
Hug for at rense mascara af forkert
Sarah skrev og fortalte, at hun havde fået skæld ud under en vippe-farvning. Øjenvipperne var åbenbart slidte og mistanken faldt på, om hun mon fik taget mascara ordentligt af om aftenen.
Jeg kender til det med skæld ud. For lige så pernitten jeg er med at få renset hud, lige så let kan jeg tage på det med at få fjernet mascara. Måske fordi jeg kun sjældent bruger noget på vipperne og derfor tænker, at det nok går. Det er så her, at man ikke skal møde makeupartist Johanne Danshøj, som på flere meters afstand kan spotte den mindste smule gammel mascara. Som det første griber hun Biodermas rensevand, som efter hendes mening hører til de bedste. “Du finder ingen, der er bedre til at tage netop mascara af. Også vandfast”, siger hun.
Måden at få øjenmakeup af på er konkret at gennembløde en vatrondel (eksempelvis med Bioderma eller det renseprodukt, der fungerer for dig), presse forsigtigt mod vipperne, holde trykket 15 sekunder og så ikke gnide, men bare trække vattet ned ad i vippernes groretning. Og gentage til vattet er hvidt.
Øjenvipper er jo døde hår, der med fordel kan plejes på samme måde som ens bedste skindsko – det vil sige med noget fedt (ikke skofedt), og endelig bare lidt, eksempelvis om natten. Det kan være alt fra en ansigtsolie til olivenolie fra køkkenskabet.
SNUP TIPPET: Der er en debat om micelle-vand. Skal det af eller ikke af? Og er det ligefrem skadeligt at lade sidde på huden? Nej til det sidste. Der er tale om rensevand, hvor det vaskeaktive stof, på tværs af mærker, er så lav i koncentrationen, at det ikke gør noget, hvis det af og til bliver siddende. Men hver aften? Jeg ved ikke med dig, men for mig er det ikke verdens mest omstændige opgave at skylle ansigtet efter med vand. Dog har alle det ikke godt med vand, så grib i egen kind. Den ved som regel, hvad der fungerer bedst.
@beautyspace på INSTAGRAM
Kristina
@Helle Castor oil eller Ricinusolie, som det hedder på dansk, er rigtig sundt for dine vipper. Det giver længde og fylde, men der går pænt lang tid, før man kan begynde at se et resultat, så der er tålmodighed en dyd. Hvis du vil give dine vipper et ekstra boost, så bland det med vitamin E, da det er godt for hud, hår og negle. Du kan også bruge det til dine bryn.
@Anja Jeg vil helt sikkert skylle efter, når jeg har brugt rense mælk, for der vil helt sikkert sidde makeup rester tilbage, som bare vil trænge ind i huden igen, og det er jo ikke særlig optimalt.
Anette Kristine Poulsen
@ Christina, helt OK. Jeg forsøger at tage forbehold i den tekst, du henviser til. Men jeg tager til mig, at jeg ikke har taget nok forbehold. Men nu kan du fortælle os om det virker på mig, vil du det?
Stor hilsen Anette
Christina
Naah, det synes jeg nu ikke helt du gør, i indlægget om Pukka olien, får du det til at lyde som om at Castor olie virker – omend det tager lidt længere tid og i kommentaren her, at det ganske simpelt er en myte.
Anette Kristine Poulsen
@ Lika, hvad hedder den? Tak fordi du deler.
@ Christina, jamen præcis…tror, at jeg siger fuldstændig det samme dér. Bare lidt mere diplomatisk måske?
Stor hilsen Anette
Christina
Pudsigt du siger det med at Castor olie måske er en myte – jeg købte det nemlig for en månedstid siden efter at være stødt på dit indlæg her: https://beautyspace.dk/laaaaange-oejenvipper-100-kr-nej-ikke-mascara/
Er det så ikke gældende længere? 🙂
Lika
Loreals den nye – wauw. Den virker bedre end Biodermas (som jeg eller shar brugt de sidste 4-5 år, men den udtørrer min hud).
Anette Kristine Poulsen
@ Anja, der bliver siddende en film på huden.
@ Helle, tror desværre, det er en myte. Men en vedholdende at slagsen. Du skal have fat i M2 eller Revitalash, hvis der skal vækst til.
@ Lone, ja. Det er en stjernerens.
@ Lene, stor tak fordi du deler din gode erfaring. Min teenage-datter slog ud af Garniers, men her er det jo, at vi er forskellige.
@ Dorthe Ras, den kan også det meste. Tak fordi du deler din erfaring.
@ Leafysmoothie, se det var et tip. 1000 tak fordi du deler.
Stor hilsen Anette
Leafysmoothie
Når jeg husker det så bruger jeg lidt vand på fingerspidsene og løser mascaraen op før jeg bruger remover på vatrondel. Det går nemmere når der kun er farve og ikke stivhed tilbage på vipperne, selv om man bliver helt sort rundt øjnene til at starte med, så glider det bare af med en god remover og mindre gnubberi. Bare et tip.
Dorthe Ras
Ecooking Multiolie på en vatrondel med lunken vand, det tager nemt min mascara. Og vipperne får samtidig go pleje af olien natten over. Om morgenen snupper jeg lidt rensevand inden et nyt lag mascara kan komme på. Det virker rigtig godt for mine vipper
Lene
Jeg bruger Garnier Micellar cleansing water til at rense mascara af med og det virker perfekt og er billigt.
Lone
Bioderma er bare fantastisk.
Helle
Har læst engang at Castor Oil
er sundt for vipperne
skulle både blive længere og fyldigere
Ved ikke om det virker
Men måske værd at prøve ❤️
Anja
Hvad med alle dem der siger, at man kan bruge rensemælk og bare tørre efter med vatrondel eller lignende, hvis man ikke kan lide fornemmelsen af vand – i mit hoved vil der altid sidde noget snavs blandet med rensemælk tilbage på huden – eller?