Søvn er det nye sex

marilynsovn

Før du gaber, så tro på, at skønhedssøvn rykker sig i øjeblikket. Væk fra halvluftige løfter til derhen, hvor ingen creme rækker, fordi søvn sammen med moderat motion og et stabilt blodsukker hører til de tre indsatsområder, der bedst pleaser vores naturlige væksthormon, som går lige i huden på den gode måde.

Måske kender du det med at være træt af for lidt søvn – fordi aviserne ikke læser sig selv, eller fordi verdens bedste serie trækker på Netflix (spørg hvem der pt. er hooked på den svenske ‘Blå Øjne’). Måske halter søvnen bare i sig selv. For hudens skyld – hvis den skal være pæn, fugtmæt og spændstig – er det at sove ikke bare til et godt gammeldags råd. Søvn og især nok af den er blevet et emne, som selv trendinstitutter tager fat i. Herhjemme sammenligner trendkonsulenter fra Pej-gruppen søvn med sex og uddyber med det med ordene: ”Alle taler om det, men ingen får noget”.

Som vi har vendt gennem det sidste år (eller mere) på Beautyspace, så smelter skønhed og sundhed på flere fronter sammen, og det gør, at hjælpen ændrer karakter. Tidligere brystede mange natcremer sig af at kunne snydehjælpe til synet af mere søvn (nogle gør stadig) – noget, der er svært, fordi der indtil videre intet videnskabeligt belæg er for, at hudceller kan reagere anderledes på indholdsstoffer, bare fordi klokken er to om natten. Hvad der derimod virker, er den rigtige vare: søvnen. Og her åbenbarer der sig i øjeblikket et slaraffenland af søvndyssende hjælp, som skal få os til at sove mere og bedre. Det gælder alt fra mørklægningsbriller til afslappende badesalt og sovecremer med lavendel, som har papirerne i orden på at få os til at slappe af – faktisk så meget, at flere læger i USA netop bruger lavendel til at berolige nervøse patienter.

DIT TIP: Hvis du har søvntips, der virkelig virker, så del gerne – så vi kan få samlet alle tips sammen med min opskift på bloggen i morgen tidlig.

FOTO: Artiklen på billedet er fra Børsen Weekend i fredags.

11/01/2016
Maries iskolde, supermodellede tip…brrr!!
13/01/2016
Efterlysning plus noget, jeg er træt af

Kommentarer

  • maria svane

    @Christina Kragh
    Jeg skiver til dig Christina da du har købt en Stellar beauty balm, og ikke er blevet glad for den. Det er mit personlige ynglings produkt fra Balance me men for at blive vild med produkter skal man selvfølgelig bruge det korrekt :o) og da konsistens er meget forskellige fra andre balm mere hård, kræver det lidt tilvænning.
    Stellar Balm er lidt hård/fast i sin konsistens og skal varmes op inden den kan bruges. Tag et lille smule på med en vatpind eller spatel på håndrykker og varm det op inden det klappes/smøres på læber/huden.

    Perfekt til: Lindring, blødgøring og beskyttelse af tør
    hud og besværlige områder, mens kombineret/fedtet
    hud afbalanceres.

    Sådan bruges det: Denne krukke af cremet balsam er
    fuld af gode sager og kan bruges som alt fra læbebalsam, neglebåndscreme, kur mod forkølelsessår og insektbid til beskyttelse af tørre hudområder.

    Top-tip: Brug en gang om ugen som en fugtmaske
    om natten for at behandle træt, tør eller mat hud!

    De to andre balm du nævner er sikker den til kroppen og de er blødere og større i ml end stellar da den er til ansigtet. Balance Me har også en krops balm den hedder Rose Otto Body Balm ..

    Håber dette hjælpe dig, så du også bliver glad for stellar..:o) sige endelig til hvis jeg kan hjælpe yderligere

    God weekend
    Hilsen
    Maria Svane

    15/01/2016
  • Vibe kjaedegaard

    Ja, Anette, de to ting hænger bestemt sammen…for man sover jo faktisk godt efter sex. … ;-). Meeen øøhhh, da det ikke altid er en mulighed, så er Dr. Andrew Weil’s vejrtræknings teknik faktisk en god metode til at falde til ro, slappe af, og derved også falde i en bedre søvn. (4, 7, 8) sov godt, og så glæder jeg mig som et lille barn til jul, til at komme et par dage til KBH. Sidste uge i Jan. Så jeg får din bog i hænderne

    14/01/2016
  • Pernille Sparsø

    Tak Jane! Tager dine råd til mig

    14/01/2016
  • Christina kragh

    hej Anette jeg har lige modtaget min balance me balm men er godt nok i tvivl skal den være så hård den er jo nærmest umulig at få ud af krukken og skal godt nok bruges kræfter på at varme den op ? ….der ud over blev jeg lidt skuffet haha da jeg ikke havde set den kun var 30 ml ….jeg er vant til at bruge karmameju balm og den er noget mere lækker at arbejde med el rudolph care balm hvad er egentligt forskellen på de 3 balm ? kram

    13/01/2016
  • Anne Grand

    Jeg købte sidste år et par søvnbriller, der frafiltrerer det blå lys, som bl.a. kommer fra tv, tablet, mobiltelefoner osv. På den måde boostes melatoninen, og jeg bliver træt. Brillerne hjalp mig virkelig, og jeg finder dem stadig frem, når jeg er inde i en søvnløs periode. Man ligner dog lidt en dårlig efterligning af Elton John, når man har brillerne på, men det er værd at tage med 😉

    13/01/2016
  • Camille

    Tak for indlæg og kommentarer!

    Mangler gode vaner på den front – kæmper m at få slukket for elektronik og lukket for spændende bøger 😉 Tips til god sovelæsning modtages m kyshånd!!

    13/01/2016
  • Anette J

    Sluk for al elektronik, tv og den slags kl. 21.Ingen smartphone i soveværelset. Sluk for radiatoren og køb en varm dyne. Varmt bad om aftenen + bodylotion fra Beaute Pacific. Yoga hele ugen igennem. En billedbog på natbordet (om Chanel eller what ever), som ikke kræver det store af dig at kigge i. Jasmin og honning maske fra The Organic Pharmacy på kinderne.

    13/01/2016
  • 1000 tak for verdens bedste indspark. Jeg samler op og laver et søvn-tips-indæg om lidt.

    @ Katrine Jacobsen – dit bud på fugtundertrøje er perfekt, og mht. BHA under din A-vit, så er det en god idé. Jeg vil anbefale Skin Smoothing Treatment fra Danish Skincare med 2 pct. salicylsyre.

    Stor hilsen Anette

    13/01/2016
  • Helle Andersen

    Frisk luft, hvis jeg vågner om natten eller ikke rigtig kan falde i søvn om aftenen, vender jeg mig. Så ligger jeg med ansigtet lige ved det åbne vindue og det er bare den aller bedste sovepille for mig. I det hele taget nyder jeg den kolde rene luft i soveværelset, og føler også at den kompenserer min hud lidt, for de mange vågne timer i opvarmede tørre lokaler.

    12/01/2016
  • Helle Rick

    Jeg er nok bare født heldig. Jeg har ingen problem med at fald i søvn eller få sovet nok. Jeg kan spise og drikke hvad jeg vil, uden det giver problemer på søvnkontoen. Dog spiser jeg den varme store portion til middag og et lettere måltid (salat, rugbrød, supper etc) om aftenen. Måske det gør en forskel. Motion ligger også tidligt på dagen/aftenen.
    Jeg kan nemt falde i søvn til TV’et. Sætter TV’et på autosluk (30 min), og ofte når jeg slet ikke at opleve TV’et slukker.
    Mine veninder vil nok mene jeg er kedelig, fordi jeg altid går tidligt hjem. Jeg SKAL have 8 timer for at jeg får en god dag, og det holder jeg mig til. Det fungerer for mig. Så må jeg dyrke min veninder og interesser på andre tidspunkter 🙂

    12/01/2016
  • jane

    Hej

    Jeg har også døjet en del med hedeture og det var som om de altid kom når jeg var kommet I seng . Jeg har fået dem væk ved at holde mig fra alt hvad der indeholder sukker og indtage masser af grønt både som tilbehør og I min morgen smoothie og fiskeolie morgen og aften . Magnesium inden sengetid er også godt , men I starten bliver det at falde I søvn værre . Det er fordi man virkelig har mangel på magnesium , så kroppen skal lige fyldes op inden man mærker en forbedring .

    12/01/2016
  • Pernille Sparsø

    Jeg får godt nok ikke megen sex, hvis søvn er sex!
    Nogen som har erfaring med hedestigninger om natten pga overgangsaldersymptomer og dermed hyppig afbrudt søvn. Skal siges, at hormoner er no go for mig! Ikke den store effekt af melatonin eller magnesium. Gode tips modtages med kyshånd!

    12/01/2016
  • Tine

    Lyt til ASMR, gentle whispering, der er masser at vælge ….det er utrolig afslappende, falder hurtigt i søvn, Maria er en af de bedste..Whispering/tapping.
    Google ASMR og find hvad der passer dig bedst

    12/01/2016
  • Vibeke Juul Poulsen

    Har haft ALVORLIGE søvnproblemer i mange år og derfor forsøgt mig med meget forskelligt.

    Dyrker yoga hver dag.
    RO på 1 time før jeg går i seng. Dvs. ingen TV, PC el.tlf. Jeg tager Magnesium Sulfanate, som er den magnesiumform der optages bedst. Tager derudover Melatonin ½ time inden jeg lukker øjnene. Melatonin fordyber den dybe søvn, og skulle i følge min orto-molekylærlæge være kræftforebyggende.
    Det dur ikke med chokolade eller cappucino i løbet af dagen. Kaffe og sukker er helt yt.

    Følger jeg dette kan jeg få 6 måske 7 timers søvn.

    Mit sidste nye er antistressøvelser for leveren.

    Jeg har nogle få gange gjort øvelser efter BDSD -DVD’en leverstress på det sidste. Det forventer jeg mig meget af.

    Det bedste af det hele: Jeg synes nogenlunde at jeg kan styre det nu. Jeg ved, hvad der skal til, og når jeg ligger der og roterer og ikke kan sove, så nåhr ja, der røg da vist også lige en cappucino indenbords i eftremiddags.

    Godt nytår og go’ nat fra Vibeke JP

    12/01/2016
  • susb

    Jeg har heldigvis nemt ved at falde i søvn.
    MEN ikke hvis jeg går i seng omkring midnat – så karter jeg rundt i sengen og har tankemylder. (og selv med “Chris, styr din KO” filosofien om at tygge drøv om dagens hændelser- så kører det rundt”)
    Så der gik et lys op for mig, da jeg hørte om søvnvinduet.
    ”Søvnvinduet – er forskellige tidspunkter på døgnet hvor produktionen af melatonin er større end andre tidspunkter. Ifølge den tyske søvnforsker Alfred Wiater har det stor betydning for din søvn, hvornår du sover eller går i seng.
    Der er tre søvnvinduer, hvor produktionen af søvnhormonet melatonin stiger.

    Søvnvindue aften Kl. 22.00 – 23.30
    Her stiger produktionen af melatonin, og kroppen indstilles på træthed. Hvis du ikke går i seng, eller falder i søvn på det tidspunkt kan du opleve store problemer med at falde i søvn.
    Søvnvindue Kl. 03.00 – 04.00
    Hvis du ikke er faldet i søvn i det første søvnvindue på grund af stresstanker af forskellig karakter, eller af andre årsager vil du senest falde i søvn ved 3-4 tiden, hvor kroppen åbner et nyt søvnvindue, og alle kropsfunktioner nedsættes.
    Søvnvindue kl. 15.00 – 16.00
    Middagssøvnen bør egentlig være en eftermiddagssøvn. På dette tidspunkt åbner kroppen op for et nyt søvnvindue, hvor det er let at falde i søvn.”
    Ret vildt ikk….for søvn er faktisk er noget du ikke selv kan styre. Og når jeg følger mine søvnvinduer – så behøves jeg sjældent at styre min indre ko 😉

    12/01/2016
  • Karoline L

    Mit issue er helt sikkert at ligge den digitale underholdning væk.
    Jeg skal som minimum have 30-60 minutter i mørke før jeg kan sove og oven i det, skal jeg have fjernet make-up og børstet tænder i god tid inden!
    Og så er jeg den type der bare skal have 8 timers søvn ! 😮

    12/01/2016
  • Tanya

    Vil nu gerne have både søvn og sex 😉

    I praksis er det kun i weekenderne det lykkes at få søvn nok, og det er jo helt forkert, ved jeg godt. Men det trækker bare mere at læse/arbejde/lave pilates/se et afsnit af Modern Family. Måske der kommer en periode i mit liv hvor jeg prioriterer anderledes, men lige nu nyder jeg faktisk at “snyde” mig til ekstra mig-tid ved at være længere oppe om aftenen end (hud)godt er.

    12/01/2016
  • Lenore Rosendal

    Jeg har i nogle år kæmpet med min datter som har lidt af Night Terror, så søvn har været en mangel vare hjemme hos os i flere år. Lægerne ville putte min datter på sovemedicin, for at hjælpe hende, det var jeg ikke så meget for. Men forrige sommer så lærte jeg et soveplaster at kende som hedder Silent Night fra Lifewave. Første nat min datter havde det på sov hun igennem hele natten i sin egen seng uden afbrydelser. Det var fantastisk, jeg fortsatte med at bruge plastrene og i dag halvandet år efter, har hun kun haft nogle enkelte urolige nætter. Før i tiden ville vi blive vækket af skrig (som var den en gyserfilm) 1-3 gange om natten, med varrighed på mellem 20 min- 2 timer pr. vækning. Hun sover ikke med plastrene mere, hun får dem kun på en gang imellem, hvis hun har brug for det. Jeg har selv prøvet dem, når jeg har følt at jeg har haft brug for mere kvalitets søvn, de virker fantastisk!! Jeg er SÅ glad for at jeg blev introduceret til dem dengang, kan klart anbefales!!!

    12/01/2016
  • Sidse Pipi

    Jeg indtager lidt 85% mørk chokolade inden sengetid, det virker meget beroligende og skulle efter sigende fremme det søvnregulerende hormon melatonin.
    Og så smager det bare dejligt 🙂

    12/01/2016
  • CharlotteK

    Ih, hvor jeg kender det der med at blive hooked på en serie – eller film for den sags skyld og så ikke være til at drive i seng!
    Tager gerne imod gode søvnråd!

    12/01/2016
  • Mine søvn-råd ligner vist de andres lidt: At lægge telefonen langt væk fra sengen, at tage en magnesium-tablet før sengetid, at gå i seng ved 22-tiden og ikke senere, at dæmpe lyset en times tid før, ikke drikke kaffe efter kl. 18 (som regel drikker jeg ikke noget efter kl. 14) og så gå i seng med en bog (som ikke er så spændende, at man bliver nødt til at læse den færdig).

    Jeg må dog indrømme, at jeg ikke er lige god til det hele, især det med sengetiderne er noget, jeg øver mig i. Mine mobil-vaner har heller ikke været de bedste om aftenen, men det går heldigvis nemmere nu, efter jeg har fået mig et vækkeur i julegave. Et vækkeur af den slags, der sender blidt lys ind i rummet før det begynder at sige fuglelyde/regnvejrslyde/andre lyde, når jeg skal op. Dét gør virkelig meget for mine morgener de mørke vinternætter. 🙂

    12/01/2016
  • Yoga om aftenen hvor jeg self. husker afspændingen til sidst som er utrolig vigtigt, hjælper mig til falde til ro om aftenen.

    Derudover hjælper det hvis jeg ikke drikker væske efter kl 19, for at slippe at stå op og gå på toilettet om natten. Ikke spiser aftensmad for sent og ikke spiser søde sager om aftenen.

    Jeg tænder for min aromalysestage på soveværelset ca. 15-30 min inden jeg skal sove og hælder et par lavendeldråber i.

    Et varmt bad om aftenen hvor jeg enten bruger ThisWorks Deep Sleep Shower Gel Eller Weledas lavendel showergel (som begge er uden SLS sulfater og derfor ikke udtørrer min hud for meget her om vinteren) 😉

    Lige inden jeg ligger mit hoved på hovedpuden sprayer jeg et par gange med Sleep Plus Pillow Spray fra ThisWorks 🙂

    Det er nogen lunde min aftenrutine pt.

    Derudover har jeg magnesium tilskud, Baldrian dråber og Rolinat Baldrian Humle complex stående på natbordet hvis jeg føler at der er brug for det 🙂

    12/01/2016
  • HeLene

    En kapsel magnesium eller to piller melissa dream fra new nordic hjælper mig at falde i søvn. De senere virker desuden som de har kumulativ effekt når man tager der hver aften i løbet af en periode.

    At sove mere og gå i seng tidligere, er derimod sværere, om end jeg arbejder på sagen…

    12/01/2016
  • Jeg bliver vækket gentagende gange i løbet af natten, så jeg ligner efterhånden noget der er løgn. Eller hvertfald meget grå 😉

    Småbørn er bare ikke bare ødelæggende for søvnen og sexen, nu er de det også for huden! 😉

    12/01/2016
  • Hmm, afslapning inden søvnen, en kedelig bog, et køligt og mørkt soveværelse. Go’ sex, hæhæ, så ruller man direkte om på siden og sover som en sten. 😀

    12/01/2016
  • Mit bedste råd er: Læg mobil og tv på hylden senest 1 time før du skal sove. Det hjælper hjernen til at slappe af. Og hav faste sengetider. Rådene har jeg fået fra Chris MacDonald på et af hans foredrag. Kh. Birgitte

    12/01/2016
  • Rebecca Mouritsen

    Jeg bruger appen Sleep Cycle, som gør det meget mere behageligt at vågne. Så føler jeg mig mere udhvilet, og har lettere ved at gå i seng i ordentlig tid 🙂

    12/01/2016
  • Massage inden sengetid… det virker både på mig, manden og ungerne. Bare en blid ansigtsmassage i 3-5 minutter og det er svært ikke bare at “gå i dvale” 🙂

    12/01/2016
  • Katrine Jacobsen

    Noget, der ikke omhandler søvn, her 🙂

    1. Duer denne som fugtundertrøje om dagen: http://www.shop.hellethorup.dk/shop-efter/oskia-skincare-1.aspx?ProductID=PROD13018

    2. Om natten bruger jeg en mild frugtsyrecreme under min A-Vitamin fra Beaute Pacifique. Lige for tiden oplever jeg dog lidt urenheder, så ville det være ok at bruge BHA om natten under min A-vitamincreme? Som fx denne: http://pudderdaaserne.dk/vores-egne-produkter/t-zone-peeling/
    Eller skal jeg holde mig til frugtsyre?

    Tak for hjælpen 🙂

    /Katrine

    12/01/2016
  • Anette Ninon

    Der kan jo være mange årsager til at man ikke kan sove, jeg anbefaler Pukka Night time te.
    Den indeholder også lavendler.
    Hvis det er smerter der holder mig vågen, smører jeg stedet med Traumeel creme, der er en hømopatisk
    Creme.
    Håber du får en god dag med mange gode fif.

    12/01/2016
  • Jeg har en lille baby – får hverken søvn eller sex 😉

    12/01/2016

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.