Hvem kan stå for den her?

jurliquesAkiss

For et par uger siden var jeg i Sverige, hvor minusgraderne sneg sig ned på 15. Noget, der med det samme kunne mærkes på læberne, hvor især huden på overlæben blev småflosset og nærmest gik i ét med den omkringliggende hud.

Det føltes ikke rart. Og læbestift kunne jeg glemme alt om.

Det tog 24 timer at få balancen igen, og kuren var enkel: Først en anelse eksfoliering med vaskekluden (eller en svamp), så en lotion/serum/mist med indhold af fugtmagneter (hyaluronsyre eller glycerin) og endelig, mens læberne stadig ikke er helt tørre, på med en fed smøre, som kan være alt fra denne til denne her. Og så ellers bare gentage til problemet er løst. I mit tilfælde hver fjerde time.

Lige nu – og bare til det danske vejr – har jeg opdaget verdens måske fineste lille smøre til læberne, en øko-gloss fra Jurlique. Jamen jeg er vild med den. For det første hverken glinser den overdrevet eller føles som flydende plastik. Det kan mærkes, at den indeholder lutter fine fedtstoffer (klik på ingredienser).

SNUP TIPPET: Jurliques Hydra-Gloss fås uden farve og med det, de selv kalder en svag ’I’m blushing’-nuance. Begge er fine.

PS: Det er jo den helt store uge for læberne. Husk at afprøve den her, hvis du får chancen. Jeg har lavet en lillebitte film om den.

22/02/2016
Den stenhårde rutine, der virker
24/02/2016
Kampen uden vinder. Eller taber

Kommentarer

  • Anette Kristine Poulsen

    @ Julie G – Åhhh det er pinligt, men jeg ikke farvekoden på mig. Hvis du tjekker på hellethorup.dk (under shop), så kan du se de forskellige farver.

    @ Zarah – Du har ret. Den er virkelig god.

    @ Tanya – Ja, skriv den på listen. Du bliver glad.

    @ Lone Ro – Godt at høre.

    @ Mathilde – Tak for indspark og noteret.

    @ Marianne Gylding – Ja, den er vandet (men det er gode ingredienser), og effekten først af deres ansigtsmist, så serum og så olie og/eller den ansigtscreme, du nu bruger er virkelig virkelig fin.

    @ Helene – Hvor herligt og godt med god timing. Det gør mig glad at høre.

    @ Pernille – Det er præcis også den, jeg henviser til (Stellar), så enig.

    Stor hilsen Anette

    24/02/2016
  • Pernille

    Stellar Balm er super god. Bruger den dagligt på læber og kindben. Sidstnævnte giver huden et friskt touch. En anden favorite til ru læber og smårifter i huden, er Eight Hour Creme.

    23/02/2016
  • 1000 tak for jeres gode ord. Jeg er tilbage på bloggen i morgen tidlig med svar. Stor hilsen Anette

    23/02/2016
  • HeLene

    Så, altså, hvor har du gemt kameraet igen (hjemme hos mig-du bugger mig altså, det gør du ik?) fordi jeg har lige fundet frem den yndigste peach farve til min kinder (et billigt fund fra NY som blevet liggende), lige præcis farven til min lidt trætte vinterton, diskret men opfriskende, hverken blusher eller bronzer og slet ikke contour, bare lidt diskret farve.

    Og så var jeg så på jagt efter en tilpas diskret peachy-gloss, da det ikke ser pænt ud når lipglossen til lige den blush går mere i rosa-brunt/bær/mauve, som de fleste af mine *go-to glosses* gør.

    Bum. Leveret i indbakken, så kommer der en fin, sart, diskret peachy gloss, direkte anbefalet af skønne Anette. Sådan! Den nederste gloss, på billedet, den køber jeg IDAG!!!

    *I’m blushing, indeed*

    Hm, hvad skal jeg ønske næste gang? Hvis du siger hvor kameraet står kan jeg tale direkte i mikrofonen? 😉

    23/02/2016
  • Jeg glæder mig SÅ meget til lancomes nye lip ting kommer, jeg elsker bare div.læbefarver.
    Desuden er jeg også storforbruger af balm 02 til alt fra neglebånd til skippers mopse-snude.
    Var i magasin i fredags og købte “selvfølgelig” din anbefalede serum fra grown alkamist, den er sikkert god men jeg synes bare den er så vandet at den ligesom løber af mit ansigt igen- måske jeg skulle være gået efter Verso istedet for.
    Sofie fik en rigtig dejlig oplevelse hos MAC og har nu endnu mere styr på alt det “sminke” 😉
    Knus herfra

    23/02/2016
  • Matilde

    Den bedste forebyggelse mod og behandling af tørre læber vil altså altid være Blistex Lip Relief Cream med SPF 10 til 40 kr. uagtet, at den ikke er specielt sexet :-))

    23/02/2016
  • Lone Ro

    Købte Jurlique Hydra Gloss i sidste uge og jeg er simpelthen så superglad for den 🙂

    23/02/2016
  • Tanya

    Den ser da helt uimodståelig ud! Det værste er jo når en lipgloss klistrer, for så sætter mit flyvske hår sig altid fast på læberne, og det er da bare uskønt på alle måder. Den ryger fluks på ønskelisten (for helt billig er den jo så heller ikke) 🙂

    23/02/2016
  • zarah D

    Tromborgs Lip cure fixer alt og hurtigt. Og har på solferie brugt den med SPF. Den hvide farve forsvinder hurtigt

    23/02/2016
  • Julie G

    Jeg har lige set din youtubefilm m favoritter fra den anden dag – hvilken farve er lip-tingen fra Kjær Weis? Den ser skøn ud.

    23/02/2016
  • @ Maria – Jamen jeg har skam fået din mail, og din adresse ligger hos Verso, og der er gode sager på vej til dig. Der var ikke noget spørgsmål i din mail, så jeg opfattede ikke, at jeg skulle svare på noget?

    Stor hilsen og tillykke fra Anette

    23/02/2016
  • Maria Lund

    Hej Anette,

    Da du udtræk vinderne af a-vitamin konkurrencen for nylig troede jeg virkelig at jeg havde vundet. Så jeg skrev en mail med min adresse og et tak – men jeg hørte aldrig noget. Betyder det at jeg ikke har vundet?

    23/02/2016

Bliv en Beautyspace-insider

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke. Få hver uge tre til fire aktuelle artikler, især om hvad der gør huden godt, adgang til bøger og foredrag med Beautyspace-rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Skriv din email-adresse i feltet og klik på "TILMELD"

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.