Frisk er det nye ung

Klart, det er befriende, at anti-age som begreb og talemåde taber pusten. Dels er begrebet håbløst gammeldags og ukonkret (for dig kan det være anti-age at starte dagen på skyr, mens jeg måske nærmere forbinder anti-age med SPF). Dels er jeg langt mere bange for IKKE at blive gammel end for at blive det, og derfor virker anti-age nærmest spottende.

Er det så ikke tilforladeligt, måske ligefrem sympatisk, at frisk synes at være det nye ung? Det er i hvert fald ordet, som Gwyneth Paltrow elsker – hende vender vi tilbage til. Og det er også ordet, der bliver brugt i forbindelse med injektionsbehandlinger. At man kommer til at se friskere ud.

Frisk lyder sundt, godt, rart, opløftende… fortsæt selv listen. Ikke at det ikke kræver hårdt arbejde at føle sig frisk – og se sådan ud. Det gør det jo. Selv tvinger jeg mig ud på tre daglige løbekilometer, fordi det er en nødvendig og overkommelig investering for en stueplantetype som mig. Jeg har endnu til gode at prøve at glæde mig til de ture. Men det føles rart bagefter, jeg kan mærke det i kroppen og se det på huden.

Det er bl.a. personer som Gwyneth Paltrow, Jennifer Aniston og herhjemme Andrea Rudolph, der på inspirerende vis symboliserer friskheden. Båret af hårdt arbejde – lige fra yoga og havbadning til den strøm, Aniston efter sigende sværger til, og Paltrow, der har afprøvet alt fra blodig vampyransigtsbehandling til Netflix-serien Goop Labs mange forsøg. Fælles for det hele er, at det kræver en indsats. At det er det lange træk, der batter.

Derfor er det også så møgærgerligt, at Gwyneth Paltrow netop er blevet frontfigur og ansigt for Botulinumtoksin, bedre kendt som bl.a. Botox. Ærgerligt af de her grunde:

• Hele Paltrows forretning og troværdighed er bygget op omkring ordet ’clean’ – at vi skal undvige toksiner i hver evig eneste sprække af livet. Derfor føles det som en aprilsnar, at hun er blevet ansigt for et hurtigt skud Botulinumtoksin (en variant kaldet incobotulinumtoxinA). Hvis du savner underholdning, så se kommentarsporet på hendes IG.
• Omskrivningen, hvor Paltrow kalder IncobotulinumtoxinA for ’purified’ og uden unødvendige proteiner, får nervegiften til at lyde ren og uskyldig. Her forklarer hudlæge Peter Bjerring forskellen i forhold til gængs Botulinumtoksin: ”Der ER ingen forskel på virkningen på musklerne. Det er en omskrivning for, at der ikke er stabiliserende proteinstoffer, som beskytter botulinum-molekylet i glasset”. Med andre ord, så svarer det til at købe marmelade med eller uden konserveringsmiddel.
• Paltrow lever af en følgeskare på 7 millioner mennesker. De må selvfølgelig gøre deres egne tanker og overvejelser, og det ville kun være decideret ulovligt at anbefale/reklamere for Botox, hvis hun var læge eller forsker (som i sagens natur, og jf. Lægemiddelstyrelsens § 4.5.7,  ikke på anprise/tilskynde andre til brug af lægemidler som eksempelvis Botox).

Tillad mig at gentage, at den her snak ikke har en pind at gøre med fordomme. Nogle af mine tætteste venner og familiemedlemmer er storforbrugere af injektioner. Intet i verden kan lamme kærligheden til dem. Det er indlysende. Min anke og bekymring er, når denne type behandlinger bliver præsenteret og markedsført som ”a girl needs a little extra help” for at citere Paltrow. Ligesom det her er nævnt på niveau med neglelak og hårfarve. For hverken filler eller Botox er et lille indgreb. Heller ikke, når det bliver serveret som ‘baby botox’ eller ‘botox-light’. Langt fra. Med eller uden konservering.

Måske er det her bare bekræftelsen af, at man bliver ekstremt udsat ved at grave sig ned i en kategorisk grøft. At Paltrows sundhedsrejse med især klokkeklar afvisning af alle toksiner nu bare lyder endnu mere mærkelig.

Måske er jeg i virkeligheden mest af alt slukøret. Pyt med, at ordet frisk bliver sat i forbindelse med Botox. Jeg er bare ked af, at netop Paltrow snakker om ”dealing with aging” som en kamp. Og ikke et privilegium. Og at nervegiften i den forbindelse nu er en del af løsningen for hende.

@beautyspace på INSTAGRAM // Mere af Beautyspace? Så hop med på holdet her.

Redigeret af journalist Anneline Højrup, foto lånt af goop.com