Se, hvad de sidste 10 år fik dig til at gøre
Vi er på vej ud af årtiet, der satte glød på dagsordenen og skubbede rynker i baggrunden. Men hvad har derudover gjort størst indtryk på os mellem 2010 og 2020? Se, det er en svær øvelse på et skønhedsmarked, der tit genopfinder sig selv med lige dele håb og høje løfter.
Men tre ting står lysende klare:
Fra nord kom det islandske hudplejemærke Bioeffect i maj 2010 og gjorde indtryk ikke bare på hudlæger og internationale stjerner, men også på os andre – med bygplanten som stedmor for vækstfaktorproteinet EGF.
Det er også 10 år siden Rudolph Care gik all in på økologi, trodsede modgang og insisterede på en ny vej, som vi har taget til os.
Vi fik skønheds-skraldere. Brug op og brug igen-igen er ikke længere bare sund fornuft, smart (bevares) og omsorgsfuldt forbrug. Det er blevet en decideret stilmarkør. Vi er, om vi vil det eller ej, omgivet af et grønt pres (ikke mindst fra vores teenagere), og nye begreber som shame therapy dukker op. Og inden du tænker jøsses og vås, så læs Guccis overvejelser her. Og så er KLM begyndt at spørge deres kunder, om de nu virkelig har brug for den flyvetur.
FIRE EKSEMPLER jeg ikke kan stå for:
- Upcircle har en virkelig fin historie, som er bakket op af produkter, du har lyst til at bruge (citrongræs-skrubben til kroppen hører til de bedste, jeg har prøvet) og til en overkommelig pris.
- Shampoo-baren fra danske Purely Professional kan præcis det her, og tak for det.
- Skønhedsskralderduften husker du måske?
- Og muligvis bliver jeg aldrig træt af at se på RENs toilettaske af genbrugspapirpap.
DER ER EN NY tæt på wonder-syre i dit Beautyspace-TV. Du finder den her.
Fotograferet af Jens Peter Engedal, redigeret af journalist Anneline Højrup
Anette Kristine Poulsen
@ Louise T, tak fordi du deler. Ja – de gør det godt.
@ Anja, kongekommentar…big smile. Håber, boxen er kommet? Ellers send mail til mig.
@ Vivian, send gerne en mail, så tjekker vi hvad der er galt. Som regel hjælper det at tilføje hello@beautyspace.dk til sine kontakter.
@ Anne Sofie, ja for længst. Håber du har modtaget den.
@ Pernille S, jeg er sikker på, at du vil holde af UpCircle. Det er virkelig delikate produkter. Mht. Bioeffect, så bliver de svære at nå.
@ Rose, det er en sag, de har kørt lejlighedsvis.
@ Nanna, du er velkommen til at sende mig INCI.
KH Anette
Nanna
Jeg så et serum i Normal, der også indeholder egf, til 50 kr. Det var en hel serie med et bl.a. hualyronserum også. Kan du vurdere om det kan noget, hvis man bare lige ville prøve, hvad egf kan?
Rose
Kære Anette. Jeg synes at jeg googler og googler uden held – jeg vil virkelig gerne have fingrene i den toilettaske?!
Kh
Pernille S
Elsker den lille video med UpCircle du har lagt op! Det varmer mit hjerte at se så dedikeret firmaet er i forhold til at genanvende “spild”produkter.
Kan huske for mange år siden Ole Henriksen på tv fortælle om hvordan man kan lave sin egen scrubcreme. Og Rudolph Care som benytter skallerne fra Acai bærrene til at lave scrubcreme. Jeg er vild med den store idérigdom som bliver mere og mere fremherskende!
UpCircle kommer på min liste over produkter jeg på et eller andet tidspunkt må prøve!
Det Islandske BioEffect eventyr er en sand succeshistorie. Mon der i fremtiden kommer en dansk pendant?…
Rigtig god weekend. Kh Pernille S
Anne - Sofie A
Hej
En anden ting, er beauty boxen afsendt
Vivian
Hi
Tusind tak for en skøn blog!
Jeg plejer at få en mail fra dig hver dag, inkl når du har en boks på hylderne. På det seneste har jeg dog kun modtaget mails sporadisk, selvom jeg kan se, at du jo poster. Jeg fik mail for denne post, men intet de sidste par dage. Er det min mail der er noget galt med eller er jeg kun “halvt” på listen?
Uanset hvad, så tusind tak for et skønhedsunivers der gør mig klogere ^^
Anja
For mit vedkommen har dette årti lært en del om hyaluronsyre, salicylsyre og en masse bokstaver i alfabetet. Altsammen noget der får Matasdamen til at se mærkelig ud i hovedet og som så siger, at det mærke kender hun ikke.
Ps. Jeg har købt den sidste boks men har endnu ikke modtaget den?
Louise T.
Ah jo. I Am Trash Parfumen er helt sikkert en af mine yndlinge. Og Purely Professional har ikke kun sæbebaren, men de fleste af deres emballager bliver i dag lavet af genbrugsplast ❤
Anette Kristine Poulsen
@ Leafysmoothie, og der kommer mere…
@ Sanne, klik på linket og læs. Det er ikke mit udtryk ;o)
Stor hilsen Anette
Sanne
Shame therapy?
Rigtig go’ dag, smukke. 🙂
@leafysmoothie
Tak for en skøn opsamling! Kh, Helene