Få en af 3 ting, jeg vil tage med på en øde ø

PLASTER OVEN PÅ UDSOLGT BEAUTYSPACE-BOKS … sus direkte til bunden af denne tekst.

Det er en tradition, at Ansigtscremen den 1. november bliver leveret sammen med en særligt god vaskeklud. Det er der to grunde til:

  1. Four more years

Det er årsdagen for den dag i 2020, hvor jeg lykkedes med at hælde Seriøst bedre hud på tube og kunne lancere Ansigtscremen. Nu efter fire år har den stadig én ambition, ét mål: At gøre indtryk på al hud, der vil have comeback efter akne, en solplettet fortid, eller som bare trænger til opgradering. For det er det, A-vitamin kan – og det er ikke noget, jeg trækker ud af den blå luft: Flere forskellige varianter af vitaminet har uvildig dokumentation på, at det giver balance, så tør hud bliver mindre tør og fedtet hud mindre fedtet, at det har en positiv indflydelse på kollagenmængden (hey glattere hud), udvisker solpletter og trækker forstørrede porer tilbage på sporet.

Jeg er gået benhårdt efter to typer ikke-irriterende A-vitaminer, dels en beskyttende variant (retinyl palmitat), dels en næstegenerationsvariant (granactive), som holder foden stabilt på virknings-speederen. Pakket ind i komfortabelt og beroligende selskab af niacinamid, ceramider, squalane, hyaluronsyre og sheasmør. Få flere detaljer her eller se andres vurdering på Trustpilot.

  1. Undervurderet vej til hit-med-mere-glød

Hvis jeg stod i en situation, hvor jeg skulle gribe bare tre hudkærlige ting-til-en-øde-ø, så ville det udover A-vitamin og SPF være vaskekluden, for det er verdens nemmeste og muligvis også bedste måde at vriste hudens sløve overfladeceller løs, så der bliver banet vej for mere glød. Det er derudover behageligt at starte dagen med en opvredet vaskeklud i ansigtet.

Som gave med Ansigtscremen får du derfor en 100% bomuldsvaskeklud i blød damaskfrotté. Så længe der er nok – det vil fremgå, når du bestiller, OM der er vaskeklud med. Har du bestilt torsdag, fredag, lørdag og søndag, er der vaskeklud med – én pr. creme (så hvis du bestiller en håndfuld, følger der en ditto portion vaskeklude med).

NÅEDE DU IKKE NOVEMBERS BEAUTYSPACE-BOKS? Så er der et plaster:

Varedeklaration: Ovennævnte procenter er mellem dig og producenten. Der er således ikke tale om et affilate link, hvor Beautyspace bliver økonomisk tilgodeset. Men det er selvfølgelig Beautyspace, der har forhandlet de tre aftaler på plads. Og opfordringen er den samme som altid: Gør kun brug af procenter, hvis du mangler noget.

@beautyspace på Instagram

Coming up:

  • Hvad hudlægen ikke selv undværer
  • Jeg tømmer min ultra minimalistiske makeuppung
  • Mere glød? Her er ingredienser, du skal kunne spotte 
25/10/2024
Ros for hudbarriere kræver forklaring
To ting gav mig forbedret hudbarriere 
04/11/2024
Hvad hudlægen ville ønske, alle kendte til
Hudlæge Emil Henningsen: Husk at fylde tanken op

Kommentarer

  • Helle Lund

    Hej Anette..
    Jeg har lige købt dine cremer, Ansigtscremen og ansigtsbeskyttelsen samt Ansigtsgløden.. Jeg har nu brugt Ansigtsbeskyttelsen to gange og oplever desværre at den sviger i mine øjne.. Den første gange brugte jeg den alene og anden gang med Ansigtsgløden under.. Kan jeg gøre noget forkert eller kan jeg gøre noget anderledes?
    Mvh Helle L

    21/11/2024
    • Mille

      Mystisk, jeg har bare virkelig INGEN problemer med Ansigtscremen, efter at jeg lærte at trappe langsomt op, og jeg har ingen rødmen, pletter, bumser eller noget som helst andet, der skulle indikere, at huden lider. Jeg har derimod superflot hud, som jeg får meget ros for. Så jeg undrer mig… Men jeg må prøve at se, hvad der sker, hvis jeg ikke bruger cremen dagen før, som andre i tråden her skriver om.

      08/11/2024
  • Anna

    Tusind tak Anette – det vil jeg glæde mig til at læse. Og stort tillykke med de 4 år!

    05/11/2024
  • Anna

    Kære Anette,
    Jeg savner indimellem lidt opdateringer på dine behandlinger/forsøg med fx Ziip Halo (som jeg overvejer at købe), din behandling med HIFU eller var det Ultraformer lll til kæbelinjen og vist også helt tilbage til en laserbehandling som du fik lavet. Del endelig også med os, hvis noget ikke virker for dig – tak:). Når man ikke er til botox og fillers, men gerne vil lidt mere, fordi den kære overgangsalder gør sit, så er det guld værd med en som dig, der afprøver og videregiver erfaring og info.

    03/11/2024
  • Maj

    TILLYKKE med de første 4 år 🙂

    01/11/2024
  • Helle Alvilda Storgaard

    Tillykke med dine 4 år 💃 Tak for dine lækre produkter, Ansigtscremen og botox på flaske! Er der mon nye produkter i støbeskeen?

    01/11/2024
  • Pernille S

    Tillykke med årsdagen, kære Anette🙏🏻🇩🇰❤️

    01/11/2024
  • Charlotte

    Ps. kære Anette
    Hjertelig tillykke med 4 års fødselsdagen 🇩🇰🇩🇰❤️💫

    01/11/2024
  • Charlotte

    @Mille din kosmetolog har ret
    Som dig får jeg også vokset dunene væk på overlæbe og hage.
    Den forbrænding” du har fået ER pga af Avitamincremen det er uanset hvilken Avitamin creme du vælger at bruge
    Så dagen før din aftale til voks må du bruge en anden creme om aften
    De gange jeg Selv har glemt at lade være med at tage a-vitamin Creme på dagen før voks er jeg blevet rød efter voks
    Min dygtige kosmetolog siger ingen Avitamin creme dagen før voks
    Forbrænding af voks har jeg heldigvis aldrig fået og hvis det ikke var fordi du havde brugt AVitamincreme og du stadig var blevet forbrændt af voksen så er det fordi kosmetologen ikke har sørget for at voksen har de Korrekt varme grader
    Jeg bliver vokset cirka hver sjette uge så den ene gang jeg ikke kan bruge Avitamin kan ikke ses på min hud .
    Jeg skriver i min kalender dagen før jeg skal til voks husk minus Avitamincreme
    Pøj pøj til voks næste gang det er en fantastisk virksom måde at slippe for de små dun og for mit Vedkommende nogle få stride hår.

    Hilsen Charlotte

    01/11/2024
    • Mille

      EJ tusinde tak, skønt med dit input! Jeg tror ikke, at voksen var for varm, men jeg bruger virkelig generøse mængder af Ansigtscremen – både morgen og aften, faktisk (har trappet op over meget lang tid med gode resultater). jeg vil undlade at bruge den dagen før og så prøve igen. Tusinde tak!

      01/11/2024
  • Anette

    Jeg bruger alle dine produkter og er glad for dem. Jeg har tidligere været meget glad for bioeffect og vil gerne bruge det en periode her i vinter. Kan jeg bruge det sammen med dine produkter og hvis ja, hvordan gør jeg ??

    01/11/2024
  • susanne

    Søde Anette!
    Tillykke med årsdagen – og tak for den vidunderlige creme, som jeg aldrig vil være foruden! Har endda fået et par amerikanske veninder “hooked”
    Så igen tillykke og Tak!
    Susanne

    01/11/2024
  • Mille

    Kære Anette, endnu et spørgsmål udenfor nummer –

    Jeg får waxet det meste af min krop, og nu er det altså også blevet nødvendigt med ansigtet, synes jeg. Jeg har helt hvide, fine dun, og jeg kan ikke lide dem, så væk skal de. Jeg har desværre oplevet, at min ellers meget dygtige waxdame, flår huden af på min overlæbe. Det var smertefuldt og tog flere uger at hele. Hun var lige så ked af det som mig, og vi diskuterede, hvorfor det skete – hun kender jo min hud godt. Hendes bud er, at det er fordi, at der er retinol i din Ansigtscremen. På Google kan jeg læse, at man IKKE må bruge retinol, når man waxer. Men hvad pokker gør man så? Mange er jo glade for både retinol og wax. Jeg tænkte ikke, det var et problem, fordi din creme jo trods alt ikke er meget skrap, receptpligtig retinol..

    Jeg forestiller mig, at du, eller andre her i kommentarsporet, mestrer begge dele – retinol og wax. Så hvordan gør man mon? Skal jeg undgå det nogle dage op til, efter, eller? Jeg vil meget gerne kunne gøre begge dele.

    Vh. Mille

    31/10/2024
    • Elisabeth

      Hej Mille

      Prøv måske sugaring istedet? Det er mere skånsomt.
      Mvh Elisabeth

      01/11/2024
      • Mille

        Ja, det hører jeg jo, at det er, men jeg er faktisk bare så glad for min waxdame ellers, der virkelig gør sig umage og bare altid får alt med – og så er hun billigere end alle andre i området. Jeg vil så gerne kunne fikse det med wax. Venter lige, om der er noget input ift. retinol og eller kan det være, at jeg må overveje sugaring, ja..

        01/11/2024

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.