil læse ❤️

        10/06/2021
      • HeleneR

        Naturligvis 🙂

        11/06/2021
  • Lise/walkinrunout

    Ha ha… du kan jo slet ikke stoppe den der ‘lad dem hænge’ skrivning – men dejligt! Så har vi noget godt at se frem til

    09/06/2021
  • Britt

    Hvor sjovt. Det taler jo fuldstændigt imod det vanvittige regime koreansk hudpleje repræsenterer. Ikke at jeg har praktiseret det. Faktisk har det været vaskesvampen der morgen og aften har været min rensning.
    Snart kan vi vel koge hudpleje ned til vand, a-vitamincreme, EGF og solfilter…

    09/06/2021
    • Lene

      Jeg har tænkt det præcis samme, det er vist et 10 trins program med rens og diverse lag på lag. Og jeg har da tænkt gør jeg mon ikke nok, men har dog også forsøgt mig med at minimere forbruget, da jeg har rosacea, der dog har det nogenlunde lige nu.

      09/06/2021
  • Katrine

    Efterlader mig straks med spørgsmålet om hvor jeg finder den bedste pH-neutrale sæbe… til ansigts”rens” ? …..

    09/06/2021
  • Nanna Rosing Romanowski

    Virkelig interessant!! Jeg renser med en mild rens om morgenen med vaskeklud, fordi jeg har det enormt varmt om natten + barnet også ligger der, så det er bare rart. Men når den flaske er tom, vil jeg begynde kun at benytte vaskekluden om morgenen. Rens om aften kan jeg ikke undvære, men som du ved, går jeg også med tungt makeup.

    09/06/2021
  • Anna

    Fedt emne! Jeg har de sidste uger tænkt over, hvordan jeg renser SPF af huden på både mig selv om mine unger. Indtil nu har vi simpelthen “skrubbet” med en vredet vaskelud på arme, ben, nakker, ansigter osv, der har fået solcreme og sand og andet godt snask. Jeg har tænkt på, om det var “nok” – men det er det, ser det ud til?

    09/06/2021
  • Gry Astrid Larsen

    Johan er min hudlæge – hvor pudsigt 🙂

    09/06/2021
    • inge

      ja pudsigt nok også min… 🙂

      09/06/2021

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.