De 3 ting, der sætter stopper for tør hud
Der kan være flere grunde til, at ens hud strammer til og føles mere tør end normalt. Det kan være alt fra produkterne, du bruger (eller ikke bruger) til skiftende vejrforhold.
Her er 3 ting, der hjælper hurtigt:
- RENS MINDRE er som at få et ekstra fugtserum foræret
På et tidspunkt hørte jeg en kosmetolog – med tør hud – sige, at fra det øjeblik hun skar ned på sin rens fra to til en gang om dagen, så føltes det som at få et ekstra fugtserum forærende. Bevares, der er forskel på renseprodukter – men måske giver det mening at minde sig selv om, at huden jo i bund og grund er huden et selvrensende organ. Ingen, og det er på spejderære, kommer bagud med den personlige hygiejne ved ikke at rense sin hud to gange i døgnet.
Sund hud kan i vidt omfang rense sig selv. Bl.a. sker cellerens automatisk, når dit lymfe-flow er fornuftigt. Du kan hjælpe det på vej ved at huske dybe vejrtrækninger, grine på ned-i-maven-måden, bevæge dig og lave let, lymfedrænerende massage i ansigtet. Huden eksfolierer også sig selv – dog kun til minimalt husbehov, for den er af natur en doven fætter jf. professor og hudlæge Peter Bjerring: ”Den bliver sløvere til eksfolieringsarbejdet med årene, og det betyder mindre glød og mindre friskhed, som er nemt at rette op med brug af en vaskeklud eller svamp.”
Selvrensningsprocesserne kender selvfølgelig ikke til hverken makeup, solfaktor, silikonestoffer, støv, snavs og forureningspartikler, og derfor giver det mening at rense hud om aftenen, inden man vil gøre indtryk på den med alt fra peptider til A-vitamin og frugtsyrer. Om morgenen er det oplagt at bruge en ren vaskeklud som det første. Dels er det virkelig rart. Dels får du en mini-eksfoliering.
- LYT TIL HUDLÆGEN – hvad der virker på 9 ud af ti tørhudede patienter
Hudlæge Johan Milling Holk Poulsen siger: ”Hvis alle min patienter prioriterede daglig indtag af smidiggørende og antiinflammatorisk fiskeolie sammen med almindelig fugtmætning af huden, så ville ni ud ti have markant færre udfordringer både når det gælder tørhed og irritation.”
Læs mere om omega-3 og få hudlægens anbefalinger her.
- TØR HUD på kroppen kræver et minut-ur at komme til livs
Dels betyder længden og vandtemperaturen noget (varmt vand er udtørrende). Men vigtigst er det at vide, at man har 60 sekunder, fra man har tørret sig, til at få noget fugtmætning smurt på huden. Det er også her, mens huden er varm og en smule fugtig – damp som de ville sige i USA – at det ikke føles koldt og klistret at tage noget på. Det kan være rart med kropssmøre på stift, hvis man ikke bryder sig om fornemmelsen af creme/lotion.
Læs hudlægens overraskende ord her i forhold til, hvor huden på kroppen er anderledes end i ansigtet.
DIN ERFARING? Byd endelig ind hvis du har erfaringer, der kan komme gener med tør hud til livs.
SERIØST BEDRE HUD i ord og på tube finder du her.
@beautyspace på INSTAGRAM finder du her.
Illustration Charlotte Karor
Anne Sørensen
Kære Anette,
Tak for altid gode råd og dine egne skønne produkter – jeg er fan af begge dele.
Jeg er selv indehaver af rigtig tør hud. Har du et bud på en god fiskeolie i kapselform – jeg kan simpelthen ikke få det flydende ned? (Jeg har læst, at den fra Matas har vundet “bedst i test”, men jeg synes, at det er lidt af en jungle at finde ud af, hvad forskellen er på de forskellige mærker).
Med venlig hilsen Anne.
Anette Kristine Poulsen
@ Anne, tak for dine ord. Du kan fint tage kapsler. Når jeg gør, så klipper jeg altid en over og lugter til indholdet.
Johanne
Mange tak for svar! 🙏
Her til aften tog jeg Ansigtsgløden, Bioeffect EGF essence og til sidst Bioeffect EGF serum på? Er det en ok rækkefølge, og skal jeg vente mellem Ansigtsgløden og EGF, så de ikke ødelægger hinanden? Essence er jo mere vandig end din serum..
Vh
Johanne
Anette Kristine Poulsen
@ Johanne, perfekt rækkefølge. Der er ikke olie i Ansigtsgløden.
Pernille S
Tak Anette. Dine og hudlægens råd virker. Det kan jeg skrive under på. På spejderære! 🥰
Anette Kristine Poulsen
@ Pernille S, hurra for den spejderære!
Trine
Som altid tak for dine gode forklaringer og råd🤩
Jeg glæder mig til at prøve dine to nye produkter.
Måske de bliver en fast del af hudrutinen ligesom A-Vitamincremen.
Hvilken fiskeolie bruger du selv Annette? 🐟
Mvh. Trine
Anette Kristine Poulsen
@ Trine, jeg håber, du vil kunne lide dem. Jeg tager forskelligt fiskeolie, har ikke en fast go to. Hvis du søger i søgefeltet herinde på BEAUTYSPACE.DK kan du se nogle bud.
Nanna Engberg
Vaskekluden for president, den har reddet min tørre hud sammen med en dråbe olie i Ansigtscremen om aftenen.
Den med fiskeolie er jeg lidt loren ved, er der egentlig dokumentation for alle de gode egenskaber? Jeg får bare kvalme og dårlig mave – og jeg har prøvet mange varianter efterhånden.
Anette Kristine Poulsen
@ Nanna, hurra for vaskekluden, og også hurra for måden du får Ansigtscremen til at passe til dig. Der er absolut dokumentation for omega3-fedtsyer. Masser endda. Hvis du søger herinde eller hivs du læser i min seneste bog BEDRE HUD MED ÅRENE er der kildehenvisninger. Der er jo kapsler … eller bare at sørge for at spise bl.a. fisk.
Johanne
Hej Annette,
Kæmpe stort tillykke og tak for dine to nye fine produkter! Jeg har købt dem begge, og de føles bare lækre på huden og i sindet👏
Jeg bruger din Ansigtsgløden om aftenen før Ansigtscremen og til tider EGF. Vil det være for meget eksfoliering, hvis der også er en smule citric acid i min vitamin C serum (A-Derma, Biology Energy C) om morgenen?
God dag!
Vh
Johanne
Anette Kristine Poulsen
@ Johanne, det glæder mig sådan at høre. Stor tak. Din rutine lyder meget perfekt, og du kan sagtens bruge A-Dermas Biology Energy C om morgenen under din SPF.
Ulla
Har prøvet så mange,- men Andrea Rudolf’s body lotion fungerer godt på mig. Tak for altid spændende oplæg fra dig. Mvh Ulla
Anette Kristine Poulsen
@ Ulla, det forstår jeg godt. Den er også god. Er vild med det faktum, at acai-olie indeholder ferulasyre, som er så fin en antioxidant.