6 ting, der DUMPER dine hudpleje-indkøb

Der var lidt bøvl med læsehastigheden på Instagram i går, så her kommer de seks punkter, der kan spænde ben for dine hudplejeindkøb (og byd endelig ind med flere i kommentarfeltet):

  1. NÅR DU HOPPER PÅ DE ANDRES VOGN. Hvad der virker fabelagtigt på naboen, har ikke nødvendigvis samme effekt på dig. Måske er netop naboen til den fedtede side, mens du er til den tørre.
  1. NÅR UTÅLMODIGHEDEN BLIVER EN DJÆVEL. Både solfiltre og fugtmættende indhold kan virke omgående, men hvad der har været længe undervejs, som fx pigmentpletter, forsvinder ikke overnight.
  1. NÅR DINE FORVENTNINGER ER RAKET-HØJE. Der ligger sjældent et nyt ansigt på bunden af en cremekrukke, men der kan være alt fra beskyttende til fugtmættende og udglattende hjælp at hente.
  1. NÅR DU SJAT-PLEJER. Det er den stenhårde, dagligkonsekvente rutine, der gør forskellen. Gør ikke som min grandkusine, der kun smører sig til særlige lejligheder.
  1. NÅR DU GLEMMER SUBSTANS. Jeg ved, hvordan flotte emballager drager. Bare tjek indholdsoversigten for nyttige ingredienser, når førstehåndsindtrykket er dampet af.
  1. NÅR DU MODARBEJDER MÅLET. Kender du typen, der arbejder på pigmentpletter samtidig med, at de insisterer på at solbade?

Tilbage til halsen efter i går. Og til kirurgens svar på det med klemmen i nakken.

Går man efter et decideret løft, skal der nemlig muligvis knive til. For Lise Grosmanns idé med at sætte en klemme i nakken for at opstramme halshuden (ved at trække den bagud) fungerer desværre ikke, konstaterer plastikkirurg og overlæge Jens Jørgen Elberg fra Amalieklinikken. Han forklarer, at der i stedet findes forskellige teknikker til hals og nedre ansigtsløft, hvor omfanget af kirurgi varierer:

”Ved et halsløft er formålet at bringe overskydende hud om bag øret, hvor det fjernes, så trækket på halshuden netop kommer fra området bag ørerne. Det rækker dog ikke, hvis man har udtalte folder på halsen – her vil man være nødt til at supplere med et lille indgreb foran på halsen.”

Som hardcore kirurg (hans egne ord) vil han ikke diske op med andre løsninger, men sagde sådan her i Børsen i fredags: ”For dem, hvor skalpellen er grænseoverskridende, så findes der ikke-kirurgiske metoder til forbedring og opstramning af huden på halsens forside og décolleté, men det kræver professionelle øjne i hvert enkelt tilfælde for at afgøre, hvad der vil fungere.”

Jeg kan ikke dy mig for at vise det gamle klip fra TV2 med lidt hals-gymnastik. Klik ud, væk og videre, hvis du har set det.

SERIØST BEDRE HUD i ord og på tube finder du her.

@beautyspace på INSTAGRAM

02/11/2022
Hudlægen om alternativer til skrappe akne-midler
Akne-SOS plus 30%-plaster ovenpå i går
11/11/2022
Vis mig dit badeværelse, Mary C. Namagambe
Når det værste kompliment handler om alder

Kommentarer

  • Lise

    Det med klemmen var jo sådan rent billedsnak for et snit på halsens bagside og et træk-bagud af overskuddet på forsiden. Jeg har for år tilbage spurgt både Bo Jønsson og Bonnie Erichsen, som begge svarede, at det ville give et grimt ar. And so what, tænkte jeg. Så jeg efterspørger stadig en klemme-i-nakken-operation (; Kærlig hilsen, Lise

    17/11/2022
  • Pernille S

    Af alle de gadgets du har vist, er afbillede nok den mest aparte;-)
    Gad vidst hvor mange har fundet anvendelse herfor..!
    Næ, når nu klemme-tricket ikke virker, og kniven skal forblive i skuffen, så er den højhalsede et godt alternativ. Eneste minus; den er en fugt- og fedtsuger. Der er dog altid hjælp at hente – Ansigtscremen – også som hals- og decolté creme. Whats not to like 🙂
    Kh Pernille S

    12/11/2022
  • Sanne

    Og gæt hvem der nu rådgiver sin svigerdatter i hudpleje? Jep, mig. Og det er da kun pga dig, dine bøger og din skønne blog, som jeg har anbefalet hende at følge. Rigtig go’ dag, smukke. ♥

    10/11/2022

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.