Den vigtigste fordel ved A-vit, ingen vil undvære
Alle er kaldt til pakkebordene. Høj som lav (ingen er specielt høje) af kusiner, naboer, niecer og dem, vi allerede er heldige at have på kollegalisten. For i de her decemberdage lover vi på spejderære, at ALT (alt!) går ud samme dag, som ordrerne tikker ind.
Det kan være godt at vide, hvis du er blandt dem, der vil give Seriøst bedre hud til andre.
Vil du bare selv blive klogere, så er der noget, vi er nødt til at vende. Nemlig hvorvidt A-vitamin udelukkende er et natte-anliggende.
Du er sikkert blevet rådet til kun at bruge A-vitamin om aftenen – også af mig i gamle dage. Den melding forenkler nemlig tingene, hvis der er andet, du vil prioritere i dagtimerne. Som for eksempel glødgivende og beskyttende C-vitamin eller det beroligende pigmentværn B3-vitamin under din solfaktor (den bedste hudforsikring i de lyse måneder vil, som du sikkert ved, altid være at kombinere netop antioxidanter og SPF).
Tilbage til det med forenklingen, så er problemet, at den ender som en misforstået udgave af sandheden. Nemlig den, at A-vitamin skulle gøre huden mere lysfølsom. Og det er skørt, når det modsatte faktisk er tilfældet: Huden bliver styrket af A-vitamin. Det lysfølsomme sker kun, hvis man er for hidsig med enten for meget frugtsyre-peeling eller for hudirriterende versioner af A-vitamin, eller hvis du – typisk som nybegynder – ikke har opbygget tolerance. I virkeligheden giver det god mening også at bruge A-vitamin i dagtimerne. For i det øjeblik UV-stråler rammer huden, så daler dens naturlige niveau af A-vitaminvarianten retinyl palmitat. Og glem i den forbindelse ikke, at vitaminet udover at være udglattende og kollagenboostende også er en beskyttende antioxidant.
Så kan Ansigtscremen bruges i dagtimerne? Absolut. Bare altid forskanset af solfaktor. For det første på grund af sammensætningen af to typer A-vitamin, heriblandt netop retinyl palmitat. For det andet, fordi den er lotionlet og dermed komfortabel under en faktor, og som bonus indeholder niacinamid (B3-vitamin), barrierestyrkende ceramider, fugtmættende hyaluron og fugtforseglende squalane.
Du kan også vælge Ansigtsbeskyttelsen, som udelukkende indeholder den ene A-vitamin variant retinyl palmitat sammen med mineralske UV-filtre. Vær opmærksom på, at den er federe i det end Ansigtscremen.
Fysisk finder hud Seriøst bedre hud hos udvalgte hudlæger eller online her.
@beautyspace på INSTAGRAM.
FOTO LEA JESSEN
Pia Ravn
Jeg har brugt ansigtscremen i 3 år (sammen med Danish skincare power treat…)tænker om jeg kan bruge Raz a-retinoid 5% under ansigstcremen ?
Anette Kristine Poulsen
@ Pia, nej, så får du for meget A-vitamin.
Jette
Altså gløden + cremen om natten
og så gløden + beskyttelsen om dagen..?
Lige nu bruger jeg nemlig
gløden + cremen + Origins m farve og faktor om dagen.. så kan jeg jo forenkle og spare et produkt, er det rigtigt forstået?
Anette Kristine Poulsen
@ Jette, det kan du fint gøre, hvis din hud tåler det. Der er jo en anelse peeling (den milde PHA-syre) i Ansigtsgløden.
Dorte Severinsen Cortes
Hej Anette,
Jeg er som 54 årig sat på a-vitaminkur mod uren hud, Isotretinoin som de unge får, og er nysgerrig på, om pillerne har samme gode udglattende effekt, som a-vitamincreme?
God weekend,
Hilsen Dorte
Jette Brinkmann
Jeg er stor fan af størrelsen på produkterne, at de ikke er mini. Jeg kommer en ferie portion mindre beholdere, når jeg rejser. Produkterne skal med ❤️
Bjørg
Et juleønske herfra 🎄
Kunne dine produkter- især ansigtsgløden laves i mindre version🙏 så de nemt kunne pakkes med i rejsetasken.. Især ansigtsgløden fylder lidt i toilettasken og er UMULIG at undvære..
Glædelig jul fra en trofast fan af ALLE dine produkter
Jette V.
Jeg har købt en lille pipetteflaske til Ansigtsgløden, som jeg så fylder op. Dels fordi den netop er nemmere at rejse med, men også fordi jeg gerne vil kunne dosere den præcist 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Jette V – god idé!
Karen Jensen
Hej igen, ang. at min hud skaller af, jeg har vist overset det kort med hvordan man starter op med Ansigtscremen og kommet det på som en alm. creme, det gik jo ikke så godt,kan du skrive det til mig her?😊
Venlig hilsen Karen
Anette Kristine Poulsen
@ Karen, en opstart til sart hud, kan se sådan her ud:
1. Huden skal være helt i ro i udgangspunktet.
2. Brug så Ansigtscremen hver anden aften (50/50 med en almindelig fugtcreme/lotion/serum, fx. fra Purely Professional) – i et par uger.
3. Så hver aften. Og som det sidste kan du efter nogle uger introducere Ansigtsgløden som letpeelende fugtunderlag. Men hold øje med din hud.
Vibeke
Er blevet så stor fan af Ansigtsbeskyttelsen i vintermånederne. For det første fordi, den er tilpas fed til min hud og ikke mindst fordi, jeg kun behøver den (altså lige udover serum), inden jeg er klar til at smutte ud af døren. Således er A-vitamin cremen stadig min natcreme,(også stor fan af den), men godt at vide den også kan bruges om dagen.
Tak for alt du har lært mig om hud – og rigtig glædelig jul.
Anette Kristine Poulsen
@ Vibeke, det glæder mig at høre. 1000 tak fordi du deler herinde.
Jette Brinkmann
Jeg bruger dem alle tre ❤️ Ansigtsbeskyttelsen blander jeg lidt af Woods hyaluronsyre maske i, så har jeg nemmere ved at fordele den på huden. Håber det er ok?
Anette Kristine Poulsen
@ Jette, sikke en god kombination. Tak fordi du deler.
Charlotte Sørensen
Kan man bruge c vitamin under ansigtscremen?
Kh Charlotte
Anette Kristine Poulsen
@ Charlotte, det kan du bestemt.
Lene Thomsen
Jeg er simpelthen så glad for at bruge alle dine tre cremer, og derfor har mine voksne døtres nisse forkælet dem med et sæt i adventsgave. Alle burde kende din trio!
I flere år har jeg gået rundt og troet, at min hud var fedtet, fordi jeg havde akne som ung. Efter opstart på dine cremer har min hud endelig fået den fugt, den skreg efter – og den poreproptrækkende effekt, du taler om, kan jeg så meget skrive under på! Jeg er også efter din anbefaling begyndt at bruge en hyaluronsyre under Ansigtsgløden – at tilføre fugt kræver overvindelse, når man, som jeg, har haft akne.
Så – TAK!
Kh Lene
Anette Kristine Poulsen
@ Lene, gør mig SÅ glad at høre. Mange tak for dine generøse ord.
Karen Jensen
Hej, jeg er ny bruger af Ansigtscremen, 5 dage, og nu skaller huden af??, lidt som ved solskoldning, er det ok?
Hilsen Karen
Anette Kristine Poulsen
@ Karen, nej det må den absolut ikke. Læn dig endelig tæt op ad instrukskortet. Dvs. stop indtil din hud er fin, og følg så endelig vejledningen om at gå langsomt frem.
Mille
Jeg syntes selv i sin tid, at instrukserne på kortet var svære at forstå, og jeg lavede samme fejl, men efter lidt korrespondance med Anette, fandt jeg dengang en metode, der virkede for mig. Jeg blandede en ærte-størrelse Ansigtscremen i enten et fugtserum eller i en olie (alt afhængigt af min rutine om aftenen, serum er jo midt i, olie afsluttende) og kun hver anden aften brugte jeg Ansigtscremen i seks uger. Så gik det straks bedre og i dag plasker jeg den på huden i fede mængder uden opblanding med andre produkter. Men for nuværende, når først du har fået en reaktion, ville jeg pause den helt indtil huden er fin – det kan ellers blive rigtig, rigtig, rigtig slemt og tage mange måneder at hele.
Pernille S
Glad for jeg HAR garderet mig og pakkerne ligger klar 🩵!
Jeg er een af dem som ikke bruger Ansigtscremen x 2 dagligt. Det kan der selvfølgelig laves om på😉👍🏼