
Hvorfor skal Colgate være så grim?
Slå ikke.
For spørgsmålet er ikke mit, men poppede op under et møde i sidste uge. Og jeg har ikke svaret. Generelt er udseende vel uden betydning, hvis et indhold spiller? Men betyder det så, at man er overfladisk, hvis man kan lide pæne ting? Nej vel.
Uanset hvad, så ligner franske Lebon dét, den er: En luksus-tandpasta, der er løbet så langt væk fra Colgate og Macs, som det overhovedet er muligt. Fast besluttet på at gøre sit til at pynte på din badeværelseshylde.
Hvor almindelig tandpasta typisk er med pebermynte, er smagsduftene her – seks i alt – udviklet og sammensat i parfumernes hovedstad Grasse. Indholdet er økologisk, vegansk og uden sulfater – men også uden den flour, som tandlæger anbefaler. I hvert fald de fleste tandlæger (og vi ved, at børn under seks år skal have tænderne i flour).
Jeg er ikke i tvivl om, at Lebon er omhyggeligt udviklet, og at der er solide tanker og handling bag – lige fra indholdet til den bæredygtige emballage, du er sikret. Prisen er i øvrigt også solid. Flour-afgørelsen er og bliver din. Spørger man professor Svante Twetman fra Tandlægehøjskolen, så slår han fem streger under flour som aldeles afgørende i forhold til caries. Manden her har et andet perspektiv, og du kan online finde meget mere fra begge lejre.
HVAD DER TÆNDER MIG er, at Twetman, som ikke kan beskyldes for at være alternativ, har fået øjnene op for probiotika. Altså for alvor. Og hvis mælkesyrebakterier (også) bidrager til et godt mundmiljø, som igen hænger sammen med fordøjelsen, så går det hele lige i huden. Og nej, der er ikke mælkesyrebakterier i Lebon. Endnu.
PS: Tre La Mer-anmeldere mangler at melde sig. Det gælder Sara, Helena og Gitte. Se her, om det kan være dig.
Anette Kristine Poulsen
1000 tak for god læsning. Godt med holdninger til det her område. Det har vi brug for. TAK for gode anbefalinger også …og for de råd og tips der flyver frem og tilbage mellem os herinde. TAK. KH Anette
Jette Mørkholt
Man kan faktisk få en super fin tube tandpasta SB12 laver en hvid tube med sølv tryk Med flour Den er super !!! Fås i Matas og på Apoteket
Lene
Jeg synes det er smart at colgate skiller sig ud. Tænk om man tog fejl af tandpasta og ansigtscreme 🙂
inge
Nix baby. Der skal flour i tandpasta! Sagkundskaben har talt. Med 5 streger endda. Men der er helt sikkert flotte… 😉
Cherina Holm
Jeg vil ikke vælge en tandpasta uden flor, selvom tuben er grim. Zendium er mere mig.
Hvis de 3 tester ikke kommer på banen melder jeg mig meget gerne.
Eva
@Nina….bare en erfaringsdeling vedr needling: jeg er ikke ømskindet, men det gør altså ret nas at starte m 0,5 ml for – i mit tilfælde – at spare mellemregningen og få fuld effekt fra starten.Troede jeg. For faktisk er jeg aldrig rigtigt kommet ordentlig i gang igen efter de første 7 dages rul, fordi det simpelthen gjorde for nas at trille m 0,5 ovenpå en ikke-tilvænnet hud.
Rie Dyrnes
Jeg er til fluor.. Og har indimellem købt Marvis, de er så fine og gode, men ikke i handel på landet. Hvis de sidste anmeldere ikke skriver er jeg mere end frisk :O)
Grethe Hansen
Ja, de traditionelle tandpasta tuber er frygteligt grimme og det er i øvrigt det samme for tandbørster. Dog solgte Hay en pæn i en periode, måske stadigvæk?
Jeg har i flere år skiftet mellem Marvis tandpasta, som er superpæne og stilrene og Zendium – for en sikkerheds skyld.
https://www.sephora.com/marvis
Pernille S
Mit valg af tandpasta står ikke til diskussion, medmindre den er på omdrejningshøjde med Zendium eller bedre. Får blister i munden af andre mærker, og i særdeleshed Colgate. Mon der kunne være er marked for tube-covers?
Hvad angår mælkesyrebakterier, er jeg af den overbevisning at et tilskud af disse kan holde skik på mave/tarmsystemet, og derigennem vores generelle velbefindende.
Leafysmoothie
De er så flotte, virkelig fristende, jeg har prøvet en del af de fluoridefri tandpastaer, men denne har jeg kun beundret for både indhold og udseende. Må prøves! Jeg kører normalt begge dele, med biorepair om morgenen, uden fluoride, og zendium med fluoride om aftenen. Så får man lidt af de gode fra hver type tandpasta og så flouride før man sover når man typisk laver mindre saliv så det beskytter. De er begge ikke superpæne og ikke super grimme og jeg har dem i et flot, ikke transp krus så man ikke ser dem så meget af dem 😉
Jeg går nemlig også op i emballager. Og pænt er bare en fryd at bruge om indhold er i orden.
Er der nogle som fortrudt at teste la mer så stiller jeg gerne op og anmelder 😉
PS, jeg får blister af colgate og det har jeg, sorry colgate, hørt flere steder, også hos tandlægen som anbefaler Zendium, som er uden SLS.
Line Lustrup
Jeg har prøvet den grønne, synes den var dejlig, min mand var også meget begejstret med en ny smag.
Nina Manley
Colgate er meget dominerende på hylderne og så der næsten ikke er plads til andre mærker. Jeg foretrækker Oral-B med flour, som jeg synes er det bedste eller Sensodine og Zendium med flour er vigtig
Anne Mette K
Jeg er en af dem, der døjer med mundtørhed og må derfor være ekstra opmærksom for at undgå problemer i munden. Jeg har virkelig god erfaring med Prolacsan (som Lise har skrevet mere om). De gør først hvad de skal i munden og fortsætter derefter med at balancere min mave. Dobbelt win.
Jeg holder mig derfor også til flour men trives bedst Zendium, der larmer knapt så meget (synes jeg, men smag og behag). Apropos din IG kan Zendium sensitive jo nærmest falde ind under temaet syrenlilla
Pia Hvenegaard
Åhhh de er fine de tuber. Men uden fluor kommer de ikke på mine hylder.
Må nøjes med grimme tuber så
Anne-Marie Andersen
Jeg køber Marvis de er også flotte
Nina
Jeg ville ikke turde fravælge fluor – så hellere gemme tandpastaen i skabet, for det er ganske rigtigt, at de altid er grimme.
Et spørgsmål: du anbefaler micro needling, og jeg har netop købt min første. Valgte nållængde på 0,2 mm, fordi jeg både har lidt pigmentpletter og begyndende rynker. MEN jeg vil også meget gerne sætte ind over for slap hud, så skulle jeg i virkeligheden have valgt 0,5? hvad ville du gøre?
På forhånd tak for svar – har meget brug for din så utroligt kompetente mening!
amaja
hvor er de flotte dem kunne jeg godt fine på at købe