Sådan opgraderer du SPF på 2 sekunder

 

1000 tak for alle fabelagtige erfaringer i går. Det bliver en anmelder-gryde af gode erfaringer, som vi vil gå tilbage til igen og igen (jeg sammenfatter et overblik om en uges tid).

For mig kræver SPF et sikkerhedsnet: Nemlig et fugtmættende underlag af beskyttende antioxidanter. Præcis det job gør aftersun godt, når det gælder kroppen. Ofte er netop aftersun lind, hurtigt absorberet og en anelse kølende på én gang (i modsætning til almindelig bodylotion). En budgetløsning mht. at sikre huden et ekstra lag antioxidanter er afkølet grøn te, som alene giver den ekstra beskyttelse. Vær dog opmærksom på ikke at komme til at fortynder din SPF: Undertrøjen af fugt og antioxidanter skal have nogle sekunder til at blive absorberet.

Årsagen til det med sikkerhedsnettet er snørklet og lang. Den korte version er, at meget tyder på, at et solfiltre (minus de fysiske) efter endt tjeneste på huden udløser de ustabile iltmolekyler, som vi kalder de frie radikaler. Dem, der er ude på at ælde huden før tid. Den nemmeste vej til at undvige dem er generelt at sikre sig med antioxidanter. De fleste SPF-produkter indeholder heldigvis allerede antioxidanter.

Ud fra livrem og seler-princippet, ikke mindst i forhold til ansigtet, som altid stikker uden for kraven, så vælg enten den prisfornuftige grønne te eller et fugtmættende serum med antioxidanter under din beskyttelse. Her er mine to  favorit-bud på et virkelig godt underlag, hvis du ikke allerede har noget på hylden, der fungerer godt:

  • Nuxes serum indeholder to kilder til fugtmætning (hyaluron + glycerin), som er kløgtigt blandet med beskyttende mælkesyrebakterie-ekstrakt og stabiliseret C-vitamin.
  • Evolves serum indeholder  også to kilder til fugtmætning blandet med beskyttende antioxidanter, aloe vera og rosenvand. Absorberes ekstremt hurtigt.

DEN STORE BRUGER-BASEREDE SPF-GUIDE: Meld endelig din gode erfaring ind her. Jeg kommer til at henvise mange gange til de gode erfaringer, der bliver meldt ind.

@beautyspace på INSTAGRAM

19/04/2021
Solen både giver og smadrer dit D-vitamin
De bedste solbeskyttelses-cremer
22/04/2021
Et produkt, du roligt kan droppe
Afløseren gør noget andet

Kommentarer

  • Anette Kristine Poulsen

    @ Jeanette K, hvor er det dog dejligt at høre. Rart, når noget fungerer for en. Og ja, der er en generøs portion C-vit i. Jeg troede også, at jeg var light, men den er også for lys til mig.

    @ Netty, jeg tror det. Men du må prøve…

    @ Sanne, det er det nemlig. Det samme med D-vitamin. Solen både giver og tager det.

    @ Katrine, oppe under ‘bedst i test’.

    @ Tina, absolut ja.

    @ Charlotte Petersen, det lyder som en god plan, men det kan være svært at afgøre på papiret. Kræver en test. Afhænger også af mængden, du bruger.

    @ NS, ja i hvert fald som et ekstra sikkerhedsnet. Bare lad huden absorbere, så du ikke fortynder SPF.

    @ Marie, kemisk SPF.

    KH Anette

    23/04/2021
  • Camilla Kirstine

    Kære Anette.
    Hold op, hvor synes jeg bare solbeskyttelse er en jungle. Derfor er jeg særligt taknemmelig for at jeg har muligheden for ganske gratis at nyde godt af al din viden og din gode formidling heraf.
    Jeg bruger på baggrund af din anbefaling skin tonic fra Rønsbøl som jeg dog mere bare opfatter som en ansigtsmist. Det er første step efter badet. Og jeg tænkte her på, om den kan gå som beskyttende antioxidant, da jeg har forstået at niacinamid går under den kategori?
    Mht solcreme i ansigtet har jeg prøvet utallige og desværre endnu ikke prøvet nogle jeg synes om. Mit næste forsøg skal være den nye fra Avéne som jeg har læst en anmeldelse af hos Pudderdåserne. Også vil jeg igen på din anbefaling få prøvet Karmamejus BB solcreme. Her er jeg dog meget usikker på hvilken nuancen der bedst ville passe min hud.

    Tak, endnu engang, Og god weekend.

    22/04/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Camilla Kirstine, i forhold til det med junglen, så er den vigtigste regel, at finde en SPF, huden har det godt med. Og ja mht. dit spørgsmål. Niacinamid er lige præcis en god antioxidant.

      23/04/2021
  • Anette Kristine Poulsen

    1000 tak for din tålmodighed. Jeg er tilbage på bloggen med respons fredag. KH Anette

    22/04/2021
  • Jette B

    Tak for et godt og informativt skriv. Jeg ønsker mig et godt bud på en aftersun.

    22/04/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Jette B, Rudolp Cares er god, og så laver græske Korres en helt vidunderlig en, som jeg desværre tror ikke fås herhjemme mere.

      23/04/2021
      • Lene B

        Korres fås hos Zalando. De har en Yoghurt After-Sun Cooling Gel til 169kr for 150 ml. Jeg har dog ikke afprøvet den.

        27/04/2021
        • Anette Kristine Poulsen

          @ Lene B, åhhh det er SÅ fantastisk med et opsøgende felt af folk herinde. Stor tak. Jeg er så vild med Korres, især dette produkt.

          27/04/2021
  • Anja

    Hej Anette

    Jeg er super glad for både serum og pre/aftersun fra den seneste box, men jeg har følt mig ret tør i huden på det sidste. Kan det skyldes at rensen fra Raunsborg, der ser ud til at indeholde Sodium Laureth sulfat, der jo godt kan udtørre. Hvad tænker du om det?

    Mange hilsner
    Anja

    21/04/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Anja, jeg tænker helt klart, at hvis du er vant til at bruge rensemælk, så vil en rensegel kunne føles udtørrende. Især hvis du bruger den to gange om dagen.

      23/04/2021
  • Marie

    Galderma solcremen da i går.. er den fysisk eller kemisk?

    20/04/2021
  • NS

    Hei, er det en god ide å smøre aftersun før solkrem? For å få den beskyttende effekten av antioxidantene?

    20/04/2021
  • Charlotte Petersen

    Hej Anette. Hvad tænker du om en kombi af Ling Dual Emulsion, Ling Hi Vitamin C og Clinique Smart SPF 15? De to fra Ling indeholder begge olie og den fra Clinique er vandbaseret – kan det mon gå eller vil det resultere i fnulret hud?
    Go’ solskinsdag til dig!

    20/04/2021
  • Tina

    Dermalogica Dynamic Skin Recovery SPF 50

    Er vel et godt bud på en Go Solcreme
    Som har det hele i Eller 😉 ?

    Venligst Tina

    20/04/2021
  • Katrine

    Hvor finder jeg dine anbefalinger til et godt renseprodukt til ansigtet? 🙂

    20/04/2021
  • Sanne

    Hvor er det dog Nemesis-agtigt, vi bruger solcreme for at huden ikke bliver ældet, og så udløser solcremen frie radikaler, som ælder huden. Der er ingen retfærdighed til! 😐 Rigtig go’ dag, smukke.

    20/04/2021
  • Netty

    Jeg har begge sera og overvejer at bruge dem samtidig…, eller er det mon overkill?

    20/04/2021
  • Jeanette K

    Den serum fra Nuxe er jeg fuldstændig pjattet med, nærmest som at min hud altid har længtes efter netop den …. i hvert fald lige nu. Jeg læser INCR som at c- vit står nr 3 – kan man forstå det som at det er en stor procent del?
    Jeg fik den i april boxen. Jeg er så glad for den box:-) incl cc fra karmameju hvor jeg fandt ud af at nuancen medium faktisk er bedre til min (lyse ) hud end light

    20/04/2021

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.