Tre anbefalinger og og en enkelt ting, du roligt kan holde dig fra
Hør engang. Vogue var vilde. Det samme var Wallpaper og The New York Times.
Men endnu vigtigere: Kunderne var begejstrede, så snart de fik huden i det irske kult-brand Pestle & Mortar. Og jeg forstår dem godt. For det er umanerlig fint sammensat hudpleje baseret på lige del biokemi og naturmedicin, hvor især det fugtmættende ansigts-serum har gået sin sejrsgang som både enkelt og gedigent. Indholdet tæller aloe vera, hyaluronsyre, glycerin, E-vitamin og en anelse mælkesyre. Og nul parfume.
Så eftertragtet, at mange har prøvet at gå forgæves. Sikkert hjulpet af, at Dankortet ikke bryder i brand, når du skal betale.
Jeg er også glad for deres Lightweight Moisturiser, som er en letvægstcreme med squalane og jojoba blandet med peptider (let udglatning, tak) og antioxidanter (beskyttelse, endnu mere tak). Deres nye mist er ligeledes fin, fordi brisen er så let, så den mere føles som en dug-spray og igen med et indhold, der ikke bare er romantisk blomstervand, men reel fugtmætning.
Derimod kan du roligt holde dig fra den tunge rense-balm fra Pestle & Mortar. Jeg synes, at renseolier og rensepomader efterlader en ubehagelig fedtfilm på huden. Én, der kun giver mening, hvis du bærer teatermakeup og efterfølgende vasker af med et andet renseprodukt.
FÅ SERUMMET TIL SÆR-PRIS: Tidligere har ovennævnte hyaluronserum været i en Book’n Beautybox, som blev udsolgt på få timer. Jeg lovede at skaffe en kode, men kom fra det. NU er den her i dag. Koden hedder pestle20, gælder i dag og går an til hele deres sortiment – også den ene ting, jeg ikke bryder mig om. Det foregår her.
lckn
Alle taler om SkinCeuticals vitamin c e ferulic serum, så tænker om den kan komme under?
Anette Kristine Poulsen
@ Marie, 1000 tak for dit tip.
@ Gry Astrid Larsen, i forhold til hyaluronsyre, så er det en af de ingredienser, hvor mængden og høje procenter ikke får virkningen til at stige ligeledes. Vi er helt nede på et par procent for at få den ønskede virkning. Du kan sagtens spørge ind til, hvor mange % de har i. Jeg er ikke i tvivl om, at det min. er 2.
@ HeleneR, 1000 tak fordi du deler din erfaring. Det er godt at vide herinde.
@ Malene, prøv at gribe fat i stedet. Jeg har ikke noget med dealen at gøre. Har bare formidlet en mulighed som lovet.
@ Susanne, hyluron virker oftest i overfladen. Nærmest som en slags makeup, men hvem vil ikke gerne have tiltrukket fugtmætning netop der? Så for mig er det fint. Visse former for hyaluron er mikroniseret, så det kan trænge længere ned. Det er ikke mit indtryk, at det er tilfældet her.
@ LCKN, det kommer an på C-vitamin i hvilken form. Hvilket produkt taler du om?
Stor hilsen Anette
lckn
Kære Anette
Kan jeg kombinere C-vitamin og pure hyaluronic serum?
Skal C-vitamin på først?
Susanne
Jeg er også vild med at prøve serummet – men har dog hørt ( flere steder) at hyaluron molekylerne er for store til at huden kan optage det ordentligt ?? Hvad er din mening?
Malene Godt Gregersen
De har ikke serummet der er tilbud på, på lager. Tænker ikke at de når at få det i løbet af dagen, hvor tilbuddet gælder. Kan tilbuddet forlænges?
HeleneR
Jeg har prøvet både serum og moisturiser, desværre forværrede det min rosacea så det blev et kort bekendtskab :o(
Gry Astrid Larsen
Hvor meget hyaluronsyre er der egentlig i?
Jeg savner en sammenligning ift. Peter Thomas Roth, hvor hans serum “Water Drench” – har hele 75%.
Marie
Pestle&Mortar er ret fantastisk! Jeg har ikke prøvet deres rense-balm… men hvis man godt kan lide lette balms (som bliver til olie), så er deres Gel renew cleanser en af de bedste jeg har prøvet. Den er så god at den faktisk har vippet min gamle yndlings Oskia renaissance cleanser af pinden!