Stærk erstatter smuk. Og nogen brokker sig

SundOgStaerkHud06SundOgStaerkHud07SundOgStaerkHud13SundOgStaerkHud14SundOgStaerkHud21SundOgStaerkHud24SundOgStaerkHud36

Det er slut med 12-årige, som reklamerer for produkter til voksne. For vi forlanger ægthed og autenticitet (undskyld for at bruge verdens mest trættende ord) på alle hylder. Inkl. dem med hudpleje. Så frem for at tale yngre-yngre-yngre, så går det på at holde huden sund, stærk og i rasende velplejet form. Noget, der meget godt matcher fremtidsstatistikkerne, der spår, at vi kommer til at holde længere i forhold til eksempelvis vores bedsteforældre.

Her er anbefalingerne, vi talte om i går på Go’ Morgen:

  • Biotherms nye fugtmagnet af en kropssmøre er ualmindelig vellykket, fordi den 1) føles som en behagelig undertrøje i tyndt, blødt bomuld, 2) virker kølende, 3) suser hurtigt ind og 4) indeholder beroligende alger og antiinflammatorisk kamfer.
  • Caudalies seneste ansigtscreme er SÅ komfortabel (som det meste andet fra det mærke) og indeholder, udover C- og E-vitamin, licithin, som er et fedtstof, huden kender fra sig selv – ét, der er med til at tætne hudbarrieren. For det er så vanvittigt vigtigt at kunne holde på det gode og samtidigt have et værn, der kan holde ballademagerne væk.
  • Jeg ved, at du ved det med A-vitamin. Og ligesom der aldrig er nogen, der har fortrudt at røre sig mere, så har jeg heller ikke mødt nogen, der har ærgret sig over at smøre sig med A-vitamin. For er et velopdragelsesvitamin, der får al hud til at søge mod balance uanset, hvad udfordringen er. Bare husk at gå langsomt til værks. A-vitaminserummet her er det, som dygtige Anita Falslund har så fine resultater med.
  • Endelig apotekerproduktet, vi har ventet på: Ansigtssprayen ‘Moisturising Anti-UV Mist’, der med både fugt og SPF føles som støvregn på huden. Genial som supplerende sikkerhedspift i løbet af dagen – eller hvis man er tyndhåret og vil passe ekstra godt på hårbunden. Selv er jeg glad for at give mine håndrygge et ekstra pift. Hvis den ikke er på dit lokale apotek, ring på tlf. 38 100 111 for nærmeste forhandler.

Hvad gælder overskriftens brok, så handler det om størrelser. For jeg ved ikke med dig, men jeg synes, at tuber og emballager generelt er for små. Ofte er de i hvert fald, når det gælder ansigtspleje.

PS: Husk, at der hos Naturskøn i Aarhus på torsdag er goodiebags til de første 30, der siger Beautyspace.

PPS: Vær på listen her, hvis du vil have besked om vindere og andet godt. Direkte i din indbakke.

30/04/2017
Vind Rudolph Care
Der er også noget med en sol-fest på torsdag
03/05/2017
Sådan fik Anne styr på rødme og rosacea
Se den konsekvente rutine, der har gjort det af med irriterende rødme

Kommentarer

  • Kære Katrine og Jette,
    Dejligt med tips, sødt af jer. Jeg har prøvet Dry Touch solcremerne, men kan desværre ikke tåle dem – jeg tror, det er fordi, de er for udtørrende i forhold til min tørre, sarte hud, der altså stadig godt kan blive fedtet og glinsende af solcreme, øv :-(.

    03/05/2017
  • Jette

    Måske kan dette hjælpe jer med fedtet hud efter brug af solcreme.
    Jeg trykker , ikke gnide, 1 stk. toiletpapir på hver kind, i panden og på næse og hage. Det tager fedtet og jeg kan godt bruge foundation eller CC creme ovenpå ☺

    03/05/2017
  • Bente M

    Mht. afsnittet om A-vitamin: Er jeg da virkelig den eneste, der ærgrer mig over at have prøvet A-vitamin for første (og eneste) gang?
    I håb om at fjerne en pigmentplet over næsen – opstået for et par år siden som et “minde” om mit livs eneste solskoldning – faldt jeg for fristelsen til at forsøge med Verso 6 Dark Spot Corrector med retinol 8 fra september måneds beautypakke. Det var bestemt ikke nogen succes. Selv om jeg fulgte forskrifterne (og der med dette produkt ikke skulle være så stor risiko for bivirkninger) skete der efter nogle ugers brug en kraftig forværring, både af plettens farve og den omgivende hud, som blev rød og irriteret. Efter flere måneds behandling med bl.a. Avene’s Creme Reparatrice var jeg tilbage ved start og turde absolut ikke genoptage Verso. Bruger nu Vinoperfect-serum fra Caudalie, som begynder at give resultater og er uden bivirkninger.
    Så ikke mere A-vitamin til mig. Jeg er ellers så privilegeret at have en helt problemfri hud, der klarer sig fint med god fugt- og nærende pleje med mildere produkter (+ selvfølgelig omhyggelig afrensning hver aften), og jeg er ikke soldyrker, har kun været uheldig den ene gang, for mange år siden.

    03/05/2017
  • Katrine

    Glennys jeg tillader mig at komme med en anbefaling. La roche posay og Vichy har laver solcreme til ansigtet som hedder noget med dry touch. De skulle netop gøre så overfladen bliver mere mat, ikke fedtet og glat Jeg der frem til st modtage min. Pudderdåserne her skrevet om dem

    03/05/2017
  • Kære Anette,
    Mon man kan lokke en anbefaling eller to ud af dig med hensyn til solcreme? Jeg er SÅ træt af, at nærmest uanset mærke og prisniveau, så har jeg en ordentlig omgang fedtet hinde i ansigtet, der giver liige en tand for meget fedtet look frem for glow og gør det noget nær umuligt bare at lægge en smule blush i ansigtet. Min hud er meget lys, sart, bliver nemt dehydreret og føles stram og sviende, så de helt letflydende solcremer med masser af alkohol for at give den der lette følelse af, at de fordamper fra huden, de plejer heller ikke lige at være sagen for mig. SUK, jeg synes det er en kæmpe udfordring hver sommer. Jeg plejer at bruge faktor 30, fordi min hud er meget lys, og jeg har tendens til pigmentpletter, men skal jeg måske gå helt ned på 15, hvis konsistensen er mere til at arbejde med, når man bruger den anbefalede mængde?

    På forhånd TAK for din hjælpende hånd,
    Mange hilsener
    Glennie

    03/05/2017
  • Rie Dyrnes

    Sprayen hedder BIODERMA Hydrabio Eau de Soin SPF 30 Spray :O)

    02/05/2017
  • Irma Schreiner

    Hvad er navnet på apotekersprayen?

    02/05/2017
  • Lyder som nogle lækre sager – har altid været ret glad for Biotherm, så den bodylotion skal nok testes på et tidspunkt. Og sikke nogle pæne negle! Hvilken lak har du mon på?

    02/05/2017
  • Jette

    Jeg savner navnet på spray fra apoteket ☺

    02/05/2017
  • Jeg er gået igang med AHA-serum…. og jeg kan absolut ikke se forskel 🙁

    02/05/2017
  • Navnet på den skønne spray?
    Enig. Jeg køber altid to krukker/tuber creme ad gangen. Der burde være noget at vælge imellem. Rigtig go’ dag smukke. 🙂

    02/05/2017

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.