
Efter test-resultatet: I’ll have what she’s having
Midt i juni spurgte jeg Beautyspace-læser Salli Mortensen, om hun ville teste strøm (microcurrent specifikt) i den ene halvdel af ansigtet.
Hun har fået, som du kan se, resultater, og det er der tre grunde til:
- Ikke én eneste dag er sprunget over. I trolige seks uger er der blevet kørt med maskineriet. Mange begynder standhaftigt med en gadget for så efter en eller to uger at glemme den. Dét kender jeg fra mig selv.
- “Split face” testen. Det er SÅ meget nemmere at bedømme et resultat, når du kun behandler den ene side. Selvfølgelig ikke for evigt, men for at vurdere den reelle effekt. Vi ser jo vores ansigt dagligt, så derfor kan små forbedringer være svære at bedømme. Mange behandlingstyper (især de bekostelige) kunne med fordel bruge split face-metoden.
- Salli havde, som hun fortalte mig på forhånd, helt specifikke områder, hun gerne ville gøre noget ved: Små hævelser under øjnene og folden fra næsetip til mundvig.
Der er flere, der laver den her type strøm. Blandt andre svenske Foreo, som Salli afprøvede – og som er dobbelt så dyr som løsningen fra Amazing Space. Styrkeforholdet mellem de to er jævnbyrdigt, men man kan have en mening om design, ligesom det skal nævnes, at Foreo holder strømmen bedst i forhold til genopladning. Til gengæld er det irriterende (som Salli også nævner), at Foreo skal tilsluttes via en app. Der er også forskel på, hvor ofte producenterne mener, man skal bruge strømmen, men altså … dagligt er både fint og sikkert.
Der findes irriterende få uvildige studier på microcurrent. Udover en rimelig enighed om, at strømmen virker sårhelende. Spørger man hudlægeeksperter, hvorfor microcurrent virker, så er de uenige. Der er en pessimistisk lejr, som tilskriver opstramningen vandansamlinger, og så er der den positive lejr, som mener, der er en kollagenstimulerende virkning. Især internationale dermatologer som Harold Lancer og Nicolas Perricone har altid været meget begejstrede for den her slags strøm.
HOLD ØJE PÅ INSTAGRAM under @beautyspace, hvor jeg har lovet at vise, hvordan man bedst håndterer strøm.
PS: Vi vender tilbage til både Sisley concealeren øverst (formidabel) og Lyma laseren (mindre formidabel).
Maria Lepine
Er det bedst at gøre morgen eller aften – eller er det fuldstændig lige gyldigt?
Knus Maria
Anette Kristine Poulsen
@ Maria Lepine, du tænker på fedtstoffet? For nogle er det ikke rart i dagtimerne pga. makeup.
Maria Lepine
Jeg kan læse på amazing-space hjemmeside, at de anbefaler at man efter et intens forløb på 3 gange ugentligt, skal gøre det en enkelt gang ugentligt, for at holde resultatet.
Men Salli kørte dagligt – og hvis man er glad for rutinen, kan man så ikke fortsætte med en daglig behandling?
Anette Kristine Poulsen
@ Marlie, Salli brugte Foreo, og de anbefaler daglig brug. Du kan fint bruge microcurrent dagligt. Bare hold øje med din hud og jo det er en rutine ligesom tandbørstning og løb. Så ja til at fortsætte.
Ulla
@ Anette Kristine Poulsen
jeg har købt BEAR mini – er i tvivl om, hvorvidt det kun er BEAR som kan bruges på halsen?
Anette Kristine Poulsen
@ Ulla, det må den gerne.
Maria Lepine
Hej igen Anette.
Jeg har, næsten, besluttet mig for at investere i Amazing space microcurrent skin simulatoren.
Jeg tænker at min aftenrutine kommer til at foregå således:
Rens med aiia cleansing gel
Kamameju Hero – derefter strøm
Dermalogica hyaluronic ceramide mist
A-vitamin creme
Hvad tænker du om den opskrift?
Og i bund og grund, syntes du jeg skal hoppe på ‘strømmen’ eller lade være?
Efter dine seneste oplevelser fik jeg vildt lyst, men blev så lidt i tvivl da jeg læste tidligere oplevelser mm på din hjemmeside.
På den anden side, kan det jo ikke skade, og så er den heller ikke dyrere
Anette Kristine Poulsen
@ Maria, jeg kan ikke råde dig, for det afhænger jo af dit udgangspunkt og hvad du gerne vil opnå. I hvert fald er din rutine super fin i forhold til rækkefølgen med strøm.
Charlotte J
Har Nuface mini og bruger den flittigt med god effekt. Køber ikke Nufaces egne gel cremer, hvilket de ellers påstår er afgørende – det er det IKKE! Et alternativ til aloe vera er ultralydsgel som. kan købes nemt og billigt på nettet i store bøtter.
Anette Kristine Poulsen
@ Charlotte J, det er det nemlig absolut ikke. Helt enig. Aloe er også det, jeg altid anbefaler. Alle tåler dog ikke aloe.
Helle
Jeg har læst alle kommentarer og jeg kan ikke blive klog på om Amazing Space er lige så god som Foreo?
Lotte Persson
Denne gel er lavet specielt til EMS behandlinger og er medicinsk godkende:
https://shopmedicoline.dk/vare/skinlift-ems-gel-260ml
Denne anbefaler vi til SKINlift EMS enheden som arbejder med både strøm og lysfrekvenser men kan selvfølgelig også bruges til andre enheder af de nævnte brands.
Kh Lotte
Pernille S
Godt tv-indslag Anette! Og hvor så du skøn ud. Er en kende misundelig på dit hår; på den gode måde!
Vildt som din testperson har fået effekt sf strøm! Kh Pernille S
Ulla Riis
Jeg er i tvivl om hvilket produkt som Salli testede, for der stod på TV2, at prisen var 1400kr men det er BEAR som er vist til en pris på 2539 på tilbud (normal 4006) kan du svare på det?
Anni
Det vil jeg også gerne vide 🙂
Trine L
Anette har svaret på min kommentar længere nede at det er Bear Mini, som Salli har brugt
Fleur
Hej jeg har amazing space og synes det er rigtig spændene at bruge den. Jeg oplever dog at blive rød i ansigtet, det forsvinder igen et stykke tid efter. Men kunne den anden i tester måske være bedre?
Hilsen Fleur
Marianne
☺️ så om jeg køber Foreo, som Salli afprøvede eller Amazing Space så vil jeg få samme effekt. Eller er den ene bedre end den anden, ved du det ?
Lene
Mon en rosacea hud kan bruge det?
Cille
Jeg oplever en metallisk smag i munden når jeg kører omkring det nederste af kinderne med den fra Smazing Space, – nogle, der kender forklaringen på dette?
Louise
Kan du mon hjælpe en forvirret sjæl med en dagcreme til en nogenlunde fornuftigt pris som kan hjælpe med en pænere hudstruktur? Den er ikke fin men for ujævn. Jeg bruger A-vitamin om aftenen, men vil gerne have en fin dagcreme også.
Charlotte
Hej Anette
Jeg har FOREO men vælger ikke at køre den på halsen for synes du tidligere har nævnt at det ikke er godt. Er det noget jeg har misforstået. Og lige en ? til ☺️ Det er jo et kort program når man bruger FOREO kontra de andre. Har Salli kun taget det en gang om dagen….
☺️
Anette Kristine Poulsen
@ Charlotte, det var struben, mener jeg. Man er nødt til at tjekke med den producent, man vælger. Salli har kørt med apparatet dagligt.
Bente Øster
Jeg har både apparatet fra NuSkin og Amazing Space.
Dure produkter til NuSkin, hvorfor jeg kun benyttede disse i en kort periode. Virkede til at opstramme lidt, men jeg benyttede som sagt ikke disse nok, til at kunne give en objektiv/sand vurdering.
Har også brugt Amazing Space, men været i tvivl, mht. hvilke præparater der kan benyttes derti, ud over firmaets egne.
Vil MEGET gerne igang med en af disse igen – og med en kontinuerlig behandling.
GERNE med præparater på et rimeligt pris niveau, lavere end NuSkins.
Er der nogle, der kan anbefale præparater?
Er vandbaserede serumer ok, som en skriver?
Jeg vil også gerne vide, hvor mange min. Salli brugte dagligt?
Anette Kristine Poulsen
@ Bente Øster, du kan bruge almindelig aloe gel. Men i princippet alt der er vandbaseret.
Anette Kristine Poulsen
@ Bente, alt vandbaseret er fint, som ex. aloe vera. Salli brugte Foreo ca. 2-3 min dagligt.
Karin Winther
Virkelig spændende snak på Go morgen. Det ser jo virkelig overbevisende ud. Jeg har også NuSkin varianten, men holdt af en eller anden grund op med at bruge den. Nok fordi de små gels var vildt dyre . Jeg mener at have læst et sted at man bare kunne bruge glidecreme. Glemte alt om det igen. Hvad siger du til det ?
Egf essensen er jo også en bekostelig affære !!
Anette Kristine Poulsen
@ Karin, bare brug noget vandbaseret, fx. aloe vera. Alle tåler dog ikke aloe vera.
Trine L
Wow!
Det her er virkeligt spændende!
Det er ikke længe siden jeg opdagede at Foreo lavede deres ‘Bear’ og virkeligt overvejede at købe den. Jeg har tidligere haft Foreo’s ‘dimser’ og har været vild med dem. Men det her med strøm.. jeg vidste faktisk ikke for godt, hvordan jeg lige skulle komme i gang.
Måske er det her, lige netop det, der får mig i gang. Og det passer sådan set perfekt for min hudpleje rutine er ret meget på plads så jeg er på kig efter det næste at tilføje.
Og så kan man ikke fornægte Salli’s resultater.
Hun brugte den fra Foreo, men den almindelige eller mini’en?
Og er der nogen gode forslag til produkt at bruge til?
Anette Kristine Poulsen
@ Trine L, ja, det er spændende. Salli Mortensen har testet mini’en, som er lidt svagere i styrken i forhold til Bear.
Ingelise Rasmussen
Det er svært at se nogen forskel i Sallis ansigt, da lyslægningen på ansigtet får den ene side af til at skinne og den anden være mat.
Anette Kristine Poulsen
@ Ingelise, på det sidste billede?
Maj
Det er jeg helt enig i. Der er et tydeligt højlys i panden g under øjet på venstre side af billedet (som så er højre side sf ansigtet), hvor imod den anden side ikke har samme lys og deraf heller ikke samme eventuelle (slag)skygger. Jeg vil meget gerne se et billede med lys direkte forfra. Har selv anvendt Nuface Trinity og ikke oplevet andet end en rar ansigtsmassage :0)
Sarah
Må gravide også bruge den?
Anette Kristine Poulsen
@ Sarah, jeg ved, at Foreo fraråder. Alene af den grund, at der ikke er lavet tests nok.
J
Meget interessant. Tak til både dig og Salli for at dele. Hvor lang tid, altså antal minuttet dagligt har Salli brugt?
Anette Kristine Poulsen
@ J, faktisk 3 minutters tid.
Marianne
Vildt nok! Jeg har Amazing Space. Kan man bruge den under øjnene og på halsen? Jeg er udgået for den creme, der kom med Amazing Space. Hvilken anbefaler du? Synes jeg kan huske at den skulle være vandholdig, så fx Aloe Vera?
Tak 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Marianne, spørg endelig Amazing Space selv for specifikke guidelines. Du kan sagtens bare bruge aloe vera, hvis du kan tåle det.
Kristine
Jeg har benyttet apparatet fra Amazing Space, men måtte opgive da det var alt for ubehageligt, da jeg nærmest fik små stød, og det på trods af at jeg kørte med mindst muligt frekvens, og et godt lag af anbefalede gel under og over alt
– rigtig ærgerligt, da jeg tro på at strøm gør en forskel – som jo også i den grad ses på Salli
Anette Kristine Poulsen
@ Kristine, og så er det, man ikke fortsætter. Når noget føles ubehageligt. Jeg kan næsten ikke mærke det. Og slet ikke på ubehagelig vis.
Mette
Hejsa, igen stor tak Hvis man ikke kan tåle Aloe Vera, kan du så anbefale en andet specifikt mærke/produkt? Stor tak
Anette Kristine Poulsen
@ Mette, så ville jeg tage Amazing Spaces hyaluron-gel.
Camilla A.
Dét er spændende! Og meget brugbart med split-face test. Stærkt gået af Salli at have været vedholdende i 6 sammenhængende uger (endda potentielt henover ferien, hvor rutiner måske i forvejen bliver sat på prøve).
Jeg er også interesseret i at vide, hvordan man gør, og hvad skal jeg smøre med før/under/efter? Måske der er vejledning ved køb af et sådant apparat?
Anette Kristine Poulsen
@ Camilla A, ja, flot hun stillede sig til rådighed. Jeg laver en kort film senere i dag eller i morgen.
Marianne
Amazing Space lavet en video her: https://www.youtube.com/watch?v=POPoWZ_entA 🙂
Jane Mølleskov Mikkelsen
Kan den også have en gavnlig effekt på opstramning af halsen?
Anette Kristine Poulsen
@ Jane, åh … halsen er lidt mere udfordrende. Jeg tør ikke sige, om du vil få tilfredsstillende resultater. Måske kombineret med A-vitamin ovenpå. Læs nøje instruks i forhold til halsområdet.
Nathalie
Tak for interessant indlæg. Hvis jeg køber en en Amazing Space Microcurrent skin stimulator, kan jeg så bruge den sammen med din ANSIGTSCREMEN – der står nemlig at produktet skal være oliefrit og kan se der er en smule olie i cremen. Men ville gerne have det til at passe ind med aften rutinen. Hvis jeg ikke kan bruge ANSIGTSCREMEN hvilken rækkefølge og creme ville du evt anbefale – altså ny creme, stimulator og så ANSIGTSCREMEN eller??
TAK
Anette Kristine Poulsen
@Nathalie, selv ‘kører’ jeg bare i aloe vera (alle tåler dog ikke aloe vera) eller i Karmamejos HERO. Hvis det er aloe vasker jeg det af, og smører så min rutine på, bl.a. Ansigtscremen.
Micha
Jeg har apparatet fra NuFACE som jeg købte en årrække tilbage. Det ligner apparatet fra Amazing Space på en prik bortset fra at det var mindst dobbelt så dyrt… men aner ikke om de ellers er ens.
Jeg får ikke brugt mit ofte nok – som i slet ikke, men det her er da et godt spark bagi 😉
Anette Kristine Poulsen
@ Micha, prøv (hvis du har mod på det) at køre bare i den ene side af ansigtet og meld så tilbage om seks uger. Det kunne være spændende at dobbeltteste.
Marianne
Jeg har apparatet fra Amazing Space, men det bliver desværre aldrig min yndlingsbehandling. Jeg bruger midterindstillingen, for jeg synes virkelig, det er ubehageligt – selv med et tykt lag gel i ansigtet. Så jeg får aldrig brugt det konsekvent – men det kunne da være, jeg skulle 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Marianne, vi er ekstremt følelsesforskellige i ansigtet. Jeg kan slet ikke mærke det. Men vi får jo kun gjort det, der er til at holde ud.
Salli
Hej Cecilie,
Jeg har brugt en gel der hedder Aqua laser, som jeg har købt på Shopmediconline.
Den er rigtig god og drøj i brug.
/Salli
Charlotte
Jeg har også FOREO og jeg bruger bioeffects egf essence, når jeg bruger den.
☺️
Cecilie
Hvilket produkt har Salli brugt i forbindelse med selve brugen af strømmen? Har selv forsøgt med aloe vera, men slog ud af dette omkring munden. Har du andre bud? 🙂
Micha
Du kan i princippet bruge alt vandbaseret…serum, masker osv. bare bliv ved med at smør på når/hvis de tørrer ind…eller du mærker niv.
Anni
Jeg bruger MDerma Face 21 Moisturisng Gel