5 sandheder om den nye normal
Vi går med følelserne uden på tøjet, som vi var omkring her. Alt mærkes stærkere. ”Consumers connect sentimentally”, som wwd.com skriver om i dag. Vi ser pludselig egne og andres værdier stå bøjet i neon, og det betyder både farvel og goddag til mærker, butikker og personer. Nye som gamle. Og meget tyder på, at vi ikke vender tilbage til verden, som den var før. Her er 5 kendetegn på den nye skønheds-normal:
1) Det ekstra gode og det nødvendige
På badeværelset åbner usikkerheden, hjemmelivet, men også den nye stilhed og kreativitet især op for to ting:
- En komforthylde. Min ser sådan her ud.
- En ekstra bred nødvendighedshylde med tandpasta, sæber i fast form, shampoo, etc.
Begrebet dagligdags-flothed er blevet vigtigt, rart og nødvendigt. Jeg er for evigt stoppet med at spise dårlig marcipan og chokolade. Det gode findes i det små, som er det, der betyder noget i en selvisolations-tid. For det er det, vi har – og som giver plads til at prioritere den ekstra gode A-vitamin sheet maske fra Verso eller Bioeffects hydrogel-maske.
Vi kommer til at dyrke de klassiske skønhedsdyder, de tre m’er: masketid, manicure og massage. Som også er de tre ting, der kan være svære at gøre med en iPad i hånden samtidigt.
2) Makeuppen lever
Mens vi har arbejdet hjemme har mange droppet den daglige makeup (sammen med høje hæle og bukser, der skal knappes), men det betyder absolut ikke, at du kan pakke mascara og øjenskygge helt væk. Kan du huske Leonard Lauders beskrivelse af ’the lipstick effect’? Uanset, hvor krads en krise der er tale om, så har vi råd til en læbestift, måske ligefrem behov for den. For makeup giver følelsen af normalitet.
3) Bragt til døren eller helt ind i sofaen
Var du som retailbrand ikke online før, så er der ingen vej udenom. Intet må være længere et enkelt klik væk. Ifølge Mary Meekers Trend rapport vil vi i den nye normal fortsat dyrke ’door-to-door’ (hej postordre version 2.0) og on-demand (hej Netflix, HBO, streaming generelt). Som vi var omkring i sidste uge, er også flere danske behandlere begyndt at bringe ud eller tilbyde 1-til-1 online konsultationer og forventer at fortsætte med det fremover.
4) Meditations- og yoga-beauty
Det er allerede ekstremt stort i Californien, og nu vil vi se en ny skønhedsbølge af meditations- og yoga-beauty (alt fra særlige måtter til lavendelpift og afslappende eftersmøre. Og CBD big time).
5) Digital hverdag
Begrebet ’selfcare’ kommer til at emme så meget mere af apotek end af luksus og selvforkælelse. Hvis jeg var apotek, ville jeg gå bananas online på den her konto. Og hvis jeg var Matas eller Magasin, ville jeg lave en særlig digital hylde med makeuptips til, når mødepligten kalder på det digitale kontor. For ih guder, hvor er der fif og faldgruber, når der er en skærm mellem os. Dem vender vi tilbage til.
VERDENS BEDSTE TIP TIL ØDELAGTE HÆNDER: Hudlæge og professor Peter Bjerring er medforfatter på den her artikel. Det handler om ødelagte hænder. Oversat til menneskesprog: ”Der kommer nu flere og flere problemer med både sundhedspersonale og selv børn, som får problemer med huden på grund af de hyppige afspritninger og håndvaske. Det er afgørende at reetablere hudens barriere straks efter hver vask eller afspritning,” siger Bjerring. Et virkelig godt tip, hvis du skal ”bruge hænderne nu” og ikke har tid til den bedste SOS-behandling, så gør som hudlæge Jørgen Serup anbefaler: Smør hænderne ind i en fedtsalve (han anbefaler vaseline, men jeg vil til enhver tid foretrække en parfumefri, plantebaseret salve), skyl efter med rindende vand – bare kort, og dup så hænderne tørre. Det giver en fornemmelse af et usynligt, flydende plaster.
HOOK OP på Instagram @beautyspace, hvor der er en solcremes-guide på vej.
Anette Kristine Poulsen
@ Christina B, lige med den er der ingen grund til at holde pause. Den indeholder nemlig A-vitamin estere, som altid giver god mening for huden. Retinyl Palmitat (som bl.a. er i) er endda med til at beskytte huden. I forhold til holdbarhed skal du se på emballagen, hvor det står hvordan det forholder sig efter åbning.
@ Camilla, du kan jo fortsætte, men det vil kræve ekstremt mådehold og beskyttelse i forhold til solen. Fortsæt evt. bare med en mild A-vitamin estercreme. Der er et afsnit i den nye bog om pigmentpletter – forhåbentlig åbner biblioteket snart.
Stor hilsen Anette
Camilla Thranegaard
Hej Anette.
Jeg kan huske at du et sted har skrevet, at man ikke bør bruge A-vitamin og syre om sommeren. Er det rigtigt? Og også fald: hvornår bør man stoppe, er det ok at bruge det i forårsmånederne? Jeg har tendens til pigmentpletter og vil ikke på nogen måde gøre dette værre. Er der andre ingredienser du i stedet vil anbefale at skrue op for om sommeren (ud over selvfølgelig solfaktor )?
Mange hilsner
Camilla
Christina B.
Kære Anette.
Jeg har et spørgsmål ang. holdbarhed på diverse produkter. Jeg bruger beaute pacifique a-vitamin creme om aftenen, men mindes at du har skrevet at det er værd at overveje at holde pause henover sommeren. Er der så lang holdbarhed på produkterne at den kan holde et mindst et år endnu (den er ca. et halvt år “gammel” nu)?
Dbh og tak for en fantastisk blog!
Christina
Anette Kristine Poulsen
1000 tak for gode kommentarer. Jeg er tilbage på bloggen sent torsdag med respons.
KH Anette
Sanne
Kom til at tænke på at læbestift ikke var rationaliseret under 2. verdenskrig, fordi den blev ansat for nødvendig, da den boostede moralen. 🙂
tina/mormormedstiletter.dk
Dejligt, nyttigt indlæg – Tak! 🙂
Karina
Hejsa. Har du mon en anbefaling af en god solcreme til ansigtet? Jeg bruger dagligt Pestle & Mortars produkter, som jeg er meget glad for. Jeg har en rettet fedtet hud – især i T-zonen. Mvh. Karina
Mette
`…Fif og faldgrupper, når der er en skærm mellem os’ – sikke en teaser. Jeg glæææder mig til det indlæg…
Marianne Mejlsø
Hvad med Hero Fra Karmameju. Er den ikke god til hænderne nu?
Ditte H
Forresten har du prøvet håndcremen fra Beauty Pacific, eller hvad det nu hedder det mærke? Den skulle være god – har jeg hørt …
Ditte H
Shiit en dyr sheetmaske, den fra Verso!! Jeg turde ikke klikke på den anden i forventning om, den nok var dyrere …
Og du har ret, læbestifter giver farve på dagligdagen og følelsen af lækkerhed. Jeg ville ønske, jeg kunne bruge mine 400 læbestifter til daglig 🙂
Har du egentlig lavet en guide over de bedste ikke-fedtende-men-super-hurtig-indtørrede håndcremer?? Jeg må søge bagefter. Mine hænder er knastørre, som i virkelig knastørre!
Og så glæder jeg mig til at se, hvilken solcreme, jeg skal købe … 🙂