Hvor skudt i hovedet er Botox og fillers?
Når influencere og industri begynder at sammenligne Botox- og Restylane-behandlinger med at farve hår, får jeg lyst til at ringe efter en fornuftig voksen.
For er du på min alder, kan du sikkert huske, dengang bakken med cigaretter gik rundt til vores forældres fester, tandlægen fyldte kviksølv i tænderne, og man nappede en dobbelttid i solariet, hvis man da ikke (som jeg) købte sit eget. Vi var med på det hele, fordi vi ikke vidste bedre. Men det gør vi nu.
Gad vide, om vi om et årti eller to vil se i bakspejlet og spørge hinanden, om vi virkelige brugte en nervegift til at udglatte rynker og lod plastiklignende gel blæse kinderne underligt op? Med læger som de nye kviksølvspushere, og med Instagramprofiler som de ansvarlige voksne, der bærer smøgbakken rundt og giver følgeskarer af folk lyst til også at prøve.
Botulinumtoksin – bedre kendt som Botox – har bare et par årtier på bagen som kosmetisk middel, så ingen kender langtidsvirkningen. Fillers som Restylane skal lægges med en ”forbandet præcision og kløgt for ikke at være farligt, ” som flere hudlæger har udtrykt det overfor mig. I dagens artikel i Børsen Weekend fortæller hudlæge Flemming Andersen om bivirkninger, se studiet her.
Men Herregud. Livet er jo farligt (man dør som bekendt af det), og gælder det ikke om at kaste sig over det, der gør en glad – også når man skal se sig selv i spejlet? Jo, for pokker. Bare ikke båret frem af argumentet om, at flere og flere gør det, at det svarer til at farve hår og at fillers er et naturligt sukkerstof (hyaluronsyre), vi allerede har i huden – det vil jo for pokker svare til at kalde marcipan for frugt på grund af indholdet af mandler. Den hyaluronsyre, der rigtigt nok sprøjtes ind, er tilsat et såkaldt krydsbindende stof, som er det samme, der bliver brugt til at hærde plastik.
Er der ikke en reel risiko for, at de tre ting tilsammen vil få flere, også unge, til at spørge sig selv: Hvad venter jeg egentlig på?
Jeg forstår om nogen lysten til forbedring. Er langtfra til lutter lune økoolier, mens naturen går sin gang. Hvis du nu – som jeg (der har haft munden fyldt med kviksølv, i øvrigt, indtil det blev udskiftet) har smånappet af smøgbakken og stegt i solarier – så ved du, at der skal noget til for at få sundere, friskere og, ja bevares, glattere hud. Og der er heldigvis mange muligheder.
Jamen, hvad så bare med en lillebitte smule? Spørger mange. Og boy, hvor har industrien lange ører, for udtryk som baby-Botox, Botox-light og skin-Botox er blevet populære. Især Baby-Botox lyder jo som om, man har en legeaftale med en hundehvalp.
Læs hele artiklen i Børsen her. Hvis du støder på en betalingsmur, så den måske hos naboen, på biblioteket eller på en de cafeer, der har alle aviserne liggende.
PS: Ser du bort fra risici og irriterende personer som mig, så bare vid én ting: Det koster på troværdighedskontoen at pille ved mimikken. For den bliver anderledes. Også selvom vi ikke er ude i Real Housewives-proportioner. Andre skal bruge ekstra tid på at fange dig. Hvad enten det er dit barn, din elsker eller dem ved forhandlingsbordet på dit job.
@beautyspace på INSTAGRAM, hvor der er filmklip om dagens emne.
Fotograf Anne Højlund Nicolajsen (fra bogen Slip Rynkehysteriet).
Trine
Hej Anette
Jeg har lige fået restylane i kindbenene, men det blev ikke som jeg ønskede.
Behandleren siger jeg skal vente 14 dage med at få det fjernet.
Jeg er bange for det vil udvide min hud (altså filleren), så min hud bliver mere løs efter filleren er opløst.
Og jeg er bekymret for om opløsningsmidlet som vist er et enzym, vil ødelægge noget permanent i mit ansigt, så jeg ender med Mere flade kinder.
Ved du noget om det?
Jeg er 27.
Kh
Julia Venus
Tak for dine vedholdende og konstruktive bidrag ifht. at skabe lidt sund fornuft og ikke “bare” opmærksomhed – men i særdeleshed udvidet bevidsthed omkr. dette kanyle-vanvid som ufatteligt mange kvinder (og mænd) udsætter sig selv, deres spædbørn, døtre, sønner, arbejdsgivere, kollegaer etc. og ikke mindst fremtidige generationer for…
Jeg mener at denne form for mimisk manipulation er noget vi andre udsættes for, fordi det føles fordækt at forsøge at udslette/lamme noget der er grundlæggende for den humane art (race om man vil)…at kunne aflæse/afkode følelser i et andet menneskes ansigt.
Denne robot-menneske tendens, hvor nogle forsøger at skjule alment menneskelige ansigtstræk, er efter min overbevisning stærkt problematisk. Ikke så meget æstetisk (det er jo bare en smagssag), men mellemmenneskeligt = vi andre kan ikke afkode de BOTOX-lammede førelser…og værst – de små børn lære det heller ikke.
Det er vildt en sådanne partrlakalsk-kapitalistisk orienteret samfundskonstruktion har fået SÅ stor magt hos så mange.
Vi har omkr. 100 muskler i ansigtet…hvem vurderer, hvor mange muskler bør lammes for at leve op til…hvad?
Nå Men lad os tale det godt og grundigt i gennem – også fra et filosofisk perspektiv når vi mødes efter sommerferien ☀️
Anette Kristine Poulsen
@ Monia, jeg er SÅ SÅ SÅ SÅ glad for at du skriver. 1000 tak. Se det er gensidig respekt og lytten til hinanden med åbne øjne. Lige præcis rande, i særdeleshed mørke rande, er jo noget, der vitterlig kan genere, og her kommer hudpleje til kort. Lidt kan der gøres men ikke meget. Så jeg forstår dig skam. Så længe vi er klar over, at der ER tale om indgreb, som rækker ud over hårfarve og lak i forhold til risici.
@ Bettina M, mange tak fordi du deler. Den artikel vil jeg grave frem.
@ Ali, lyder fornuftigt! Sagen er, at vores solfaktor (dokumenteret) aftager med 55% efter 6-8 timer, så hvordan de lige præcis hævde flere timer tør jeg ikke sige, men måske kan du få et studie fra dem.
@ Tina, godt med kollagen..du mærker virkningen tydeligt eller? Jeg har fået fine IPL-behandlinger hos N’Aage, som jo laver flere forskellige ting.
@ Karina VS: ;o)
@ Britt, jeg er helt enig i, at det ikke at kunne aflæse fuld mimik er problematisk. Ikke kun for en selv.
@ Sanne, Dr. Perricones ord.
@ Anna, uha altså. Kan det ikke rettes på plads? En blivende ting?
@ Karina, ;o)
KH Anette
Anette Kristine Poulsen
@ Tina, i hvert fald vil jeg gerne bare have debatten. Især også i forhold til ikke at få de to typer af behandling i samme båd som hårfarve og neglelak.
@ Linda N, hvor spændende med strømmen, og JA, den kan noget. Det fordrer dog, at man ikke bare gemmer den væk i skuffen…det er lige som med tandbørsten.
Stor hilsen Anette
Karina
Din artikel er spot on, er så enig med dig i det hele. Jeg synes også at det er skræmmende, at man høre flere og flere sige “ jamen det er jo pga. min spændingshovedpine at jeg får BOTOX “ STOP NU!!!
Anette Kristine Poulsen
1000 tak for alle indspark her. I aner ikke hvor meget det betyder for mig. Jeg er tilbage med respons hurtigt.
KH Anette
Anna
Så enig med dig Anette, jeg har vist tidligere nævnt herinde hvordan mit venskab med Restylane stoppede brat efter at jeg fik en permanent bule under det ene øje og herefter en meget lille (permanent – ser det ud til) hulning efter at jeg fik noget i der skulle fjerne bulen, men som også spise en anelse af min naturlig hyaluronsyre. Det var for mig en lektie i at ansigtsmimikken ikke er noget jeg vil pille mere ved – aldrig nogensinde punktum. Har herefter givet den ekstra gas med a-vitamincremer og vil også have lavet en behandling med Ultraformer lll.
Sanne
Haha spot on med at nogle ligner de er gået ind i en væg. Det er der en hel del danske instagramkendisser der ligner
Tak for at være den fornuftige voksne, som der i den grad er brug for
Britt
BOTOX ansigtet er ikke En uskyldig legen med udseendet. Små børn lærer om andres følelser via deres mimik, før de får et sprog. Derfor er det slet ikke uproblematisk når forældre (læs: mødre) nedtoner deres mimik med BOTOX. At der også er pædagoger eller skolelærere der gør det, er ikke mindre problematisk. Det er ikke en bagatel og potentielt meget mere skadeligt end en utydelighed ved jobsamtalen…
Karin VS
Jeg kunne ikke sige det bedre ❤️
Tina
Godt indlæg….jeg fatter ikke at der er så mange utilfredse kvinder i alle aldre derude. Jeg har knogleskørhed og tager ikke medicin, men klarer det med kosttilskud, så jeg havde læst at de havde noget kollagenpulver fra Island i N” age, så der gik jeg op. Jeg købte pulveret og skyndte mig ud igen, det var sku skræmmende at se så mange kvinder med så store læber og fede kinder der gjorde øjnene små… ikke noget kønt syn, men jeg blev da spurgt om hvad jeg skulle have lavet
Ali
Hej Anette.
Ærligt indrømmet så fristes jeg nogle gange om tanken om rynkeforebyggelse ( er “ kun “ 32 )med en smule BOTOX. Men kommer til fornuften igen ved tanken om det rent faktisk er gift.
Så for mig er forebyggelse med solcreme alfa og omega og det har det været de sidste 10 år.
Et spørgesmål ang solcreme.
Hvad tænker du om p20 rieman ansigts solcreme ? Tror du den virkelig holder hvad den lover med 1 påføring dagligt ?
Ikk fordi jeg kun vil smøre mig 1 gang dagligt men sådan hver 4-5 time er mere praktisk.
Bettina mayann
Der er i den grad en risici jeg har stadig smerter i mit ansigt efter botox behandling for tre år siden. Det er ikke noget “ man” bryder sig om at høre i branchen og argumentet er ofte “ det er ekstremt sjældent” men jeg gad godt vide hvor mange der får såkaldte “ uforklarlige” symptomer efter botox jeg tror der er flere end først antaget. I Forbrugerrådets blad var der for nylig en artikel med to kvinder der efter botox blev meget syge så det begynder at komme mere frem. ❤️
Monia
Jeg et vild med marcipan-argumentet. Hvor er det rigtigt. Og det kan jeg godt anerkende, trods jeg er flittig botox-bruger, og at restylane er årsagen bag, at jeg ikke længere har render under øjnene. Dejligt med link til studiet også. Spændende læsning.
Anette Kristine Poulsen
@ Eva B, prøv at tage fat i Børsen. For jeg ved, at man (som noget nyt) mod at give sin email-adresse får adgang til X antal artikler om måneden.
Stor hilsen Anette
Eva B
Øv øv øv, troede lige at der mirakuløst var fikset adgang, når nu du lægger linket direkte ud. Men er sandheden ikke, at man ALTID støder på en betalingsmur (medmindre man er abonnement)?
Linda Nedergaard
TAK for et nødvendigt indlæg med gode og saglige underbyggede pointer – det hjælper altid på argumentationen, og sådan nogle “irriterende personer som dig” har jo heldigvis styr på fakta 😉
Jeg kunne heller aldrig drømme om at fylde mig selv med sådan noget. Til gengæld er jeg i gang med strømfidusen fra Amazing Space – dog kun på laveste niveau og på 2. uge. Og det er ikke fordi, jeg vil påstå, at jeg er kommet til at se væsentligt yngre ud – ha ha. Men den kan nu noget – som sammen med en løbende udskiftning af produkter via dine gode råd og Beautybokse’s indhold giver mig en meget bedre “hudfornemmelse” 🙂
Rigtig god weekend.
tina/mormormedstiletter.dk
TAK! For et godt og meget nødvendigt indlæg.
Tingene skrider for mange i tiden og jeg er bange for konsekvenserne på sigt, hvis ikke især de unge piger, passer på sig selv.
Hvis man ser på mange af de ‘kendt’ er det jo tydeligt at se, hvad der sker med mimikken. Trist.
Tak igen og god weekend!
Anette Kristine Poulsen
@ Sanne, hahaha, også mig. Marcipan er noget af det bedste, hele året rundt.
KH anette
Sanne
Jeg er altså ked af at høre at marcipan ikke er en frugt! 😉 Rigtig go’ weekend, smukke.