Stadig blandt de bedste indholdslister, jeg har set
Hvis jeg nu siger beroligende mælkesyrebakterie-ekstrakt. Ikke bare én slags, men flere. Tilsat peptider, og igen: Ikke bare en enkelt slags, men flere – selv den hypede kobberpeptid (udglattende), så hyaluronsyre (fugttiltrækkende), dulmende svampe og flere fugtmættere som glycerin … så lindrende allantoin og adskillige antioxidanter, bl.a. koffein. Der er sågar hudopgraderende ginseng-rod i – noget vi ikke har talt nok om.
Så har du muligvis for længst gennemskuet, hvad vi taler om.
Der er nemlig tale om en reminder. Set i lyset af, at vi muligvis for ofte fokuserer på nyt, nyt og nyt.
Endelig hænder det også, at en indholdsliste (og måden, hvorpå et produkter performer) flyver under radaren, og derfor er jeg glad for, at vi på Beautyspace tidligere har jublet over produktet med ovennævnte indhold. Der er sat pris på det – endda bogstaveligt – som ÅRETS UUNDVÆRLIGE forrige år. For der er tale om beroligende og barrierelappende fugtmætning. Og uden parfume for dig, der finder det væsentligt.
Lige siden et tudsegammelt møde med hudlæge Leslie Baumann har ansigtsmist med kombinationen af antioxidanter og fugtbindende indhold været en fast del af min rutine. Som det første step morgen, aften og lejlighedsvis midt i mellem. I sit hjørneagtige lab demonstrerede Baumann, hvordan en mist – når den er god (dvs. indeholder fugtmætning) – skaber et lillebitte minireservoir, som får ens hudpleje til at holde længere. I det små selvfølgelig, men mærkbart. Den her kan du også bruge til at køre i, når det gælder den lavstrøm, vi har talt om tidligere. Ligesom den fungerer afsluttende fint ovenpå makeup.
Så ingen ulemper? Jo. Når den lejlighedsvis løber tør, kan der gå længe, inden den kommer igen. Marie fra beaumonde.dk har personligt indsamlet andre ingrediensgode produkter, men det var den her, jeg for alvor manglede og derfor har klikket hjem i dag.
HER FÅR ORDENE bag Årets Bedste-kåring.
@beautyspace på INSTAGRAM
MEST LÆSTE ARTIKLER I MARTS:
Birgitte
Hej, jeg har købt Beauté Pacifique – Serum Paradoxe, som jeg er glad for, men synes er for olieret til om dagen under makeup, kan du anbefale et alternativ? Kunne det fx være en af dem fra pestle & mortar eller hvordan er de i konsistensen? Mvh. Birgitte
Anette Kristine Poulsen
@ Birgitte, jeg kan godt forstå, at du er glad for ansigtsolien Serum Paradoxe. Det er som nævnt en olie, der vil fin for nogle og for fedtet for andre. Hyaluronserummet fra P&M er vandbaseret.
Cecilie
Hej Anette,
Kan du anbefale en antioxidant-mist til under solcreme?
Eller hvilke ingredienser skal jeg lede efter?
Har mild rosacea og Mascaras duft generer mig. Så gerne en uden for meget duft – og hvis det er, hvor længe kan grøn the holde sig på flaske?
På forhånd mange tak:)
Mvh Cecilie
Anette Kristine Poulsen
@ Cecilie, jeg kan anbefale dig den jeg skrev om for nylig på bloggen. Fra Manyo (beaumonde.dk).
Lykke Tørnæs
Tak for svar Annette
Jeg vil prøve den så. Er mest til pleje uden duft. Ikke på en hellig måde, men tager duft fra hvor det ikke betyder noget for mig
Tina
Kære Anette,
Jeg er pjattet med dine bokse, dine indslag på tv og har været til 2 af dine foredrag her i det jyske
Og så putter du ikk med tingene – det er fantastisk
Jeg ved at du ikke er til BOTOX filler og des lige
Og jeg tør heller ikk…
Jeg har set at du bla får IPL behandlinger på Mølholm og at du også har prøvet PicoWay.
Men jeg kan ikke, hverken på insta eller på din side her, finde resultatet heraf/opfølgning herpå ?
Vil du kort fortælle mig om PicoWay var bedre for dig end IPL – eller om det gjorde noget andet godt for dig ?
Sagen er den at jeg nu i mange år har været under stort pres ift sygdom i nær familie og dødsfald og det sætter sine spor…også i ansigtet..puhhaa..
Og nu vil jeg prøve med lidt egenomsorg – da det ikke har været mit primære fokus..
Derfor har jeg nu booket en konsultation hos Mølholm for vejledning og er spændt på hvad hun mener at kunne gøre for mig så jeg fremstår lidt mere “fres”
Sekretæren talte om PicoWay.
Jeg har aldrig prøvet hverken IPL eller PicoWay eller lignende behandlinger.
Jeg har dog fået nogle lækre anti age behandlinger hos kosmetolog af og til
Diamantslibning og godt med fugt og pleje
Så kort opsummeret er mit ???
Hvilken behandling har for dig haft størst effekt og hvilke resultater oplevede du ?
INFO: Jeg er 53 år og vist nok på vej i overgangsalderen, kan jeg mærke
På forhånd tak
Kærligst
Tina
Anette Kristine Poulsen
@ Tina, 1000 tak for dine søde ord. Det lyder spændende, hvad du skal i gang med. Jeg er selv meget glad for IPL, og har også skrevet op Pico. Jeg håber, du kan finde det indlæg, hvor min tidligere chef på Børsen fortæller, hvad det har gjort af godt for hende. Jeg ved, at hun overvejer en 3. omgang. Skriv igen, hvis du ikke finder det.
Mette
Ingen tak for dig Et spørgsmål, kan man med fordel bruge den mist med Bioeffect egf essence? Eller vil det ikke give noget ekstra? Og hvis ja, er det så før eller efter egf essense? Tak
Anette Kristine Poulsen
@ Mette, det er svært at svare på. Det er andre ting, du får med dig i misten, og den vil skulle på efter – pga EGF’en.
Anna A.
Den er god! Men på den lidt ubeskrivelige måde. Jeg tror jeg kører på nr. 10+, og har en backup i skuffen, så den holder jo en til. Men hvor meget hudforbedring kan man reelt tilskrive sådan en vandet sag?
Jeg er helt med på at mists skaber et mini-fugtresevoir mellem de forskellige lag. Og fugt er godt. Men er der skruet nok op for procenterne af ingredienserne til at de gør en forskel udover fugt?
Anette Kristine Poulsen
@ Anna A, du har en virkelig god pointe her. En mist vil jo ALDRIG kunne gøre alt. Ligesom en rens ikke kan gøre alt. En SPF ikke kan gøre alt. Selv et A-vit produkt kan ikke gøre alt.
Yasmin
Jeg vil gerne vide om du anbefaler den til folk med Perioral Dermatitis? OG hvordan med en god creme til folk med denne lidelse? På forhånd tak:))
Anette Kristine Poulsen
@ Yasmin, først vil jeg gerne, at du læser hudlæge-interviewet om PD (jeg mindes, du har læst). Der er meget beroligende i denne mist, men i forhold til sygdomstilfælde, så er det ikke mit bord decideret at anbefale.
Ditte H
Jeg er vild med den! Er på min 3. flaske, tror jeg. Det føles så blidt og opfriskende!
Anette Kristine Poulsen
@ Ditte H, sådan!
Gry Astrid Larsen
PS:
Jeg kan læse, at den bl.a. indeholder kobberpeptid…
Er der ikke noget om, at C-Vitamin bliver ustabilt i kombination med kobber?
Anette Kristine Poulsen
@ Gry Astrid, jeg har hørt det, men kun vandrørssnak, ikke set uvildig videnskabelig dokumentation. Så del endelig, hvis du finder noget.
Gry Astrid Larsen
Jeg kender ikke dette brand, men kan se, at der er koreansk – lyder vildt spændende! Asiaterne har altid styr på ingredienser og god hudplejesammensætning!
Mon denne også er rødme dulmende? 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Gry Astrid, ja det er den, men det er ikke det samme som at fjerne rødmen. Men det ved jeg godt, at du ved ;o)
Eva B
Ja, den er bare god, den mist. Ma:nyo er i det hele taget et mærke med mange velformulerede produkter til fornuftige priser. Love it!
Nødt til at spørge, for jeg bliver så udfordret af formuleringer, jeg ikke helt forstår: hvad betyder ‘hjørneagtige lab’ ?
Anette Kristine Poulsen
@ Eva B, hahahahaha, undskyld, det er min tjuhejformulering. Hjørnekontorsagtige lab skulle der stå. Tak, Eva.
Lykke Tørnæs
Kan se at der i denne, ligesom Mádaras mist, er fokus på mælkesyrebakterier. Der er en forskel i at der i denne fra manyo er shitaki svampe i ingredienslisten. Prisen er nogenlunde ens. Jeg bruger pt Mádaras mist. Kan du forklare forskellen på de 2 i forhold til i hvilke tilfælde man skal vælge den ene frem for den anden?
Maj
Meget spændende læsning ( ligesom alle de andre indlæg ).
Jeg kender heller ikke så meget til de koreanske mærker men bliver dog nysgerrig når DU skriver om dem og især anbefaler. I hvert fald et enkelt produkt.
Siden skal nærlæses.
Kh Maj
Anette Kristine Poulsen
@ Maj, tak for dine ord. Og fordi du følger med herinde.
Anette Kristine Poulsen
@ Lykke Tørnøs, de er lige gode. Der er duft/ikke duft til forskel.
Signe Søndergaard
Tak for indlægget. Jeg er som altid imponeret over kvaliteten. Jeg vil gerne spørge om en anden ting som optager mig en del: Bruger troligt EGF serum fra bioeffekt, men synes ikke jeg ser den store forskel. Er nu blevet i tvivl om min ansigtsrens indeholder olie. Kan du give et par bud på renseprodukter som med sikkerhed kan bruges før EGF? Eller hvad skal jeg holde øje med på ingredienslisten for at være sikker på at rensen ikke indeholder olie??
Fortsat god dag til dig 🙂
Kathrine
Den vil jeg også meget gerne følge med i her 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Signe, du kan bruge EXFO, du kan bruge enhver skumrens også. Lad mig gerne vide, om du ændrer holdning mht. EGF eller hvad der sker. Alt fungerer ikke for alle.
Charlotte
Jeg bruger også den mist på din anbefaling
Men jeg kan ikke køre med min devicer fra Amazing space uanset hvor meget jeg mister,så bruger Vichy 89
Bruger ikke mist om aften da jeg troede det ikke gik sammen med Bioeffect?
Snart er min BP A-vitamin creme slut og så skal jeg købe din Ansigtscreme jeg glæder mig til og prøve den❤️
Anette Kristine Poulsen
@ Charlotte, jeg kan også bedst lide at køre i noget gel-agtigt. Enig.
Hilde
Ville du ha anbefalt denne til en hud som er sensitiv/ atopisk eksem?
Liker veldig godt at du nevner det norske merket RÅ Organic skincare og håper du skriver mer om det! Et virkelig godt merke!
Anette Kristine Poulsen
@ Hilde, tak for dit indspark og ja RÅ er fint. I forhold til eksem, så er det først og fremmest et lægeligt spørgsmål. Hvis man har eksem, så ved man, hvad man vil undgå, og her er det nemt at tjekke INCI-listen på misten. Håber, det giver mening.