fbpx

Hej, mit navn er Anette, og jeg er sukker-afhængig

Der er et år siden, at jeg droppede sukker. Og selvom der er styr på det, så har jeg stadig en regnorms-rygrad så blød, at tjekker jeg ind på et hotelværelse med minibar, så beder jeg dem tømme den. Ikke for alkohol, men for slik.

Da mine teenagebørn havde (en virkelig god) chokoladejulekalender i julen, bad jeg dem gemme den. For deres mor.

2018 var året, hvor jeg fik sluppet trangen, og jeg har ikke i sinde at vende tilbage.  For jeg mærker forskellen på mit energiniveau og min hud, som er blødere, mere klar.

Jeg tror stadig på, at der er en lille lykke i sukker. I den fine chokolade, den gode kage og den absurd lækre lakrids, som er tre ting, jeg holder meget af.

Men i mit tilfælde vil sukker have mere sukker. Det er der en videnskabelig forklaring på, men jeg tror også på Weekendavisens ord for nylig om, at sukker i vores tid (kontra da jeg var barn) har sneget sig ind i for mange ting. Og dermed affødt afhængigheden. Jeg ved det ikke.

Hvad der virker for mig er at lade være med at have noget sødt i huset. Som psykolog Svend Brinkmann siger: ’Ude af syn og rækkevidde er et princip, der virker’. Absolut. Også selvom det ikke er slik og kager, han taler om.

Det der før var en daglig trang, er nu en fredags-treat, som jeg glæder mig til. Noget, jeg kan vente på. Og er der noget tilbage om fredagen, så smider jeg det nu – frem for selv at ende som skraldespanden. 

JEG BLIVER I ØVRIGT ALDRIG fan af light-produkter. Jeg bliver heller aldrig en afholdskvinde, der takker nej til en god kage-komsammen. For nu sidder jeg solidt i kontroltårnet. Jeg kan styre det. Men den ekstra selvkontrol har medført en ny kræsenhed. Eksempelvis var det slet ikke svært at lade være med at sætte tænderne i den røde kage på billedet.

PS: Vil du se live klip af noget af det bedste, 2019 byder på, så sus over på Instagrams stories på @beautyspace.

16/01/2019
Stewardesse-concealeren
Tarte er landet
18/01/2019
Helt ærligt, Stéphanie Surrugue
Kom med ind på badeværelses-hylden i Paris

Kommentarer

  • @ Karoline L, Enig. Det har SÅ meget med vane at gøre. Og hvad man fylder sit køkken op med.

    @ Trine, du kan gøre begge dele. Eller tilsætte din dagcreme lidt olie her i den kolde tid, hvor man har mere brug for det.

    @ Jette, det lyder som en dejlig plan.

    @ Lene, Uha.

    @ Eva B, Ha. Og ja!

    @ Sanne, hvis du kan komme til det, så prøv at tage til et foredrag med Anette Sams. Meget motiverende.

    @ Maja S, tak fordi du deler din erfaring.

    Stor hilsen Anette

    22/01/2019
  • Maja S

    Det er så skønt at slippe afhængigheden. Lige præcis, bring det ikke ind i huset, så bliver livet så meget nemmere . Mørk chokolade og masser af mandler har været vejen frem for mig, når det har været sværest. Somme tider falder man i, men ellers bliver det hele også for surt.

    17/01/2019
  • Jeg er på seriøs kur, kan ikke passe noget af mit tøj, så jeg SKAL simpelthen smide nogle kilo, da det er billigst i længden. Så jeg holder mig også fra sukker, men kan godt mærke jeg er frygteligt lækkersulten, især om eftermiddagen. Jeg har nu aldrig spist voldsomt meget guf, men kan godt mærke lysten er der. HADER også light produkter og sørger som dig, for ikke at have noget sødt i huset, for er det der, fordamper det (manden vil ihvertfald ikke indrømme at han har spist det!), haha. Rigtig go’ dag, smukke.

    17/01/2019
  • Eva B

    Ja, lad os da lave en AA-klub for sukkerafhængige. Count me in!

    17/01/2019
  • Lene

    Jeg kender også en der åd sin mands chokoladekalender

    17/01/2019
  • Jette

    Jeg har fundet det princip, som oftest virker for mig. Jeg tillader mig et lille stykke rigtig god chokolade m høj kakao % de fleste eftermiddage og spiser lidt mandler/nødder til så det bliver længere i maven. Dermed undgås droppet i blodsukker, som ellers kræver mere efter 1/2-1 time.
    Det er sundt, gør godt og med det kan jeg slippe afhængigheden, som jeg også har prøvet at være i især i travle perioder!

    17/01/2019
  • Trine Gøgsig

    Kære Annette
    Først vil jeg lige sige at jeg er stor fan

    Jeg er lidt i tvivl om hvornår man skal bruge olie til ansigtet…. er det før eller efter dagcreme..???
    Syntes at du nævnte til et event i Magasin at det er olie før dagcreme, men i din bog står der olie efter dagcreme
    Hvornår skal jeg bruge olien..???

    17/01/2019
  • Trine Gøgsig

    Kære Annette
    Først vil jeg lige sige at jeg er stor fan

    Jeg er lidt i tvivl om hvornår man skal bruge olie til ansigtet…. er det før eller efter dagcreme..???
    Syntes at du nævnte til et event i Magasin at det er olie før dagcreme, men i din bog står der olie efter dagcreme
    Hvornår skal jeg bruge olien..???
    Mvh
    Trine

    17/01/2019
  • Åh, om jeg kender det. Jeg prøver af princip at undgå at købe noget som helst selv. Men så er der alle de andre situationer, der er kritiske.

    Jeg tror det handler om vaner, og så snart man har undgået det i en måned eller to, kommer resten af sig selv. Det svære er når man så falder i igen.

    //K

    Ps: man kan ikke se på dig, at du er glad for sukker 🙂

    17/01/2019