Flyvefærdigt dags-kit ligger nu fast i tasken

Jeg har ikke fløjet ud og hjem fra London samme dag siden før Corona. Tiden er ligesom blevet en anden, men for nylig var det nødvendigt. Her er endags-kittet, der fungerede så godt (efter et vækkeur der ringede kl. fire om morgenen), at det har fået fast plads i tasken:

  • Mini-yndlingsdeodorant fra Malin+Goetz.
  • Øjendråber, som i virkeligheden er unødvendige, for jeg døjer ikke med rødme eller er klatøjet, men de har en placeboeffekt. Føler mig mere klarsynet af et par dråber, hvis jeg er træt. De skal dog ikke bruges på daglig basis.
  • Dior-cremen er jeg desværre faldet for på grund af udseendet. Noget, jeg ellers har en aftale med mig selv om aldrig at gøre. Men den lille (og alt for dyre) håndholdte cremesalve fra Dior gør mig alligevel glad. Fungerer godt til læber, hænder og omkring øjnene, hvis huden er trættør – med et godt miks af sheasmør, glycerin og squalane.
  • Duftoliedråberne med roll-on fra Mantle er blevet en afhængighed, især når jeg er på tur. Kort som lang. Det er intet mindre end en lille, stille lykke rulle ”The Dusk Daze” på – en blød, let krydret vetiverduft tilsat beroligende CBD.
  • Sovemasken er et presseeksemplar fra The Beauty Sleeper, som er lavet af smygende blød silke. Sovemasker kan være til stor hjælp på farten, for de fungerer som forskningen også bekræfter: Når alt andet lukkes ude, især lys, så fanger hjernen, at nu skal der soves. Signalet sendes i det sekund, masken slutter til omkring øjnene.
  • Jeg har også altid min dagcreme med faktor på mig. En hudforsikring med A-vitamin kombineret med mineralske filtre.

Kittet kom aldrig ud af tasken igen. Først almindelig forglemmelse, som så blev afløst af, at præcis den her samling jo ikke bare fungerer på skøre endagsflyvninger. Den er også rar på mine mange togture tværs over landet – og jo, læbeglossen er glemt, og det er en fejl.

UGENS MEST LÆSTE:

Varedeklaration: Med mindre andet er nævnt, er produkterne købt af Beautyspace.

Foto Lea Jessen

16/06/2024
Begå ikke den klassiske hudpleje-fejl
Stop med især én ting, hvis din hud er sart eller fugtfattig
20/06/2024
Få hele toilettasken med i håndbagagen
Makeup, rens og glød: Sådan får du hele toilet­ta­sken med i håndba­gagen

Kommentarer

  • Christina

    Det første jeg sjovt nok bemærker er den lyseblå stimorol 😂 for den er jeg afhængig af og skal nødig glemme😆😆

    21/06/2024
  • Susanne Kastrup

    Hej Anette
    Jeg ville ønske en boks til håndbagage. Jeg skal rejse med håndbagage for første gang siden 2016. Ansigtscremen og beskyttelsen samt gløden er tjeck sammen med vaskeklud, mascara og rouge.
    Jeg ønsker mig en af dine kloge guides til
    Musthaves i håndbagagen.
    🙂🤩Susanne

    19/06/2024
  • Pia

    Hej
    Hvor har du købt parfumen?

    19/06/2024
  • Christina kragh

    Jeg faldt også for dior balmen ,heldigvis er den så god .køber den helt sikkert igen 🤗

    19/06/2024
  • Inge

    Den lille sorte bøtte kan være Balm fra Smuk Skincare og i deres travel size. Farven er gul på ‘salven’. Den var engang i en måneds box her fra Beautyspace.

    19/06/2024
    • Anni

      Hej Inge
      Jeg har været i kontakt med SMUK, og det er desværre ikke deres salve. Ellers et rigtig godt bud, tak!
      Kh Anni

      19/06/2024
  • Freja

    Dejlig sammensætning af produkter, som også kunne passe godt i min udvidede makeup pung, som nærmere er et overlevelses kit, med alt fra mascara til plaster, neglefil og ørepropper.
    Der står på Matas’ hjemmeside at deodoranten fra Malin+Goetz er antiperspirant, men kan ikke se, at der er aluminium i. Ved du om der er det?
    Tak for en inspirerende og altid lærerig blog🌞
    Mange hilsner
    Freja

    19/06/2024
  • Christina

    Hej, hvor kan man købe øjendråberne ?
    Sådan nogle kunne jeg godt bruge engang imellem.

    19/06/2024
  • Trine

    Hvor køber du visine øjendråber, jeg kan ikke finde dem i Danmark

    18/06/2024
  • Sanne

    Jeg har i mange år også haft to prepacked feriekits med alt i miniformat – en hel beautyboks til længerevarende ferie og et weekendkit. Der kan hurtigt gå sport i at finde alt i mini eller hælde det over på tomme miniemballager. Og nu taler vi slet ikke om min daglige håndtaske, haha. 😀

    Rigtig go’ dag, smukke. ♥

    18/06/2024
  • Anni

    Sikke et lækkert rejsekit!

    Jeg er bare SÅ rasende på mig selv i disse dage over ikke at kunne huske, hvor jeg har en vareprøve fra:
    En lillebitte sort og rund bøtte med en salveagtig smørelse har ligget i min skuffe et stykke tid. Nu er jeg begyndt at bruge den, og den er fuldstændig vidunderlig til under øjnene fx. Den føles let og fugter helt vildt – selvfølgelig… og jeg aner ikke, hvad det er eller hvor jeg skaffer mere. (Er der mon nogen der ved, hvilket firma der sender salver ud i små sorte bøtter?)

    Så lær af min dumhed, husk at skriv ned, hvor jeres prøver er fra 🙂

    Kh
    Anni

    18/06/2024
    • Mette

      Kan det være en fugtmaske fra Ecooking? Den har jeg i hvert fald fået med i lille størrelse sammen med en peelmaske i en sort bøtte.

      18/06/2024
      • Anni

        Tusind tak Mette, det vil jeg da undersøge. Det er en skam, jeg ikke kan vedhæfte et foto af bøtten her. Så kunne vi lege detektiver.
        Kh
        Anni

        18/06/2024
    • Christina

      Det kan måske være et produkt fra “Henné”

      19/06/2024

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.