Øjencreme og hudlægernes dom

HR og Elizabeth Taylor

Jeg kender folk, der er så glade for deres øjencreme, at de tager ekstra på i løbet af natten, hvis de er oppe for at gå på toilettet.

Dem hører jeg ikke til.

Men.

Faktum er, at huden er tyndere omkring øjnene. Mellem tre til fem gange så tynd. Og selvom der derfor er brug for ekstra hjælp til at holde på fugten, så er det ikke sikkert, at øjencreme nødvendigvis er løsningen. Se her:

  • Har du normal eller tør hud, så rækker det at smøre et ekstra lag af din ansigtscreme på (selvfølgelig ikke SPF om natten).
  • Har du fedtet hud (og bruger oliefri produkter), så er det nødvendigt med noget andet omkring øjnene, eksempelvis en nærende øjencreme.
  • Har du et andet behov ved øjnene, så giver det mening at ty til specialpleje.
  • Giver en øjencreme dig andre gode vaner…som akupressurtryk, så hurra.
  • Er du (som jeg) vild med den kølige, fugtstruttende virkning fra kølende øjencremer og gel-plastre, så…forstår jeg det godt.

Da jeg var på trend-træningslejr i USA, blev der talt meget om EYE-AGING, fordi huden omkring øjnene er dér, hvor træthed og stive kragetæerslinjer sætter sig først.

Professor Peter Bjerrings råd er at bruge A-vitamincreme om natten og UV-beskyttelse i kombination med antioxidanter om dagen. ”En del – men ikke alle – har også gavn af hjemmebehandling med nålerulle”, siger han og gør opmærksom på noget andet, der ikke er så meget at gøre ved: ”Fedtpuden, som øjnene ligger i, svinder hos en del personer, der så kommer til at se mere hul-øjede ud”. Hudlæge Leslie Baumann er enig, men gør opmærksom på (i forhold til ingredienser), at der kan være A-vitamincremer og AHA-behandlinger, som bliver for skrappe.

DEL GERNE DINE FORDELE, hvis du er fan af øjencreme

VIND MIN Zzz-HYLDE: Lige nu på Instagram er der chance for at vinde en særlig dejlig hylde, hvis du spørger mig. Det foregår her.

FOTO: Helena Rubinstein og en vis fru Taylor. Rubinstein var i øvrigt blandt de første til at lave fugtmættende, vandmandsagtige plastre til huden omkring øjnene.

24/10/2017
Toilettasken, folk flåede og rev i
Advarsel: Her er produkterne, der får andre til at gå i din toilettaske
26/10/2017
Hey, det er dit hår, vi taler om
Hår skal vel helst være, så børn og kærester får lyst til stryge hænderne...

Kommentarer

  • Nej men jeg ønsker mig et nu-face aperatur i julegave, samt et besøg på mølholm privathospital 😉

    27/10/2017
  • @ AP – Han mener i forhold til ens udgangspunkt. Der er ikke altid lige meget at komme efter.

    @ Mia – Fungerer din normale hudpleje ved øjnene?

    @ Christina – Du har ret. Mørke rande er en udfordring. Det eneste vi ved hjælper er K-vitamin (Ling har en K-vitamin-serum). Ellers concealer-hjælp.

    @ Birgitte B – forstår jeg godt.

    @ Marianne Gylding – har du et Nuface apparat? Og du laver hals-øvelserne? Som jo også rammer en skridende kæbe.

    @ Amaja, JS, Ann-Katrine, 1000 tak fordi I deler jeres erfaring.

    @ Pia R Poulsen – Hermed videregivet til alle.

    @ Leafysmoothie – Det ER rart at duppe lidt ekstra på – jeg skal tage det med silikonen op med dem ved lejlighed. For de laver jo også ting uden.

    @ Lotte M – Jeg ville godt turde at afprøve. De små knopper kan være fordi du smører noget på, der er for fedt. Måske skulle du se Anita Falslund live.

    @ Mia – jeg er SÅ enig med Bioeffect. Jeg har skrevet om deres mist i Superfruit serien.

    @ Eva B – Tak fordi du deler. Sjovt at for meget ‘fedt’ kan give hævelser ligefrem. Det har jeg ikke hørt om før. Og sjovt med det kølige, for det er jo faktisk hvad mange godt kan lide omkring øjnene. Godt vi er forskellige.

    @ Sanne – Selvfølgelig må man bruge serum omkring øjne og læber. Hvem har sagt andet?

    @ Bente – De er også to fremragende bud.

    @ Pernille S – Du er en pro altså. Og ja, rulleri til øjnene er ren zen. Tak fordi du deler.

    @ Anette J – Ja, jeg er også glad for det. Billedet.

    Stor hilsen Anette

    27/10/2017
  • Pernille S.

    Synes tørhed og tynd hud, især lige under øjnene giver udfordringer. Er på AVST kur, og bruger også både gel og AVST2 cremen ved øjenomgivelserne. Synes de små linjer er blevet mindre synlige. Om natten topper jeg med anti-age (hader det ord) creme fra Muti. Om dagen topper jeg min AVST creme med Eye-Roll-On fra Vichy. Den frisker øjenpartiet op, med den lille kølende kugle, som gelen fordeles med. Super dejlig! Morgen og aften bruger jeg desuden en jaderulle, som efter at have ligget i køleskabet, giver huden (ansigt/øjenomgivelserne samt hals) et opstrammende boost.
    Glæder mig til at læse din opfølgning på din blog, Anette. Dejlig weekend til dig 🙂

    27/10/2017
  • Anette J

    Virkeligt skønt billede!

    Bruger olie fra Herbal Salvation omkring øjnene

    26/10/2017
  • Anette Kristine Poulsen

    ELSKER de kommentarer. 1000 tak. Jeg vender tilbage på bloggen fredag med svar.

    KH Anette

    26/10/2017
  • Jette B

    Jeg bruger ikke øjencreme, men BP Super 3 og er fint tilfreds

    26/10/2017
  • Bente M

    Jeg ville ikke undvære øjencreme – de foretrukne er Acai Eye Cream fra Rudolph Care og Resveratrol Eye Lifting Balm fra Caudalie – mine to favoritmærker – men siger absolut nej tak til nålerulle og A-vitamin (har dårlige erfaringer med retinol).

    26/10/2017
  • Jeg er gammel og jeg har altid troet på øjencreme, det bliver jeg ved med. Min fordel er at jeg meget ofte bruger go’e gamle Niveacreme som natcreme, og den er så fed at jeg kommer til at trække i den tynde hud omkring øjnene, hvis jeg ikke brugte øjencreme. Og så ville det ikke være behageligt heller, da den er så fedtet at jeg næsten ikke ville kunne åbne og lukke øjnene. Jeg bruger den primært om vinteren, da jeg har tør hud, og får en virkelig flot hud af det. Men hvorfor er det at man ikke må bruge serum omkring øjnene og munden? Det er jo der man trænger mest! Rigtig go’ dag, smukke. 🙂

    26/10/2017
  • Mia

    Som Pia skriver har jeg også erfaret at Beauté Pacifique Xtra Dry Skin Fix omkring øjnene er helt fantastisk når man har eksem eller ekstrem tør hud i ansigtet. Jeg har prøvet et hav af cremer men denne er den eneste jeg kan tåle når huden “går helt amok”.

    26/10/2017
  • Eva B

    Til Mia, vedr BP’s superfruit-serie: Lise Grosmann /Beautyblog har skrevet meget fyldstgørende om natcremen her, og da det er en serie, er det skriv ret sikkert dækkende for de andre produkter også:
    http://beautyblog.dk/hud-paa-peptider/
    Jeg har ikke nærlæst om hun også kommer ind omkring stamcelleteknologien i superfruit – men alene kobberpeptidet er ret interessant i sig selv

    26/10/2017
  • Eva B

    Jeg er ved at blive klogere på, at hvis jeg smører creme omkring øjnene med en superfed konsistens – jeg elsker den feeling ! – ja, så kan det godt hævne sig næste morgen med voluminøse læber omkring øjnene, og det er ikke så pænt deroppe. Så jeg har selvf prøvet din OH anbefaling af en øjencreme af, og den giver pæne, glatte og friske øjenomgivelser næste morgen. Så. Selvom jeg HADER den kolde fornemmelse (egentligt lidt sjovt eftersom du synes sheetmasker er kolde ) så må jeg give dig ret i at effekten er god.
    Indimellem giver jeg den gas med et forløb med A vitamin & Environs frugtsyremaske også omkring øjenpartiet og har aldrig haft problemer; heller ikke nu hvor jeg er oppe i AVST nr. 5. Ved ikke om min hud er meget ‘robust’, men jeg har trappet langsomt op. Syreprodukterne giver en opstrammet kontur og holder de små fine smilerynker i stram snor. Min mand kigger ihvertfald tit på mig og siger at jeg ser så ‘ung’ ud i ansigtet. Hans egne smilerynker er nu ellers supercharmerende

    26/10/2017
  • Mia

    Hej Anette,
    Kommer der på et tidspunkt noget om Beaute Pacifiques nye “superfruit serie”?:-)
    Kh.

    25/10/2017
  • Mia T.

    Jeg har sparet øjencremen væk og bruger i stedet serum fra Bioeffect den kan også bruges under øjnene og er super effektiv i hele ansigtet. Den er bedre end nogle af alle de øjencremer jeg har prøvet.

    25/10/2017
  • Lotte Munk Andersen

    Jeg har altid synes, at mine øjenomgivelser så lindt gamle og hul agtige ud. Du skriver om akpressur og Anita Falslund, at man skal massere øjencremen ind. Men så læser man også, at man skal lade være med at “pille” for meget ved huden om øjnene? Sard skriver bl.a at deres sugekopper er god ved øjenomgivelserne. Tør man det?

    Har små bette knopper under øjnene. Har du nogle bud?

    25/10/2017
  • Leafysmoothie

    Jeg er glad for øjencreme og synes som du skriver det ofte handler om balancen med de andre produkter.
    Og så er det dejlig at have i rutinen at duppe lidt på trætte computerøjne eller når jeg orker har tid, bruge min foreo massagedims.
    Jeg ville ønske at BP øjencreme var uden silikone, fordi nu bruger jeg den kun om dagen, den er ellers god og perfekt konsistens.
    Jeg har også lige nydt af en tube med MONU SKIN line smoothing eye cool gel, som er både let og fugtgivende. Den køber jeg igen!

    25/10/2017
  • Pia Randlev Poulsen

    For et par år siden havde jeg problemer med eksem omkring øjnene. Siden jeg morgen og aften er begyndt at smøre Beauté Pacifique Xtra Dry Skin Fix på omkring øjnene har jeg intet mærket til eksem og kan til og med nu creme med både a- og e-vitamin 🙂

    25/10/2017
  • amaja

    kunne ikke leve uden min øjencreme så ville jeg ligne en på 90 og jeg er 50

    25/10/2017
  • JS

    Clinique All about Eyes Rich – vil ikke være foruden!

    25/10/2017
  • Ann-Katrine

    Jeg bruger Beaute Pacifique’s A-Vitamin Eye Cream både dag og nat… synes det virker fint på min 55-årige hud – i hvert fald indtil videre 🙂 🙂

    25/10/2017
  • Jeg bruger ikke øjencreme og har, hvis jeg selv skal sige det, ganske pæne øjenomgivelser.
    Til gengæld hænger mit kæbeparti og det ved jeg ikke hvad man kan gøre ved, desværre.

    25/10/2017
  • Jeg kan godt lide øjencreme. Især om vinteren hvor min natcreme er fed. så er det rart med en lidt lettere creme til øjnene. Kh. Birgitte

    25/10/2017
  • Christina

    Jeg bruger aldrig øjncrem jeg synte sikke jeg ser nogen virkning …men fornylig prøvede jeg elsisabeth arden den gule det er som om den har en anelse farve det virkede pænt …jeg har dog ikke købt den for den koster 798 og det er mange penge for sådan en lille fætter …mit værste problem er mørkerander og dem tror jeg faktisk ikke man kan smære sig fra ? kh fra fyn

    25/10/2017
  • Jeg vil gerne give huden omkring mine øjne ekstra pleje med øjencreme – men de fleste irriterer mine øjne og hud. Også de dyre fra Ole Henriksen og Nuxe 🙁 Så måske jeg bare skal stoppe med at bruge det..

    25/10/2017
  • AP

    Jeg er en af dem som nåleruller også omkring øjnene – må jeg spørge hvad det er, som Peter Bjerring mener, der gør at alle ikke har gavn af det? For jeg synes ikke effekten er så god omkring øjnene, som den f.eks. er på rynkerne der får fra næse til mundvigene.

    25/10/2017

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.