SÅ blev der peget fingre
Men på en måde er det jo aldrig helt slemt, når det er Morten Resen, der gør det. Ét af spørgsmålene i går var, om ikke hudplejebranchen generelt lover for meget guld og grønt. Tjooo. Både og, for det er et område, hvor tillægsordene har det med at holde fest. Omvendt kender jeg også mange, som skruer forventningerne helt op under loftet og tror, at der ligger et nyt ansigt på bunden af en cremekrukke. Come on. Det gør der jo ikke. Hudpleje kan rykke imponerende langt, hvis du (ligesom med tandbørsten) holder en stenhård rutine og samtidig økonomiserer med solen, sover nok og i øvrigt gør det surt at være sukker til hverdag.
Inden vi om lidt – og det vil sige i morgen tidlig – går til et filmklip fra min bruseniche (!), så er der her tre uundværlige servicemeddelelser:
• Bor du i Kbh., er der gratis hud-konsultation, mini oxygen-behandling plus et gavekort til en 30 minutters ansigtsbehandling lige HER.
• I går fik jeg verdens bedste opkald fra Gads forlag. Bogen – believe it or not – ligger nummer ét på bestsellerlisten LIGE HER. Hvor vildt er det?
• Bogens første fejl er fundet – på side 134 er vindruekerneolie glippet i korrekturen. Der skal selvfølgelig IKKE stå vindruekerneolie. Streg over, tak.
Anette Kristine Poulsen
I er de bedste, og 1000 tak fordi I er så glade på mine vegne. Det går lige i hjertet.
@ Winnie J – du kan alle rulle og toppe med Bioeffect. Du kan også rulle, toppe med AHA fra REN og så slutte af med Bioeffect. Jeg ser mange (inkl. mig selv) have stor gavn af at køre forløb, fx. 3 mdr. med A-vitamin boosteren fra BP, så et forløb med AHA/vækstfaktorer sammen. Håber det hjælper?
@ Tak til Mette for svare den anden Anette.
@ Tine L – Du stepper langsomt op med AVST (som er en såkaldt esterform af A-vitamin), og så derefter videre til retinolen. Du kan absolut bruge din alm. creme fra et andet mærke ovenpå gel’en.
@ Helle Rick – Åh, vi har fundet den også. 1000 tak for dit skarpe øje.
@ Christina H – Åh, hvor dejligt med fødselsdagen, og ja, det er en fin lille oplevelses-treat fra Arden.
Stor hilsen Anette
Christina hansen
Det er da SÅÅÅ VILDT!!
Tillykke, kæreste Anette. ❤
Du er så suuuuper sej!
Jeg glæder helt o v e r d r e v e t til at nørde, blive revet med og suge hudkloge ord og råd til mig.
Jeg har været nødsaget til at binde hænderne på ryggen, for at kunne dy mig for at bestille den. For jeg har nemlig fødselsdag den 25. – lige om lidt – og har selvfølgelig skrevet den aller øverst på ønskelisten.
Og så vil jeg lige sige tusind tak for den fantastiske mulighed for gratis hud-konsultation, mini oxygen-behandling (WOW!) og ikke mindst 30 minutters ansigtsbehandling hos Elizabeth Arden. Og så i mit yndlings-Maga! Jeg ilede selvfølgelig ind og bestilte en tid til i næste uge.
Det bliver så luksus Mmmmmm!
Kirsten V
Wow hvor flot. Tillykke!! Du fortjener virkelig den success. 🙂
Jeg glæder mig vildt til at læse bogen. Min mand tager den med fra DK slut september.
Helle Andersen
Kæmpe kæmpe tillykke, så velfortjent.
Rie Dyrnes
Tillykke med en bedst sælger :O) Det er der ikke mange der kan prale af.
Helle Rick
Kære Anette, hvilken skøn bog. Jeg sidder og smiler samtidig med jeg læse. Elsker din måde at skrive på. TILLYKKE med #1. Det er velfortjent.
Jeg tror jeg har fundet en fejl mere desværre. Kapitel 2 øverste linie: SJÆLER, du mener stjæler sundheden fra din hud, ik? 😉
Morten R. må pege fingre lige så tosset han vil. Han er bare lækker 😀
Hanne I
Kanon – stort tillykke!
HeLene
Stort tillykke Anette, men så er du jo også den bedste hudguru, så overrasket er jeg ikke rigtigt,, dine råd er så brugbare, ærlige og giver virkning man kan se, godt vi bliver flere som opdager det!!!
TineL
Tillykke med successen! Og tak for månedens forkælelsespakke – det er altid så spændende at se, hvad du mon har fundet på 🙂
Pakken er bestilt, men nu er jeg forvirret: når man efter brug af gel’en vil steppe op, skal man så vælge AVST- eller Retinol-serien – hvad pokker er forskellen?
Og kan man bruge sin almindelige ansigtscreme uden A-vitamin fra et andet mærke sammen men gel’en/Retinol, eller skal cremen være fra samme serie for at opnå effekt?
Vibeke Guldager
Kæmpe tillykke med bogen som nr. 1 wauw. Frem med champagnen.
Du er simpelt bare en “Skin Goddess”
Jeg suger alle dine råd til mig. Din ærlighed er så befriende.
Rigtig dejlig dag.
Kh Vibeke
Dorthe
Wow så flot og velfortjent! Rock on Anette!
I øvrigt er jeg helt enig, fordi Claudia Schiffer slår rundt med det flotteste garn i reklamerne, ved vi vist alle godt, at vi skal arbejde meget for at få det look. 🙂 Lidt realisme har de fleste forhåbentlig.
I øvrigt ser du drøn godt ud – som altid – på de der pics.
Tina
Kære Anette. Kæmpe tillykke med 1. Pladsen. Jeg bestilte bogen i går og glæder mig til den kommer. Knus Tina
Sanne
Nummer et! Det er da megaflot, tillykke smukke. Glæder mig til at smugkigge i din bruseniche. 😉
Christina Wedel
Hvor er der godt gået. Tilykke smukke
Tanya
Sikke dog et fabelagtig godt tilbud! Efteråret står da helt i hudplejens tegn, med din nye bog (på ønskelisten indtil bedre tider), Rudolph Care-præmie og nu dobbelt op på ansigtspleje fra Elizabeth Arden. Jaaamen altså! 🙂
Winnie Jensen
Glemte og skrive tillykke med din nye bog står øverst på ønskelisten
Ann-Katrine
Tillykke med den flotte 1.plads 🙂 🙂 Den er virkelig velfortjent :):)
Beautypowerdk
Du ER altså en slags Superhud Gud – i hvert fald for mig <3…. Skulle der stå nogen andet i stedet for vindruekerne olie på side 134?
Og Anettes fine neglelak er en klassiker fra CND Vinylux – den hedder "Fedora"
Rikke Eke.
Tillykke med det flotte salg!
Kh Rikke
Anette Ninon
Flot, flot og så den neglelak, hvilket mærke og hvad hedder farven, Wau.
CharlotteK
Og som jeg skrev i går (og siger det gerne igen): Dit hår sidder fabelagtigt flot! Ser hammergodt ud:-)
Winnie Jensen
Hej Anette Jeg ser altid med på tv og din blok når du deler ud af gode råd , men jeg har lige et spørgsmål omkring dermarol ? Jeg har A-vitamin 3 booster og EGF bio effekt og aha fra mærket REN og zinobel hybenkærneolie . Puha nu står jeg med så mange fine produkter og helt forvirret hvad for en er bedst og bruge efter jeg har dermarollet om aftenen ? Vh winnie