![](https://beautyspace.dk/wp-content/uploads/BIOTHERM.jpg)
Du kender min holdning
Få mærkedage kan dele vandene som den kommende mors dag. Jeg springer diskussionen over og går lige på tre anbefalinger – som til gengæld kan bruges hele året rundt og ikke bare på søndag.
Har tænkt over, hvor bemærkelsesværdigt længe det er lykkedes for mange big beauty brands fortsat at proppe deres produkter med pivbillig petrokemisk olie – den slags vi kender fra Vaseline (måske husker du hudlæge Janne Touborgs ord.) Ofte blandet sammen med en god portion silikone, der samlet giver dig snydefølelsen af blød hud. Men nu er der et nyt produkt, som gør mig glad. For en ting, der er afgørende i et hudplejeprodukt, er jo cremekokkens evne til at skrue en god smøre sammen. Her har (i øvrigt alge-kloge) Biotherm altid været dygtige, så det føles godt. Nu bruger de – i tilfældet med den nye Life Plankton Body Milk – evnen til at blande godt indhold som sheasmør med en håndfuld virkelig gode planteolier og fugtmættende alger og glycerin. Resultatet har konsistens som en lækker smørcreme, trænger hurtigt ind, er 400 ml stor og med en herlig mild duft af iskold mælk muligvis blandet med en smule abrikos.
Som gave er sæber altid verdens bedste idé. Jeg synes, at Aesops er noget af det fineste.
Endelig er solbeskyttelsescremen fra Tromborg lige så meget en god ansigtscreme, som den er SPF-beskyttelse. Alene den aromatiske duft giver mig lyst til at smøre mere på. Indholdet tæller et klogt miks af filtre, blødgørende aloe, masser af antioxidanter … kort sagt alt det gode. Parfumeindholdet er fra æteriske olier – men jo stadig parfume. Jeg synes, det er dejligt, men du kan have en anden holdning.
Sidst en anbefaling, som dog først kommer til august, hvor Kure Bazaar slipper deres rasende pæne og cremebløde læbestifter løs – du kan roligt glæde dig. De er i liga med dem her.
HVIS SERIØST BEDRE HUD-BOGEN er noget for din mor (eller dig selv), så finder du den hos de fysiske boghandlere og online her. Vi krydser alle fingre for at bibliotekerne snart åbner igen.
@beautyspace på INSTAGRAM
Fotograf Jens Peter Engedal, redigeret af journalist Anneline Højrup
Anette Kristine Poulsen
@ Camilla, tak fordi du deler deres svar. Jeg tager også en snak med dem.
@ Majse, du kan bruge hyaluronsyre både under og over. Der er ikke pt. et EGF-serum, som jeg synes kan måle sig med Bioeffects i forhold til produktionsmetode og økonomi. Flere laver dog noget med EGF, men priserne er ofte højere end Bioeffect, og du får ikke et plantebaseret produkt.
Stor hilsen Anette
Majse
Er der et billigere alternativ til Bioeffects EGF du kan anbefale. Har købt månedspakken .
Skal Hyaluronsyre på før eller efter Dermalogicas bolumni C- vitamin
På forhånd mange tak
Camilla
Hej Anette
Har lige undersøgt det nærmere ☠️
Har fået svar fra dem :
BIOEFFECT does not test on animals in any form but the Chinese authorities test products before they are allowed to be shipped and sold in mainland China.
Så de gør det ikke selv men sælger til Kina som så tester det på dyr der …☹️
De skulle gå i dermalogicas fodspor
Som jo stoppede salg til Kina på det grundlag ..
Men det vel et spørgsmål på penge
Go aften
Anette Kristine Poulsen
@ Gry Larsen, fordi jeg skriver, at de er i den liga ;o) …ahhh, du har set ;o)
@ Camilla, hvor ser du det – send mig endelig gerne dokumentationen.
@ Pernille S, det er det tunge element i KW, som jeg er begejstret for. Det at åbne og lukke med delay som du skriver. Mht. Lait Corporel (den hvide klassiske fra Biotherm) så er det for stort et silikonebad efter min mening. Dimithicone står som nr. 4 på INCI.
@ Tilde, nej E-vit gør det ikke alene, men som supplement. Jeg vil huske at smøre min EGF helt op omkring øjnene, og/eller A-vitamin i en virksom, men mild version. Fx. Super3 Booster fra BP. Vær opmærksom på, at det ikke er allergi du har.
@ Christina Kragh, du må spørge dem. Jeg tør ikke at svare, ved det ikke.
Stor hilsen Anette
Christina Kragh
Jeg undre mig hvorfor prisen på tromborg solcrem faktor 20 koster 340 kr for 100 ml når faktor 15 og 30 koster 300 for 200 ml ? Hvis cremerne indeholder det samme og kun har faktor til forskel Men du har sikkert en logisk forklaring
Tilde
Kære Anette,
Noget helt irelevant for indholdet: jeg leder efter en øjencreme med så udglattende effekt som muligt. Jeg har mange linjer omkring og sådan lidt poset hud under øjenene. Skal det helst være retinol, EGF eller måske noget helt tredje? Jeg har en god øjencreme med e-vitamin, men den gør det ikke alene.
Pernille S
Sidste år investerede jeg i en blush fra Kjær & Weis. Og jeg mener investerede! Hundedyre produkter, men vældig lækre. Eneste minus (ud over prisen) er, at produktet er sindssygt tungt, og det har altså betydning for mig som kan lide at “rejse let”!
Men der er nu noget lækkert og luxeriøst over visse produkter. Som fx Sisley læbestift, hvis lukkemekanisme er som at lukke døren på en dyr Audi! Den der fornemmelse af en tung gedigen dør som ikke smækker, men lukker med et delay!
Biotherm brugte jeg i mange år, og burde måske igen give deres bodymilk en chance mere. Den “hvide” som man får kastet i nakken i lufthavne og tilbud i div forretninger, synes jeg ganske enkelt ikke er god nok. Tænker – når du er så begejstret Anette, at ingredienserne er opdateret de sidste år til det bedre!
Kh Pernille S
Camilla
Hov blev ik helt færdig ☺️
Eller er jeg helt gal på den omkring Bioeffect
. Håber jeg
Camilla
Hej Din skønne kvinde ☺️
Nu når du snakker Holding Her, så kom jeg til at tænke på hvad den er omkring cruelty-free Vs not☠️
Så vidt jeg ved tester Fx. Bioeffect på dyr
Men kan læse mange steder det gode Effektiv produkter
Har det bare liiiiidt stramt med NOT cruelty-free
Go eftermiddag
Kærligt hilsen Camilla
Gry Astrid Larsen
Overså: i liga med 🙂
Gry Astrid Larsen
Ja, men du har linket Kjær& Weis?
Anette Kristine Poulsen
@ Sanne, for en læbestift-kender som dig, så tror jeg, at du vil blive begejstret. Og tak for dine ord.
Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
@ Gry Astrid, i teksten skulle der meget gerne stå, at Kure Bazaar kommer med læbestifter. Det er i hvert fald dem, jeg har fotograferet (de kan købes fra august). Prøv at læse igen ;o)
Stor hilsen Anette
Sanne
Og så blev jeg lige opslugt i læbestifter. Spændene med Kures udgave. Du har de lækreste billeder, Anette. 🙂
Gry Astrid Larsen
Hov – skal der ikke stå: Kjær & Weis og ikke Kure Bazaar?
De har jo ikke læbestifter 🙂