Din hud indeholder udglattende A-vitamin, men på lånt tid

Din hud indeholder allerede naturligt det A-vitamin, som vi herinde plejer at kalde for strygejernsvitaminet.

Men der er mere at hente end den lettere udglattende effekt. Noget vigtigere end det. For A-vitamin spiller en afgørende rolle for både din huds funktioner og dens evne til at holde sig sundhedsmæssigt på dupperne. Og ja, vi taler både celleudvikling, kollagenproduktion og regulering af talgproduktion.

Det er blandet andet noget af det hudlæge og forfatter til bogen Glød, Christian Grønhøj siger her. Også flere studier understøtter formålet med hudens naturlige indehold af A-vitamin. I Journal of Investigative Dermatology viste en undersøgelse i 2010, at forskellige former for A-vitamin er afgørende for hudens sundhed. En anden undersøgelse fra 2016, offentliggjort i tidsskriftet Skin Pharmacology and Physiology, konkluderer, at A-vitamin spiller en afgørende, forbedrende rolle i forhold til ja … rynker, men også hudens overflade og barrierefunktion.

Udfordringen er bare, at det A-vitamin vi naturligt har i huden, er der på lånt tid. Blandt de mest griske A-vitamin-tyve hører solen – vel at mærke for meget sol. Overeksponering af UV-stråler nedbryder A-vitamin, ligesom der er fire andre, der også gerne tager en luns:

  • Rygning: Tobaksrøg kan påvirke hudens evne til at opretholde dens A-vitaminniveau.
  • Kost: En utilstrækkelig kost, der mangler A-vitamin og andre næringsstoffer, kan føre til et fald i hudens naturlige niveauer af A-vitamin. Dog meget sjældent et problem i Danmark.
  • Stress: Kronisk stress kan påvirke hudens sundhed og føre til et fald i niveauerne af A-vitamin.
  • Miljøforurening: Udsættelse for forurening fra luft og vand kan også påvirke hudens sundhed og føre til et fald i niveauerne af A-vitamin og andre vigtige næringsstoffer i huden.

SÅ DERFOR er det en stor fed myte, at du ikke skal bruge A-vitamin om sommeren. Det er i særdeleshed om sommeren, huden har brug for at blive fyldt op med det A-vitamin, UV-strålerne stjæler. Er du nybegynder, så gå altid langsomt frem (og ER du gået for hårdt til den, og har fået en såkaldt retinoid-reaktion, så hold pause). Husk også, at A-vitamin ikke er for dig, der er gravid eller ammende.

FIND DIT A-VITAMIN her. Netop A-vitamin spillede hovedrollen for mig, da jeg efter årtiers solmisbrug satte mig for at finde ud af de ingredienser, de metoder, der skulle til, for at jeg kunne få min hud tilbage. Derfor er den – udover A-vitamin – også skruet sammen med niacinamid, ceramider, hyaluronsyre og squalane. Du finder den udelukkende hos hudlæger og her.

@beautyspace på INSTAGRAM

Illustration @dirty_laundry_illustrations

18/04/2023
Få ro på rosacea med hudlægens hjælp
Ro på rosacea kræver en trio
26/04/2023
4 produkter, du vil vide findes
4 fabelagtigheder, hvoraf det fra apoteket koster 100 kr.

Kommentarer

  • Marie L

    Elsker-elsker-elsker Ansigtscremen siden den kom med posten for en måneds tid siden – men er pludselig lidt usikker på, om den faktisk kun skal bruges til natten? Jeg bruger den både morgen og aften og bruger så bare supplerende SPF om morgenen og i løbet af dagen, hvis jeg er ude.

    26/04/2023
  • Mette

    Vil min datter på 30 og min søn på 28 også have glæde af Ansigtscremen? De har begge en lys hud og har lidt af acne i de tidlige ungdomsår – min søn døjer stadig en smule med det.
    Vh Mette

    25/04/2023
  • Anne

    Hej Anette,
    Du har anbefalet en ceramide booster fra Paulas Choice, men kan simpelthen ikke finde den. Kan du skrive navnet på den? 🙂

    25/04/2023
  • Anette W

    Tak for Ansigtscremen , som jeg kan bruge hver dag uden problemer, selv om min hud af og til er lidt hysset.
    Den er et must i min hudpleje

    25/04/2023

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.