9 ting, jeg nødigt vil undvære lige nu

Jeg er som mange andre påvirket af nedlukningen. På godt og ondt – og på måder, der kan ses på mit badeværelse. Her er, hvad jeg er ekstra glad for i øjeblikket:

Velduft

Jeg ved ikke med dig, men jeg bruger mere duft end normalt – både hjemme, men også under dagens sociale højdepunkter, når jeg kommer ud af huset og drager til Brugsen eller i Matas. Er storforbruger af Rudolph Cares underspillede duft på roll-on … renvasket bomulds-T-shirt møder pudret iris. Men også Sigils måde at trækrydre roser på og så blande hele molevitten med cremet jasmin er besnærende (intet mindre), fordi det ikke ender i en storblomstret sødsuppe. Bare en dyb, nærmest maskulin duft. Og så er der den uundværlige lavendelsalve (på pulspunkterne) fra Karmameju til natten.

Lys, kollagentilskud, CBD og massage

Friske blomster og lys á la vokslyset fra Le Labo er noget, jeg bruger flere penge på i øjeblikket. Muligvis fordi alt foregår på samme matrikel, muligvis fordi jeg trænger til pæn opmuntring. Derudover:

  • Sætter jeg min lid til at være vitamin- og mineralsikret via kosten. Og derfor er mit arsenal af kosttilskud forholdsvis lille, men prioriteret: For hårets skyld en B-vitamincocktail, som man dog strengt taget kun har gavn af, hvis man er i en mangelsituation. C-vitamin (for kollagen-fabrikkens skyld), kollagen-tilskud, da meget efterhånden tyder på det er en god idé. Dog har hverken kollagentilskud eller kollagenmad en seddel i panden med den endestation, hvor kollagenpåvirkningen skal hoppe af. Ingen kan være sikre på, at kollagenet når huden. Men du kan optimere din chance ved at sikre dig rigeligt af den (fra kost og/eller tilskud) og derved få adgang til de særlige aminosyrer. Der er mere om emnet her. Og endelig fiskeolie, bl.a. af hensyn til hudens smidighed.
  • Ikke kun på mig selv, men også resten af familien er den saliggørende hårbunds-massør-dims fra Karmameju et hit. Kan bruges både i tørt og vådt hår.
  • Flere har spurgt, hvor jeg køber CBD-dråber (til natten). CBD er cannabisplantens aktive, men ikke euforisende stof, og svaret er her. Meget tyder på, at CBD hjælper os med at få mere ro på. De foreløbige studier er lovende, selvom vi savner endnu mere dokumentation. For det er et spændende område. Det skal dog nævnes, at jeg også kender til flere, som ikke kan mærke nogen virkning.

Til huden

Fast på hylden – og især nu hvor mundbind kan give bøvl, når huden er lukket inde – står  EXFO Cleanse fra pHformula: En cremet, ikke-skummende og let peelende rens, hvor urea og mælkesyrer baner vejen for det, du bagefter kommer på. God på tværs af hudtyper og hudhumør. Derudover stepper  jeg op på to ingredienser pt.: antiinflammatorisk salicylsyre (igen til mundbindsramt hud) og niacinamid, som Dermalogica smart blander. For det lille, men mærkbare ekstra, er Bioeffect EGF for mig det treat, der er sin formue værd. Jeg bruger dråberne under et lag A-vitamin.

@beautyspace på INSTAGRAM

3 PRODUKTER, JEG ER STOPPET MED AT BRUGE: Læs med her.

Foto: Jens Peter Engedal

09/02/2021
3 produkter, jeg er stoppet med at bruge
Og så en snak om ærlig åbenhed
11/02/2021
Lukket Facebook-gruppe i vrøvlet kamp
Tag aldrig let på øjencreme

Kommentarer

  • Hein \;Karen

    Hej
    De cbd dråber du bruger, skal de på huden eller i munden;)?
    Kh Karen

    14/02/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Karen, jeg lægger dem under tungen ;o)

      15/02/2021
  • Hilde

    Hei Anette,
    Jeg har sjeldent behov for å bruke munnbind, men bruker til gjengjeld lue nesten hver dag pga skitrening. Blir derfor ganske svett i hodet og pannen. Det har jeg gjort i ca 6 uker nå, og jeg har fått masse hudormer/komedoner over øyenbrynene. Utrolig irriterende! Huden ellers i ansiktet er veldig fin. Jeg renser morgen og kveld med PH Exfo cleanse, fuktsprayer, bruker Dermalogica Age bright serumet (som vist her, tidvis også C-vitaminserumet deres i tillegg) og fuktighetskrem/solkrem. På kvelden rens, fuktspray og A-vitamin. Jeg bruker også en maske med glykolsyre ca. 1 gang i uken.

    Har du tips til meg? 🙂

    Ps – trekkes den danske momsen ut på kremen din dersom jeg bestiller den til Norge?

    Vennlig hilsen,
    Hilde (stor fan – fast følger!)

    12/02/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Hilde, det er fantastisk med norske læsere. Jeg er meget glad for, at du læser med herinde. Det sidste først: Mig bekendt ikke i forhold til momsen. Og i forhold til din rutine, så er du jo i den grad en pro! Du gør alt det, du kan. Når alt åbner må du til en dygtig kosmetolog/kosmetiker. Kan det være en blanding af solcreme og skibriller, der giver situationen?

      14/02/2021
      • Hilde

        Takk for svar. Jeg har lært av den beste – deg

        15/02/2021
  • Charlotte

    Tak for svar Anette ❤️Ja sol kvoten er for længst opbrugt .Jeg er lys og en smule mere efter fenol peeling . Jeg bruger altid en mandel stor klat solcreme det har du lært mig,godt nok har min datter sagt det i 15 år men jeg er først begyndt at lytte efter jeg følger dig .
    Jeg har produktertil de næste to måneder om morgene så jeg kan forstå på dig at jeg ikke skal bruge den smart blander om sommeren eller er det ok når jeg nu bruger så meget solcreme og så vidt mulig holder mig ude af solen?

    11/02/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Charlotte, JA til en mandelstor portion. Håber jeg har forstået dit spm. korrekt.

      14/02/2021
  • Charlotte

    Ps. Hvis jeg købe Dermalogica smart blander når mine drops fra madara og niacinmid serum og c vitamin fra Ren fra en box fra dig er brugt op kan jeg så nøjes med min solcreme fra Karmameju ovenpå som sidste produkt? Og må jeg kun bruge snart blander om vinteren?

    11/02/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Charlotte, ja det kan du bestemt, især pga. årstiden pt. Det afhænger selvfølgelig også af din hud (lys vs. mørk), din solhistorik (har du opbrugt hele taxametret) OG endelig: at du tager nok på, altså en mandelstor portion til ansigtet.

      11/02/2021
  • Charlotte

    Jeg har købt Dermalogicas sove maske men jeg kan simpelthen ikke holde lavendel duften ud, Ihvertfald ikke når jeg skal sove desværre.
    Jeg har et spørgsmål jeg har lige læst i tidligere indlæg at du skriver at man må ikke bruge aha før min egf serum så nu er jeg da i tvivl om jeg har gjort det forkert hele vinteren ,jeg bruger om aften Liquid radiance glycolic toner fra Evolve den lå i en box fra dig
    Derefter bioeffect dråber og a vitamin er jeg helt galt på den Anette?
    Jeg er ellers så glad for at jeg kan tåle toneren efter min fenol peeling er jeg specielt rundt om min mund blevet ekstra følsom fordi jeg fik en mere dyb og peeling der pga af hønserøv .
    Jeg har nogle hudorme på min næse som stopper til og bliver sorte af min glow booster fra Clarins hvad kan du anbefale mig og bruge der?
    Tak for dig altid søde ærlige Anette.
    Wow for din holdning til at vi ikke skal blande os i om folk vælger botox og filler!
    Som altid stor respekt herfra tak for dig❤️

    11/02/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Charlotte, tak for dine ord. Lavendel deler vandene (husk på, det er også duften, der holder myg væk. Min mand har det også stramt med duften. Desværre). Helt rigtigt med rækkefølge: AHA, så EGF, så A-VIT. Til hudorme, så skal du sandsynligvis have en dybderens kombineret med brug af antiinflammatorisk salicylsyre.

      11/02/2021
  • Sanne

    Vil bare lige tjække ind og sige at jeg er blevet glad for lavendel! Det havde jeg aldrig troet. Men fik nyt job pr 1. jan. (jubiii!) og skulle møde kl. 7 om morgenen, og så ku’ jeg pludselig ikke sove. Mig som ellers sover i samme sekund hovedet lander på puden. Vildt irriterende. Troede det ville blive en vane og gå over hurtigt, men det gjorde det ikke! 😐 Så kom jeg i tanke om Anettes hang til lavendel og prøvede det. Havde en spray jeg havde købt i Normal, billigt, bare for at prøve den og havde Karmamejus salve, som havde fulgt med en af dine skønne pakker. Ved ikke om det hjælper, men nu sover jeg og det føles godt. Også lidt luksusagtigt at bruge inden søvnen. Og jeg kan faktisk godt li’ duften af lavendel nu, sådan ændrer man sig gennem livet. Rigtig go’ dag, smukke ♥

    11/02/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Sanne, kæmpestort tillykke med jobbet. Hvor herligt. Lavendel har dokumentationen i orden for at virke beroligende … du er sikret. Men jo ikke på sovepillemåden.

      11/02/2021
  • Gry Astrid Larsen

    PS:
    Jeg bliver så irriteret, når firmaerne sætter alder på deres produkter?!
    Og ift. BP’s nye linje, så anbefales den fra 45+?
    Det siges, at vi mister 1% kollagen årligt – allerede omkring slutningen af 20’erne, så hvorfor skulle man vente med A-vitamin og peptider, som serien primært består af – til man er 40+?

    10/02/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Gry Astrid, bare lige en generel kommentar: Alder på produkter irriterer også mig, fordi alder ikke er nogen hudtype. En 23-årig kan have samme udfordringer som en på 43 osv. Dog er der visse fællestræk der selvfølgelig med tiden sker med huden. Bare ikke ens for alle.

      11/02/2021
  • Anne-Louise

    Hvor lang tid efter påføring af EGF serum putter du din fantastiske creme på? (Ps er ved at rende tør og bestiller snart igen)
    Og putter du også øjencreme på?

    10/02/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Anne-Louise, tak for dine dejlige ord. Jeg venter 3-5 minutter, og i forhold til øjencreme, så bruger jeg altid to lag serum omkring øjnene i dagtimerne. Om aftenen kan jeg godt finde på at toppe med en dråbe olie, især nu hvor der er så koldt. Alt hvad jeg bruger, bruger jeg også omkring øjnene. Med mindre det er noget, jeg ikke kan tåle som ex. kemiske solfiltre.

      11/02/2021
  • Anne-mette Christensen

    Ja! Jeg er også ret nysgerrig på Beauté Pacifique’s nye “Symphonique”.
    Så det kunne være virkeligt dejligt med dit syn på sagen 😉
    Jeg er udfordret på “store pore” på næsen og har en “moden” kombineret hud med lettere fedtet T-zone parti.
    Så er det noget for mig??

    10/02/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Anne-Mette, i forhold til synlige porer, så er det en kombination af salicylsyre og A-vitamin, der gør en forskel. Der er et kapitel om emnet i min bog Seriøst bedre hud.

      11/02/2021
  • Cecilie

    Hej Anette, vil du ikke “beauty-space’” den nye serie fra BeautePacifique? Hvis du har tid. Jeg kunne godt tænke mig at få dit falkeøje-blik på den. Jeg har selv (stadig) ret svært ved at forstå “ingrediensk”, så det kan være lidt svært at gennemskue hvad der præcist er i og hvor godt sammensat produktet er.

    10/02/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Cecilie, tak for dine pæne ord om falkeøjeblikket. Big smile.

      11/02/2021
  • Gry Astrid Larsen

    Glæder mig til, at du skal teste Beauté Parcifique’s nye luksuslinje.
    Den er dyr, men sikkert godt sammensat… 🙂

    10/02/2021
  • Christina kragh

    Jeg har igennem noget tid brugt liv nuttition cbd olie calm…. uden virkning kender du den ?
    Det ser ud som om den du tager er noget stærkere

    10/02/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Christina, kender den desværre ikke.

      11/02/2021
  • Stine Agger

    Hej Anette,
    Er lidt usikker mht de produkter, du omtaler under “Til huden”
    Min hud er et par år ældre end din og til den tørre side. Ikke nogle udfordringer ellers.
    Er det ikke for skrap kost at anvende de 2 produkter fra phformula og Dermalogica hver dag for mig og også lige nu i det for huden barske vejr ?
    Jeg sluger alt, hvad der flyder fra din fantastiske pen, og bruger din A-vitamin creme over essense og serum hver aften.
    Bedste hilsen
    Stine

    10/02/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Stine, åh det er godt, du er så vågen og så opmærksom på din egen hud. Det er afgørende. Med hud til den tørre side, så kan det sagtens være for meget. Produktet fra Dermalogica vil jeg vælge, hvis huden er ‘mundbindsramt’. Selv har jeg kombineret hud med lidt tørre kinder. Jeg bruger kombien af salicylsyre og niacinamid et par gange om ugen under Ansigtscremen, og det giver mig mere klarhed. Jeg bruger også olie i min daglige pleje pt. på grund af kulden. Giver det mening for dig? Ellers skriv igen.

      11/02/2021
  • Nanna

    Jeg har netop fået den serum fra Dermalogica i fødselsdagsgave. Hurra! Glæder mig til at prøve den.

    10/02/2021
    • Charlotte

      Hej Anette.
      Hvilket kollagetilskud tager du?

      Mvh Charlotte

      10/02/2021
      • Anette Kristine Poulsen

        @ Charlotte, jeg tager forskelligt. Lige nu tager jeg tilskuddet fra Nutrinic, som er glimrende.

        11/02/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Nanna, heldige dame.

      11/02/2021
  • Tina

    Jeg har taget Imedeen Prime Renewal siden pakken var med i en a dine bokse.
    Er dog kun tæt på 40 men tænkte det gør vel ikke noget 😉

    Er lidt Nysgerrig på det Kollagen du tager
    Og får lyst til hoppe på det i stedet

    Så Hvorfor dit valg at denne produkt ?

    Tænker det fordi du bruger det bedste på market 🙂

    Kh Tina

    10/02/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Tina, der er flere dygtige på kollagentilskudsmarkedet, bl.a. også Puori. Dem jeg tager pt. er fra Nutrinic. Og jeg har faktisk glemt en ting i min liste, for jeg tager også skiftevis Imedeen og Hydro Balance.

      11/02/2021
  • tina/mormormedstiletter

    Dejligt indlæg, som jeg vælger at bruge lidt som en tjekliste;-)
    Heligvis viser det sig at jeg kan skrive YES til de fleste af de superfine ting, du/man ikke vil undvære for tiden:-)

    10/02/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Tina, SÅDAN!

      11/02/2021

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.