Om opstrammende ultralyd gavner alle?

Jeg får mange mails med spørgsmål om ultralyd – som for eksempel Ultheraphy og Ultraformer. Overvejende om ultralyd er pengene værd. Eller om IPL mon er bedre.Det er to meget forskellige behandlinger.

  • IPL er en laseragtig blitzlys-behandling, der tager sig af hudoverfladen, når det gælder rødme, synlige kar, lejlighedsvist også pigmentpletter – og kan desuden, hvis indstillingen laves til det, påvirke kollagenproduktionen. Der er en umiddelbar virkning i forhold til især de synlige kar. Typisk koster en behandling 2000-2500 kr. Der er flere dygtige behandlere, her er to af dem: Klinik Skou (Charlotte Skou) og Else Marie Lissau (Hudklinik Mølholm og Plastikkirurgisk Klinik).
  • Ultraformer III er den form for ultralyd, jeg senest har prøvet i forbindelse med en anmeldelse i Børsen (du kan læse artiklen her), og den går dybere i forhold til at ville påvirke kollagenproduktionen. Er for dem, der ønsker lettere opstramning. Den umiddelbare effekt er synlig, fordi opvarmningen, som er det, der sker, svarer til en bøf, der rammer en stegende hed pande og strammer sig op-agtigt. Et afgrænset område koster omkring 3000 kr. Jeg vil anbefale Ultraformer III hos enten ultraformer.dk eller cure-esthetics.dk.

Ingen af behandlingerne kan stå alene. Begge kræver stadig solide hudplejerutiner. Hudpleje vil altid være vigtigst. Se den her type behandlinger som et supplement, der også for begges vedkommende involverer risici, for du kan altid komme i hænderne på en behandler, der ikke mestrer apparaterne. Endelig oplever folk resultaterne forskelligt. Nogle er mægtig tilfredse. Andre skuffede. Der er to afgørende ting, du skal vide. Faktisk tre:

  1. Et resultat vil altid afhænge af dit udgangspunkt. Hvis du i forvejen er fuldstændig stramhudet, så vil en ultralydsbehandling ikke kunne ses. På samme måde, så skal en  IPL-behandling have noget at forbedre, for eksempel rødme, for at vise effekt.
  2. Når du indgår en aftale omkring den her type behandlinger, så lav sammen med behandleren en plan for, hvad der er realistisk at forvente. Og hvad der vil blive iværksat, hvis forventningerne ikke indfries. For ofte investerer man måske i mere end én behandling (et forløb måske), og det kan hurtigt løbe op.
  3. Som en behandler engang sagde: ”Hvis folk forventer et ansigtsløft, så skal de få et ansigtsløft.”

HUDPLEJEPYRAMIDEN FOR BEGYNDERE I mandags suste vi igennem step 1, som er det grundlæggende. Dét, der samtidig giver bedst mening i dagtimerne, fordi det handler om fugtmætning og beskyttelse. Midten og/eller toppen er praktisk om natten, og den tager vi fredag.

@beautyspace på INSTAGRAM

MERE Seriøst bedre hud i ord og på tube finder du HER.

FOTO SIMON FALS fra artiklen i Børsen, som der er link til i artiklen.

25/09/2022
Giv mig 5 minutter, og du får styr på rækkefølgen 
Regel nummer 1 i Hudplejepyramiden®, hvor bl.a. Helle Thorups nye serie sigter efter fundamentet 
29/09/2022
Come on. Kan huden virkelig blive FOR pæn?
Få forklaringen sammen med de 3 største reparations-ingredienser

Kommentarer

  • Karina

    Jeg har fået IPL hos N’age i Odense kombineret med FRAX og det var bestemt IKKE EN GOD OPLEVELSE!

    Personalet er supersøde, men mit forløb vidnede om, at de måske ikke mestrer deres dyre maskiner godt nok.

    Jeg gjorde opmærksom på, at jeg skulle på ferie sydpå og derfor ville udskyde behandlingen et par måneder, da jeg mente, at man ikke måtte have for meget pigment i huden. Dette blev afvist, hvis bare jeg brugte deres solfaktor 50, hvilket jeg gjorde, og behandlingen startede en uge efter hjemkomst.
    Jeg blev totalt forbrændt, med store vabler. Da mit ansigt efter mange, mange dage ikke længere lignede en sværvægtsbokser efter en ulige match, var min hud superfin bortset fra stederne, hvor der havde været vabler.
    Der var der mørke skygger.
    Hurtigt kom pigmentforandringer igen og nu langt værre end inden behandlingen på trods af, at jeg ikke går uden for en dør uden faktor 50 på ansigt og hals.

    Har tidligere fået IPL af Møhring Ellipse med godt resultat, så jeg ved ikke, om det var kombinationen med frax, der gjorde udslaget.

    Jeg havde, inden denne behandling, fået en Ultherapybehandling samme sted og den, tror jeg, har haft en gavnlig effekt på mig.
    Jeg ser en opstramning omkring øjnene, hvor jeg har tendens til “hængehud” under øjnene.
    Om det er frax, som samtidigt har givet denne opstramning, ved jeg ikke.

    Det ville ingen ende tage, da først jeg var blevet kunde. For at få et godt resultat skulle jeg pludselig også have deres skinbooster eller filler, men både tilliden og kontoen var efterhånden opbrugt, så nu overvejer jeg, om nogle dygtige IPL-behandlere kan rette op på skaderne eller om løbet er kørt for mig.

    Var til en demo-dag med FRAX, og personen, der blev behandlet sagde, at det ikke gjorde ondt. Min behandling gjorde meget ondt.

    29/09/2022
      • Karina

        Tak for dit svar Anette.
        Jeg blev helt slået ud af forløbet og meldte derfor ikke noget tilbage om det. Jeg fotodokumenterede forløbet gennem dagene, men billederne var så frygtelige at jeg var nødt til at slette dem, fordi de hele tiden poppede op i min fotomappe. Så jeg har ikke rigtigt noget at komme med.
        Var så flov over, at jeg ikke bare kunne være tilfreds med, hvordan jeg så ud, uden at skulle prøve at forskønne, så jeg tænkte, det var Hybris.
        Nu skrev jeg det her, fordi jeg så en, der efterspurgte personlige erfaringer, og jeg håber, det kan hjælpe folk til ikke blindt at stole på behandleren.
        K,

        30/09/2022
  • Sarah

    Forleden nævnte du the inkey list Lysnende Serum Med 15% C-Vitamin Og EGF som en ny favorit hos dig, og jeg har derfor bestilt den og glæder mig til at prøve den! Prisen er virkelig billig
    Men, læste så at der er 1% EGF i produktet, er det en meget normal procent af EGF i et produkt eller er det lidt? Spurgt på en anden måde, virker det når der kun er 1% EGF i? Jeg bruger pestle and mortat vitamin C og elsker den, så har udelukkende købt dette produkt pga deres EGF og fordi det ikke koster en formue

    28/09/2022
  • Heidi Jensen

    Tilslutter mig Michelle i den her tråd .
    Jeg vil SÅ gerne høre mere om
    “ fedtfrysning “ af øjenlåg , maveskind mm.
    Der er masser af tilbud og deres billeder viser flotte resultater på feks . Mave og underarme . MEN jeg kan ikke helt greje hvad der er af ulemper og risiko ved at fryse cellerne .

    28/09/2022
    • Mathilde

      Jeg havde planer om at prøve fedtfrysning, men så læste jeg om Linda Evangelista og de risici, der er forbundet med det (prøv evt. at google det) – selvom det er en lille risiko, så har jeg nu fuldstændigt droppet tanken.

      29/09/2022
      • Mia

        Samme her!

        02/10/2022
  • Sanne L

    Håber du en dag interviewer en, der har prøvet frax – den ‘milde’ variant. Savner en personlig oplevelse.

    28/09/2022
  • Mathilde

    Hej Anette.

    Skal vi ikke snart høre mere om LYMA laseren? 🙂 Så vidt jeg husker, er du i gang med at teste den?

    28/09/2022
  • Stella Husted

    Hej Anette – det kunne være interessant hvis du uddyber forskellen mellem Ultraformer III og Ultherapy, idet prisen for disse to behandlinger er ret stor. Hvor kan man læse sig frem til noget om dette?

    venlig hilsen Stella

    28/09/2022
  • Michelle

    Tak for altid god oplysning, Anette.
    Jeg er begyndt at få vist en del reklamer fra klinikker som eksempel N’age (cookies og min alder) – og jøsses, sikke mange slags behandlinger man egentlig kan få. Jeg faldt fx. over cool-sculpting, som kan ‘fryse’ fedtcellerne væk (på eksempelvis lårene)?! IMO lyder det jo urealistisk og jeg forholder mig derfor skeptisk (både ifht teknologien, men også ifht idealerne) – men jeg har også et indtryk af at N’age er en seriøs klinik. Det kunne være spændende, hvis du ville skrive lidt om de mange slags behandlinger man efterhånden kan få.

    28/09/2022
    • Mia

      Ja det kunne være spændene at høre din mening om

      28/09/2022
  • Kamilla

    Tak for din skønne blog – den bliver brugt flittigt herhjemme- både som daglig inspiration samt som opslagsværk.

    Jeg ved, du tidligere har skrevet om Ultherapy…..og jeg glæder mig til at høre det nyeste om metoden. Kan det passe, at du kun nævner det indledningsvist her? Eller er Ultherapy det samme som Ultraformer lll?

    28/09/2022