Face shaving splitter nettet: godt tip eller galskab?

”Skal jeg begynde at barbere mig i ansigtet for at få makeuppen til at ligge pænere?” lød det fra en ven i går. Hun er ikke alene om den tanke.
Kortvarigt gibbede det i mig, fordi jeg tidligere er blevet anbefalet at blive mine overlæbe-dun kvit. Dun, jeg aldrig selv havde bemærket.
Sagen er, at alverdens kvinder skraber sig i ansigtet. Face shaving, også kendt som dermaplaning, er blandt TikToks mest kontroversielle beautyfænomener: elsket fordi huden får øjeblikkelig glød, udskældt for potentielle hudproblemer og ikke mindst: Set milliarder af gange.
Men er det i virkeligheden dumt?
Er du ramt af lettere undren, så er der en forklaring. Face shaving er først og fremmest eksploderet på TikTok pga. de visuelt tilfredsstillende før- og efterbilleder, når folk demonstrerer, hvordan de går fra lettere behåret til have blankpudset hud i ansigtet.
Særligt videoer hvor døde hudceller og hvidt skum skrabes højlydt af giver et øjeblikkeligt visuelt payoff – et trick, som algoritmen elsker.
Og så er der den sociale validering: Når man ser andre få en glød, der kan fås derhjemme uden at sprænge budgettet, så er det nemt selv at få lyst til at prøve, ligesom der går I’ll have what she’s having i den, når en ofte spejlblank hud vises som resultat.
Netop hud er stort. Antallet af videoer, der handler om hudforbedring er astronomisk på TikTok – som en sportsgren, man kan dyrke.

Face shaving handler altså ikke bare om at blive hårfri, men om hudens udseende. Når de små dun fjernes, fremhæver beauty-entusiasterne på TikTok følelsen af at være mere ren og frisk, have fået en glattere, mere poleret hud og dermed et bedre arbejdsgrundlag for makeup. Nogle taler også om anti-age.
Kan det virkelig være rigtigt, at det er resultatet. Stort set ja.
Det med at føle sig ren er selvfølgelig en smagssag, men den mekaniske eksfoliering, som barbering giver (og som du også kan få fra en vaskeklud eller en skrubbecreme) giver en glattere overflade, som gør makeup nemmere at lægge. Overordnet er eksfoliering hudforbedrende – heraf argumentet om anti-aging – men man kan altid diskutere behov og risiko for overdrivelse.
Så handler det bare om at komme i gang? Er der ingen risici?
Jo, for pokker. Bare ikke noget vildere, end når mænd barberer sig: Huden kan blive irriteret, rød og sart. Man kan risikere at skære sig og være mere udsat for infektioner, hvis ikke man bruger noget fugtmættende og antiinflammatorisk smøre undervejs og bagefter.
Hårene bliver ikke hverken mere stride eller mere mørke. Det er en sejlivet myte.
Vi kommer dog ikke uden om, at face shaving er udtryk for et snævert skønhedsideal, hvor naturlighed bliver opfattet som en fejl. Og at forestillingen om, at synlige hår er irriterende, skaber et selvkontrolregime. Trædemøllen, hvor der altid er noget, som skal fikses.
For at trykteste min egen skepsis ringede jeg til hudlæge og professor Peter Bjerring for at finde ud af, hvor på vanvittighedsbarometret, han synes, vi er.
Bjerring er ikke bekymret. Han afviser også, at man skulle få mere hår af at praktisere barbering. ”Men man synkroniserer flere hår, hvilket betyder, at flere hår er i vækstfasen på samme tid, og det kan derfor syne voldsommere,” lyder det.
Personligt ville jeg ikke orke det. Måske er jeg bare lidt ligeglad. Dels fordi ekstra hår altid er hudbeskyttende. Dels fordi jeg ikke er stor fan af glasglatte glowy ansigter, og endelig vil jeg blive irriteret over at få bare antydningen af den stikkende fornemmelse, som nybarberede ben hurtigt giver (fordi spidsen på et hår bliver mere flad og dermed mærkbar, når det skæres over).

PS: Vil du have syn for sagen, så gå på Instagram eller TikTok og tjek barberingsentusiast Meagan Carboney ud. Hun har gjort hårfjerning til en levevej med bl.a. en hår-identifikationsspray, der er gået viralt. Som et led i barberingsprocessen, gør den alle hår synlige på en måde, så folk ligner noget fra en spøg og skæmt butik.
MERE SERIØST BEDRE HUD i ord og på tube finder du her.
@beautyspace på INSTAGRAM
ILLUSTRATION CHARLOTTE KAROR

susanne
for 40 år siden boede jeg i Orlando , Florida. der mødte jeg en kvinde som arbejde for Chanels i et førende stormagasin. Hun havde den smukkeste hud, hun havde i en årrække barberet sig med sin mands aflagte skrabere ( så var skraberen nemlig sløv) MEN samtidig havde hun bløde lyse dun i hele ansigtet, hvis hun glemte barberingen – hendes råd til mig den gang: “don´t ever start !!”
Men smuk var hu og INGEN rynker, på trods af hun var en moden dame på 60.
susanne
Anette Kristine Poulsen
@ Susanne, big smile. Dejlig og sjov historie. Tak for at dele.
Fru Jakobsen
Øhhh hvad er forskellen på en almindelig barbering og face shaving?
Den uvidende
Anette Kristine Poulsen
@ Fru Jakobsen, absolut ingen. Udover at det her fænomen taler ind i kvindeansigter.
Luise Hansen
Anette trækker dig lige i en 2. Retning her. Din ansigtscreme kan du ikke få lavet et 2. Låg til den ? Os med lidt rystende fingre kan have meget svært ved at få det låg sat på cremen igen. Har tabt det utallige gange og når man endelig får det på er det svært at få ordentlig sat fast. Det er desværre ikke en jeg kommer til at købe igen for simpelthen for besværligt for mig. Øv
Anette Kristine Poulsen
@ Luise, det er jeg ked af at høre. Send mig gerne en mail på anette@beautyspace.dk, så kan vi lige tage den der. For jeg har måske en idé til dig.
Bettina
Jeg er nødt til at shave overlæbe og hage hver dag. Jeg har nærmest skæg og da hårene er lyse virker laser ikke. Jeg har gudskelov aldrig oplevet problemer.
Anette Kristine Poulsen
@ Bettina, tak for at dele din erfaring.
Kirstin Bach
Jeg glemte lige at fortælle at da min kunde gik i overgangsalder blev hård stive som børster dem som hun fik på overlæben og hagen.
Anette Kristine Poulsen
@ Kirstin, ak den overgangsalder.
Kirstin Bach
Altså jeg tænker man skal virkelig tænke sig godt om før man giver sig i kast med at barber ansigtet som kvinde.
Jeg har været frisør i mange år og jeg har set især når kvinder går i overgangsalderen så kan det blive et stort problem med Mørke og lyse hår i ansigtet, særligt slemt på hage og overlæbe, men det er selvfølgelig folk eje valg. Jeg vil ikke selv turde at gøre det netop som du siger hårvæksten bliver tættere.
Anette Kristine Poulsen
@ Kirstin, den bliver ikke tættere, men mere synkroniseret. Dvs. flere hår er i vækstfase samtidigt.
Anette Kristine Poulsen
1000 tak for alle kommentarer og respons.Jeg er tilbage senest onsdag denne uge.
KH Anette
Jette B
Jeg får fjernet dun på overlæben ca. hver uge hos min kosmetolog. De kommer igen, men hverken flere eller stive.
Anette Kristine Poulsen
@ Jette B, godt at høre!
Sanne
Vi kvinder må åbenbart ikke have hår nogen steder – overhovedet!
Jeg orker heller ikke, lever fint med mine, synes jeg selv, usynlige dun i ansigtet.
Rigtig go’ dag, smukke. 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Sanne, 1000 tak for indspark.
Tine
Forstår slet ikke, at der ikke er mere skepsis her. Barbering gør dine ansigtshår væsentlig mere stive/tydelige. Det er bitter, bitter erfaring, der taler her. Og hey du byder ind på – resten af dit liv! – at skulle barbere dit ansigt på næsten daglig basis. Oveni ben mv. Kan slet ikke forstå, at I tør tage chancen..
Anette Kristine Poulsen
@ Tine, jeg stoler helt på din erfaring. Samtidig fastslår professor og hudlæge Peter Bjerring, at du ikke biologisk kan påvirke et hår (under huden) blot fordi du skærer det af (over huden). Men de føles tættere og kraftigere, fordi de får en “flad” ende, når de skæres.
amaja
jeg startede at barbere overlæben efter kræft fordi jeg fik mørke lange sorte hår og nu har jeg hårde skæg stubbe på overlæben
Anette Kristine Poulsen
@ Amaja, tak for dit indspark.
Tine Hagelquist
Jeg har lavet Dermaplanning, som det også kaldes i mete end 10 år, på mine klienter, jeg har aldrig set nogle sideeffekter, ikke bare fjerner man de små dun på ansigtet, men også en dyb exfoliating. Jeg anbefaler klart man ser en professional, da man ligger kniven på en speciel vinkel så man shaver på den korrekte måde. Så bruger jeg altid blå LED light bagefter da det er anti bacterial og så den korrekte ansigts maske.
Anette Kristine Poulsen
@ Tine, stor tak for dine indspark her.
Tine
Jeg har lavet Dermaplanning, som det også kaldes i mete end 10 år, på mine klienter, jeg har aldrig set nogle sideeffekter, ikke bare fjerner man de små dun på ansigtet, men også en dyb exfoliating. Jeg anbefaler klart man ser en professional, da man ligger kniven på en speciel vinkel så man shaver på den korrekte måde. Så bruger jeg altid blå LED light bagefter da det er anti bacterial og så den korrekte ansigts maske.
Sanne
Jeg har PCO, som medfører forhøjet testosteron og dermed øget, skæglignende hårvækst i ansigtet. Jeg har derfor anvendt face shaving i ca 1.2 år som metode til hårfjerning, primært på overlæbe og hage.
Laser har ikke været en mulighed, da jeg har meget lyse hår, og voks eller traditionel barbering har givet mere irritation. Face shaving har vist sig at være den mest skånsomme og kontrollerede løsning for mig uden hudgener.
Anette Kristine Poulsen
@ Sanne, kæmpe tak for at dele dine erfaringer. Det er meget værdsat.
Mette
Tak, det er lige præcis dette indlæg, jeg har manglet, efter at mine tre halvvoksne børn har kommenteret på mine dun på kinderne – som jeg i øvrigt heller aldrig tidligere har vidst, at jeg havde. Jeg læner mig, som altid, når jeg er i tvivl, op ad dig, og lever lykkeligt videre as is.
Anette Kristine Poulsen
@ Mette, tak for at læse med!
Karen
Jeg har gjort det i mange år og fortsætter. Jeg er ligeglad med tiktok, glass skin, eksfoliering etc. Jeg gør det, fordi min makeup lægger sig pænere på min hud, når huden ikke er dækket af små dun. Og Det er langte nemmere at barbere end at vokse overlæben og ‘bakkenbarterne’, som jeg gjorde tidligere. Og man får altså ikke stikkende stubbe, som mænd. De små hår vokser bare fint ud igen.
I øvrigt får mange kvinder mere hår i ansigtet med (overgangs)alderen – især på overlæben og hagen.
Anette Kristine Poulsen
@ Karen, det er fantastisk med en delt erfaring her. 1000 tak. Og du har helt ret mht. forandringen i overgangsalderen. Jeg vil dog sige, at mine dun over overlæben faktisk blev mere stikkende af at blive fjernet.
Julia Venus
OMG altså…. Bare din sætning:
“ der stikkende fornemmelse i ansigtet, som man lynhurtigt får på barberede ben, fordi spidsen på et hår bliver mere flad og dermed mærkbar, når det skæres over.”…
Altså jeg…kan ikke forstille mig at min elskede mand ville tænde på at kysse på skægstubbe i mit ellers bløde ansigt 😂
Men ok hvis man blot vil beskues på SoMe er det måske lige meget. Det hele 😅
Anette Kristine Poulsen
@ Julia, tak for dit indspark. Se endelig kommentarfeltet her, hvor der også er delt de gode erfaringer på området.
Julia Venus
Tak sidder og læser. Og det giver mening med de erfaringer der her så fint og ærligt deles… det er så også noget helt andet end “fordi man har set en trend på TikTok”.
Tak for alle jer der deler jeres erfaringer og begrundelser.
Anette Kristine Poulsen
@ Julia, enig.
Pernille S
Tåbeligt. Bare min mening…
Anette Kristine Poulsen
@ Pernille S, og vi vil altid gerne høre din mening ;o). Tak.
Christina kragh
Altså 🙈 nu var jeg inde og lure på hende og den der spray Tak skæbne 😂 i overgangsalderen får os kvinder da ikke bare lidt ekstra hårvækst specielt på hagen ? Da jeg var ung har jeg altid hørt at piger med mange dun i ansigtet var fordi de var underernæret og at alle de dun var fordi kroppen forsøgte at beskytte dig 😂🤦♀️ det bilder jeg mig egentlig stadig ind når jeg ser meget tynde piger med vildt mange dun i ansigtet. For jeg har aldrig set det på tykke damer,de får som regel skæg 🧔♀️
Anette Kristine Poulsen
@ Christina, det ved jeg ikke er korrekt. Jeg har set masser med dun i alle vægtklasser.
Mariannegylding
Kære Anette. Man ser øget dun ved anorektikere, såkaldt lanugo behåring som også set ved for tidligt fødte. Det er med til at holde på kropsvarmen.
Anette Kristine Poulsen
@ Marianne, ja. Det er korrekt.