Den ansigtspleje hudlægen (og BS-læsere) bruger på kroppen


For nylig efterlyste Beautyspace-læser Signe svar på, om ansigtspleje kan bruges på kroppen? Om det med produkter til ansigt vs. krop ikke bare er markedsføringssnak?
Samtidigt er der tikket beskeder ind fra brugere af Ansigtsgløden, der ikke helt bruger den, som navnet anviser. Altså til ansigtet. I stedet bliver den smurt på arme, hals og bryst. Ja sågar ben. Især ben, faktisk.
For jo, selvfølgelig er der masser af ansigtsprodukter, der kan bruges på kroppen. Og omvendt. Det handler først og fremmest om konsistens, og hvad man trives med.
Om man kan bruge f.eks. et kropsprodukt til ansigtet, handler om hud, smag & behag og økonomi. På samme måde som at der jo er produkter helt fri af fysiologisk geografi, selvbrunerdråber eksempelvis.
Der er dog et par ting, som er værd at vide.
Mange producenter kæler mere for indholdet i et ansigtsprodukt end for et produkt til kroppen. Det er også der, vi som brugere primært prioriterer vores penge. Ifølge analysebureauet Euromonitor bruger vi i Danmark fem gange så mange penge på hudplejeprodukter til ansigtet i forhold til kroppen.
Derudover kan lovgivning spille ind. For eksempel er der forskellige regler for, hvor meget A-vitamin der må være i produkter til henholdsvis ansigt og krop, fordi man her har med en større kropsflade at gøre.
I forhold til Seriøst bedre hud-serummet, altså Ansigtsgløden brugt til kroppen, så er den i forvejen hældt på en større flaske. Og effekten kan stort set opsummeres til Beautyspace-læser Vivis ord:
”Giver en synlig fugtmæthed på måden, der retter huden en smule ud.”
At serummet ender som det, mange kalder for fugtmagnetisk, skyldes en samlet holdindsats af let peelende PHA-syre (mild kusine til frugtsyre), fugtmættende hyaluronsyre og glycerin og styrket med antioxidanter, kålprotein og mineralrigt havvand. Hudlæge Tina Holst Larsen siger sådan her om at udvide brugen af ansigtsgløden:
”Jeg tænker, den er perfekt til den pleje, vi bør udvise også for kroppen – såvel som for ansigtet. Jeg bruger den selv all over, for den er generøst stor og til at betale.”
Vær opmærksom på, at du kan dufte kålproteinet, som minder lidt om det, en vitaminpille dufter af.

HVAD GØR DU? Lad os erfaringsdele. Jeg vil SÅ gerne vide, om der er kropsprodukter, du bruger til ansigtet eller omvendt.
@beautyspace på INSTAGRAM
FOTO LEA JESSEN

Kirsten V
Jeg har desværre stadig tilgode, at prøve de pragtfulde produkter!!! Jeg glæder mig MEGET!!!♥️
Ida
Jeg har længe brugt The Ordinarys kraftige røde eksfolierende maske til fødderne under en fed creme. Det er lettere og meget mere behageligt end at begynde at file med noget, der ligner et køkkenredskab. Jeg renser den ikke af, som der står man skal, men bruger den som et slags serum. Det går helt fint, da huden jo er mindre sart på fødderne.
Anette Kristine Poulsen
@Ida, det er jo et kongetip. 1000 tak.
Pernille S
Også jeg har været med fra starten af dine produkter. Ansigtsgløden bruger jeg udelukkende om aftenen, efterfulgt af Ansigtscremen som natcreme. I sommermånederne foretrækker jeg et serum med C-vitamin. Hermed en opfordring til at tilføre dette i Ansigtsgløden;-) Jeg bruger Ansigtsgløden under Ansigtscremen i ansigt, på hals, decolté, om i nakken, og fordeler resterne fra håndfladerne på arme. Jeg skal da helt sikkert lande den på vintertræt benhud! Den mulighed har jeg ikke skænket en tanke, så tak for det tip!
Anette Kristine Poulsen
@Pernille S, BIG SMILE. Jeg er vild med dine opfordringer, Pernille. Du er og bliver en pro udi hudplejepraksis. Og suk, jeg glemmer selv nakken, måske fordi håret dækker. Tak for dit indspark.
Louise
Jeg bruger nogle af mine fejlkøb på kroppen. Så føles det som mindre spild.
Anette Kristine Poulsen
@ Louise, god plan!
Christina kragh
Jeg bruger estee lauder trylle cremen på benene el vitazin fra origins hvis jeg skal ud . Der var engang Bioterm lavede en BB creme til kroppen den var så vanvittigt flot. Virkelig øv ingen har gjort dem kunsten efter ! Ved godt vita liberata laver body blur men den syntes jeg smitter af.
Anette Kristine Poulsen
@ Christina, jeg er enig med Vita Liberata, men jeg synes det gør en stor forskel, hvis man går rundt barhudet og lader den tørre.
Stefanie
Bruger ansigtsgløden i ansigtet, men skal der creme ovenpå også, når man bruger den på kroppen, eller står den fint alene? 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Stefanie, det er en utrolig vigtig pointe, du der har. Der skal nemlig creme ovenpå, da der ikke er noget fugtforseglende i Ansigtgløden.
Camilla
Jeg bruger også produkter på kryds og tværs, men pris er en faktor for mig, så det er med omtanke og i perioder, hvis jeg døjer med noget. Ville gerne være mere konsekvent med fx a-vit på kroppen, men har ikke fundet en creme, som jeg får brugt tilstrækkeligt, for hvis jeg synes, den er lidt dyr, sparer jeg på sagerne, og så er jeg nok lige vidt. Jeg er dog glad for COSRX, som er billig og har udvalgte produkter med fornuftige ingredienser, som fungerer rigtig godt med min hud og øvrige rutine. Her bruger jeg fx en af deres c-vit serum på hænder og bryst, fordi når den først er åben, så skal den jo bruges! Men altså synes dét med hænderne er lidt svært: ville gerne give dem mere, så de ikke bliver så spættede, men vasker det jo hele tiden af, så det kan også virke lidt spild af produkter. Husker dog solcreme på håndryggene, og fedter dem godt ind i yndlings-Bodyologist til natten. Dér vasker jeg alligevel sjældent hænder.
Anette Kristine Poulsen
@ Camilla, tak for at dele dine gode erfaringer (betyder alt herinde). Jeg noterer mig i den grad det med prisen – og så er jeg enig med dig i forhold til COSRX.
Joan
Hej Anette, kan jeg bruge ansigtsgløden både morgen og aften? I øjeblikket bruger jeg den kun om morgenen. Mvh Joan
Anette Kristine Poulsen
@ Joan, det er også okay, så længe du er konsekvent beskyttet med SPF. Grunden til at jeg anbefaler den til om aftenen er, at de milde syrer virker som en døråbner for A-vit.
Karina S. B.
Udover at bruge ansigtscremen som natcreme og ansigtsbeskyttelsen 2.0 som dagcreme i ansigtet og foran på halsen, bruger jeg det om i nakken og på decolleté. Jeg har ikke skænket disse steder en tanke da jeg var yngre.
Men derudover får håndryggene også – for jeg har ikke lyst til at få pigment pletter så synligt et sted. Hænderne er meget udsatte, så det bliver ubarmhjertigt tydeligt efter bare én dag, hvis jeg glemmer creme på hænderne, uanset om det er disse produkter eller gode håndcremer. Det føjer nærmest flere år til hændernes ‘alder’, hvis de forsømmes.
Anette Kristine Poulsen
@ Karina, tak for at dele dine gode erfaringer. Har det på samme måde med hænderne. Har lyst til at marinere dem i A-vitamin.
susanne
Hej hej – måske det er noget, man ikke taler om – altså at bruge ansigts produkter til kroppen og omvendt, men…. jeg er 70 og har brugt ansigtsgløden på min arme og hænder ( og ansigt, hals og bryst) i “mange” år – faktisk fra den første flaske. Nul pigmentpletter på mine hænder eller arme, blød og fin hud på mine hænder. Husker jeg skrev til dig om du ikke kunne lave større flasker – men nu køber jeg bare to af gangen. Ansigtscreme bruges de samme steder – så glem det der med en bodycreme, Annette –
jeg er da ligeglad, hvad der står et produkt skal bruges til – jeg bruger det til det, der virker for mig –
Så TAK for dine all around produkter!!!!!
Anette Kristine Poulsen
@ Susanne, BIG SMILE. Jeg er vild med dine udmeldinger her og ikke mindst utrolig glad for at du deler de gode erfaringer.