Vil du have et realitets-tjek af din hud?

Forfatter Helle Helle: ”Bogen er læst første gang. Oh, hvor har jeg suget til mig. Og hvor er det velskrevet. Levende og seriøst på en gang. Jeg måtte lave et æseløre over en sætning på side 24: Problemet med fede tillægsord er, at de får os til at holde op med at lytte. Det kunne ikke siges bedre.”

Jeg tror, de fleste af os bakser med at finde balancen mellem indsats og effekt – en balance, der indlysende nok er præget af vores forskellige standarder.

I hudpleje er det en hjælp at vide, hvad der virker på huden, så vores valg sker på et oplyst grundlag frem for håb og lyserøde scenarier.

Realitetstjek af huden:

  • Sæt dig ind i, hvad der har papir på at virke. Det får du i Seriøst bedre hud-bogen, der kan lånes på biblioteket, lige som Bog & Idé i dag deler 35 procent ud (ved brug af koden: W5k35Fs).
  • Lun dig ved tanken om, at din hud måske i virkeligheden ikke er så speciel. Jeg siger det ikke for at være flabet, men i et forsøg på ikke at overkomplicere virkeligheden. Der er groft sagt og en smule forenklet blot tre små faktorer, som er vigtige og gode at have styr på, når du skal vælge din hudpleje:
  1. Er du til den fedtede side, eksempelvis i T-zonen, som er næse, hage og pande?
  2. Føles huden tør og nærmest lidt for lille? Eller er den gennemfugtet nok på en måde, så du mærker en anelse modstand, hvis du lader en finger glide hen over den om morgenen, inden du har smurt noget på.
  3. Er du sart i forhold til sollys, eller er din hud mørk og kan tåle mere?
  • Træk derefter i arbejdstøjet som en voksen. For der kommer ikke nogen med en blød klud, en smart maskine eller en god salgstale og giver dig bedre hud. Det kræver en seriøs konsekvent, men kort, daglig rutine. Af dig.

SNUP TIPPET FRA MARIANNE: Hudsygdomme er ikke medtaget i ovennævnte. For de kræver hudlæge. Se her et umanerligt fint brev fra Marianne Miller, som har fundet sin indre hudpleje-entusiast frem igen på en måde, så jeg får lyst til at komme med hende hjem på badeværelset:

“Kære Anette,

Eeeej, jeg har som en anden nørd siddet med alle mine cremer og sera (har jo lidt af hvert…) og gennemgået INCI lister. Fandt en smart hjemmeside incidecoder.com og fandt heldigvis ud af, at det meste af det jeg har, er good stuff. Selv den meget prisvenlige dagcreme fra Yves Rocher bestod testen med både niacinamid, hyaluron og salicylsyre. Dog indeholder den silikone, men det gør den fra Clarins også, så… Og jeg stødte ikke på snerten af spildolie, heldigvis.

Som jeg vist også skrev, så syntes jeg, jeg havde tabt overblikket over min hudpleje, og tænk, at det skete for mig? Årene med et arbejde der involverede lange køreture gjorde bare, at der var meget jeg ikke fulgte med i, og pludselig var jeg bagud. Og sjusket. Og lidt ligeglad.

Men ligesom jeg aldrig mister fornemmelsen af gode grundprincipper, når det gælder kost, søvn og motion, så har jeg haft styr på bunden af hudpyramiden. Dvs. jeg har renset blidt og med vaskeklud, tjekket at min serum har indeholdt hyaluronsyre og gået uden om silikone i cremer, hvis jeg ikke har gidet rense det af. Og selvfølgelig brugt SPF om dagen. Næsten altid…

Men efter at have læst (det meste) af Seriøst bedre hud, har jeg anskaffet mig et batteri af opgraderende produkter.

Nogle har jeg taget direkte på din anbefaling, men ellers trængte jeg til peeling, peptider og A-vitamin. Og jeg har simpelthen skrevet ned hvilken rækkefølge, og hvornår jeg skal bruge det, så jeg forhåbentlig får mest mulig valuta for pengene. Og det bedste er, at jeg har (gen)opdaget glæden ved at skulle på badeværelset om aftenen og liiiige give mig selv den ekstra opmærksomhed.

Jeg ELSKER, at jeg kan udvælge produkter efter deres indhold og ikke efter pris eller omdømme (fx som eksemplet med Augustinus Bader produkterne). Derfor har jeg også, synes jeg selv, kunnet holde et fornuftigt budget, selvom jeg har købt alt det, jeg ville have.

Der er plads til at have lidt på ønskelisten af produkter, jeg også gerne vil prøve, men lige nu er jeg rigtig godt forsynet. Men et spørgsmål har jeg:

Når du nævner grøn te til hjemmeproduktion – er det så “bare” en grøn te på brev inde fra Netto, eller er vi ude i noget mere avanceret? Måske står det et sted, hvor jeg har læst for ivrigt. Men ellers – åhhh tak for at vække min indre hudnørd til live igen. Den var savnet.

Stor hilsen Marianne”

@beautyspace på INSTAGRAM

Foto Jens Peter Engedal, redigeret af journalist Anneline Højrup

22/05/2020
Den mest uventede hud-hjælp i solen begynder med A
Sammen med løgnen, der stadig får kunstigt åndedræt
26/05/2020
3 anbefalinger du vil takke mig for
Og 2 ting du roligt kan droppe

Kommentarer

  • Anette Kristine Poulsen

    1000 tak Kis. Tak fordi du melder ind.

    Stor hilsen Anette

    27/05/2020
  • Kis

    Hej – Ja, det var et dejligt brev fra Marianne. Jeg genkender mig selv – en gang imellem er det en god ide at gå sine produkter igennem og opgradere. Med Anettes bog – og ved at følge lidt med på bloggen- er det skønt at vælge og afprøve nye produkter og evt. udvikle sine rutiner. Jeg nyder min hudpleje – om morgenen som en god start på dagen – om aftenen som afslapning. Da har jeg lige indført et fast rul på 3 – syre+ Avitamin, extra fugtmaske, kun serum. Det giver jeg lige lidt tid.

    27/05/2020
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Pernille S, Incidecoder.com, undskyld.

    Stor hilsen Anette

    25/05/2020
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Pernille S, jeg er jo glad for Mariannes ord set i lyset af, at jeg jo aldrig taler om ritualer, men rutiner (big smile). Jeg benytter både Paula’s meget fine ingrediens-database (velvidende at hun jo elsker petrolatum og silikoner, så det skal man være obs på), sammenholdt med hudlæge Leslie Baumans indholds-ABC og incicoder, som Marianne taler om. 1000 tak fordi du deler din gode erfaring, og JA, BHA hjælper på porer… Jeg tør ikke sige, hvad der gør, at Banana Bright Vitamin C Serum fnulrer på dig. Som regel er det mangel på match eller for meget produkt, der gør det.

    @ Karina, 1000 tak. Jeg blev faktisk ekstra glad fordi jeg netop aldrig om ritualer, men rutiner, og så kan man alligevel blive så ritual-inspireret som Marianne. Ikke at jeg tager fuld credit.

    KH Anette

    25/05/2020
  • Karina

    Man bliver jo helt glad 🙂 Både på dine og Mariannes vegne!
    Hip hurra og tillykke med endnu en tilfreds læser af din altid gode råd!

    Kh Karina V.S.

    25/05/2020
  • Pernille S

    Dejlig mail du har modtaget fra Marianne!
    Kan kende mig selv i mangt og meget af hvad hun skriver! Min egen daglige rutine med rens om aftenen er blevet et nærmest helligt ritual. Ikke kun fordi det synligt virker, men også fordi jeg nærmest får det fysisk dårligt hvis jeg en sjælden gang vender det blinde øje til, og lader hånt om mit SPF belagte ansigt!
    Anette kan du ikke komme med din anbefaling af hvilken INCI liste du benytter dig af. Synes det er svært helt at overskue hvilke lister som er mest omfattende og opdaterede? Her tænker jeg på en dansk liste! Urtegården har en Iiste, men kan ikke finde alt her… Benytter du primært listen fra Paula’s Choice?
    Din nyeste bog har et kapitel “Sådan gennemskuer du slaraffenlanandet af hudpleje” (kap.4) Her er god og overskuelig hjælp over nogle af de værste banditter i hudpleje. Super!
    Hvad jeg nu ikke kan gennemskue er, hvad i indholdslisten i Ole Henriksen’s nye Banana Bright™ Vitamin C Serum som gør at min hud fnulrer når dagcreme med eller uden SPF kommes oven på denne? Er der en form for silkeprotein tilsat, som har den udglattende effekt? Meget smuk hud ved brug (nu i 14 dage), men pga fnulringen, bruger jeg den kun til natten! Har desuden kørt benhårdt program med Pudderdåsernes Peeling T-Zone serum også til natten. Det har virkelig haft effekt på mine næse-porer 🙂
    Dejlig dag til dig!

    25/05/2020

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.