Tv-værten med de mange tricks
For mig er det altid en kæmpefornøjelse at være i studiet hos Ida Wohlert – det dygtige, omhyggelige og videbegærlige menneske. For vi får grinet, snakket og udvekslet uundværligheder – som Idas svar til Beautyspace her viser:
Hvad gør du, inden du sidder i sminken på Go’ Morgen Danmark?
Jeg har sart hud, og lige i øjeblikket fungerer pHformula godt for mig i forhold til at have en pæn overflade og holde pigmentering i skak. Og fordi jeg som morgen-vært står usædvanligt tidligt op, så gør jeg ikke andet end at rense huden med E.X.F.O. Cleanse og smøre med pHformulas C-vitamincreme. Når jeg kommer hjem fra job, renser jeg igen, smører serum på (M.E.L.A.) og så enten C-vitamincremen eller ansigtssolcremen med SPF50 fra Rudolph Care, som fungerer rigtig godt. Om natten bruger jeg serum igen, B3-creme og et par gange om ugen skrubbeasken fra Rudolph Care.
Hvad fungerer godt til dig, når det gælder makeup? Og mindre godt?
Jeg går efter et ubesværet og ikke for stylet look. Mærkeligt nok fungerer airbrush ikke for mig. Jeg er til gengæld rigtig glad for La Roche Posays foundation – den, der hedder Toleriane Teint Fluid, og så får jeg uundværlig hjælp på næseryggen fra Benefits Porefessional, som skjuler synlige porer, og fra La Prairies concealer under øjnene. Jeg er også ret glad for den effekt, blommefarvet mascara har på vipperne. Det giver en wow-effekt på sådan en fin underspillet, men ikke-kedelig måde. Derudover er MACs Strobe Cream god hightligt på det øverste af kindbenene, ligesom jeg er glad for selv at kunne modellere med Tromborgs gode, fedtede øjenskygger. Resultatet bliver naturligt og sådan lidt håndholdt. Jeg har næsten altid selv fingrene i makeuppen, inden jeg går på.
Hvad vil man finde hjemme på dit badeværelse, hvis man kom på besøg?
Jamen du vil finde tæt på ALT, for jeg er virkelig glad for mit grej. Lige nu vil du – udover meget af ovennævnte – også spotte Rudolph Cares gyldne kropsolie, som er så fin på bare fødder og på kraveben. Du vil også finde MACs øjenbrynspensel nummer 266, som er perfekt sammen med lidt brun øjenskygge til at tegne brynene op.
BONUS FIF:
- Hvis jeg har ekstra tørstig hud, så lever Egyptian Magic op til navnet – jeg sover med den salvelignende creme, og vågner op med den fineste, bløde hud.
- Jeg har ret mørke læber fra naturens hånd, og her kaster Bobbi Browns nærmest pasteldusede læbepomade et flot lyst skær af sig
PS: Hudpleje-vinderne trækkes først på mandag, så du (ja dig!) kan stadig nå det, og det foregår her.
Anette Kristine Poulsen
SVAR FRA IDA WOHLERT:
Sorry, har bare haft en del at se til!
Benefit: ‘Bad Gal’ i farven ‘plum’ (er dog en anelse i tvivl, om de har ladet den udgå… Ku ikke lige finde den farve i den model – MEN ellers ville jeg gå efter en af deres andre i samme farve…)
Tromborg: ‘Eyegrease Lightning’
Hår: Er vild med Less is more – bruger flere af deres produkter, da de fungerer rigtig godt til mit hår som er typisk skandinavisk – fint i strukturen…
Stort kram,
Ida
Anette Kristine Poulsen
kære alle,
Jeg har spurgt Ida mht. blommefarvet mascara, til de præcise Tromborg-farver på øjenskyggen og til håret. Jeg satser på at få svar, men ved ikke hvornår.
Stor hilsen Anette
Lone
Blomme farvet mascara fra ??
Lone
Håber du oplyser hvilken blomme farvet mascara ?
Anette Kristine Poulsen
@ JV – Jeg spørger hende.
@ Mette – Det har jeg skrevet et kapitel om i SUPERHUD, som du hurtigt og gratis kan få fat i på biblioteket eller købe hos boghandleren. Når du har læst (kapitlet hedder ‘for dig, der vil mere’, så vend endelig tilbage hvis noget er uklart eller du har brug for mere info.
Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
@ Pernille S – Føler mig i hvert fald altid i gode hænder. Og Tak.
@ Susie – Hvordan bruger du den og hvor køber du produktet?
@ Marie Rasmussen – Tjekker op på det.
@ Helene – Det er jeg glad for.
Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
@ Karin VS – Enig. Den er så fin under makeup.
@ Mette Sloth – Det er en fin evne at have, den med både at kunne trække de tunge og tårepressende emner igennem, og så i næste hug tale om kropsolie.
@ Amaja – Jeg har været/er imponeret over dem alle, lige fra Lisbeth Ø til Katrine, Stephanie og Louise W.
@ Christina Hansen – Stay tuned. Jeg spørger hende.
@ Mia T – Og vågen!
Stor hilsen Anette
Pernille S
Anette du og Ida er et skønt match! Totalt engagement fra jer begge. Fint interview her! Flere produkter nævnt som jeg kunne føle mig fristet til at prøve!
HeLene
Dejlig type indlæg!
Det var inspirerende læsning!
Susie
Jeg elsker Egyptian Magic <3
Marie Rasmussen
Blommefarvet mascara … Den var ny. Den/det vil gerne høre mere om.
God og smuk weekend
JV
Idas hår er pænt ligesom resten af hende, kan vi få at vide, hvilke produkter, hun anvender?
God weekend til alle
Anette Kristine Poulsen
1000 tak for jeres gode indspark og kommentarer. Jeg vender tilbage mandag morgen. God weekend. Stor hilsen Anette
Mette
Kære Anette,
Først og fremmest, tusind tak for en skøn blog, jeg har fulgt den trofast i flere år.
Min hud driller lidt, den er ujævn med tydelige porer, karsprængninger og pigmentpletter og jeg overvejer indimellem at gøre lidt ekstra, udover en god creme og serum. Så søger jeg som regel lidt på nettet, læser om forskellige behandlinger, som regel noget med lys og laser, men når aldrig længere end det. Jeg bliver altid nervøs for, om den klinik der tilbyder behandlingen nu har styr på det, ved de hvad de laver eller kan de ende med at gøre mere skade end gavn. Så derfor skriver nu jeg til dig, for at spørge om du en dag ikke vil skrive et indlæg om hvordan du navigerer rundt i den verden. Skal man holde sig til uddannede hudlæger eller kan en veluddannet kosmetolog gøre det lige så godt? Hvordan finder man frem til de bedste klinikker og kan de ende med at gøre mere skade end gavn hvis man havner det forkerte sted?
På forhånd tak
De bedste hilsner
Mette
CharlotteK
Åh, hun er sådan en smuk pige!
Og altid smilende og behagelig – hun virker utrolig sympatisk på skærmen.
Mia T.
Ja hun er bare den bedste go morgen Danmark vært. Altid sød og smilende.
Christina hansen
Endelig!
Har længe drømt om præcis dette indslag. 🙂
Fra hvilket mærke køber Ida blommefarvet mascara?
Hendes øjne har nemlig været ekstra flotte her på det sidste. Ville ønske, hun havde fortalt, nøjagtigt hvilke farver fra Tromborg, der helst leges med. Både på lågene og den våde kant, som for det meste også har fået lidt kulør til de store smukke blå øjne.
Nu vil jeg snart på jagt efter både mascara & Bobbi Brown’s pasteldusede læbepomade. Men har altså brug forlidt hjælp fra dig.
God weekend ❤
amaja
kan godt forstå du kan lide at tale med hende hun har noget særligt der gør at hun er den bedste kvindelig studievært
Mette Sloth Eriksen
Ida har simpelthen den sødeste udstråling gennem TV skærmen, synes hun er virkelig god til at tale med alle mennesker på den sødeste måde, også selvom det er de tungere emner der bliver taget op. Hun virker så naturlig 🙂
Karin VS
Har altid syntes hun er så utrolig smuk 🙂
Er enig med spf 50 fra Rudolph Care, den er også min favorit. Super god under foundation de dage hvor man skal lidt ekstra og gerne vil have en god spf også.