
Ingen creme trænger vel ned uden Dermaroller?
Forleden fik jeg en mail fra en trofast læser, som efterlyste dokumentation på, at cremer kan trænge ind og ned i huden. I øvrigt en læser, hvis søster mente, at det kun kunne lade sig gøre med hjælp fra en nålerulle.
Av.
Mange vil jo slet ikke rulle. Og sådan er det da heldigvis heller ikke fat.
Sagen er, at rigtig mange ingredienser og dermed utallige hudplejeprodukter udelukkende tjener os på hudens beskyttende overflade, som vi kalder hornlaget. Det gælder alt fra barrielappende sera og cremer til beskyttende antioxidanter og den åbenlyse: hudpleje med SPF. Hypet hyaluronsyre er oftest også en ren overfladisk sag, fordi molekylestørrelsen gør det umuligt at trænge ned. I stedet holder den på bedste og absolut brugbare vis overfladen fugtmæt. Ikke for evigt jo, men efter samme princip som med tandbørstning. Måske husker du, at A-vitamin indgår i den dybereliggende hyaluronsyre-syntese.
Jeg forstår godt, hvad søsteren tænker. For hudbarrierens fornemmeste opgave er jo netop at agere værn for udefrakommende ballademagere og samtidig kunne holde på det gode – eksempelvis fugt.
Så hvad siver så ind, og hvad vil vi overhovedet have til at sive ind? Det vil vi eksempelvis gerne, at både A-vitamin, frugtsyrer og proteiner (peptider/EGF) gør. Og jo, det er ikke uden forhindringer at passere hornlaget. Derfor er transportsystemet så altafgørende i et hudplejeprodukt. Alkohol er eksempelvis en eminent transportør og fortjener ikke – uanset hvad Paula’s Choice siger – at være så udskældt. Så længe stoffet altid optræder hånd i hånd med udlignende fugtmætning.
Endelig er der domino-effekten. Den såkaldt cellekommunikerende evne som nogle ingredienser har. Kig eksempelvis på Bioeffect: Her er vækstfaktorproteinet, altså EGF-molekylet (5 nm i diameter) uvildigt dokumenteret af dr. Martina Kercher, som er professor i dermatologi ved universitetet i Hamburg, til at nå epidemis (det hudlag, der er lige under hornlaget). Og faktisk også endnu længere, fordi EGF angiveligt evner at få celler til at påvirke underbo-celler. I øvrigt samme signal-effekt som vi kender fra peptider.
MERE VIDENSKAB? Vil søsteren have endnu mere videnskabelig dokumentation på ingredienser, der går dybere, så vil jeg anbefale VITAMIN A SKIN SCIENCE af Dr. Des Fernandes og COSMECEEUTICAL & COSMETICS INGREDIENTS af Leslie Baumann, M. D.
HVAD SIGER UNDERVISEREN: Hudkloge Daniela Fraser har undervist i mange år på den statsanerkendte kosmetikeruddannelse. Hun forklarer:
Vi vil især gerne gøre noget i forhold til hudens vigtigste byggesten, kollagen, som vi ikke kan optage rent. Her er det nødvendigt at bruge de dokumenterede aktive stoffer, som kan stimulere fibroblastcellerme (dem, der producerer kollagen dybere nede i huden).
Lad os se på frugtsyrer: Som vandopløselig trænger AHA ikke så dybt ned, mens salicylsyre (BHA) er fedtopløselig (især kendt for dens prop op-virkning på tilstopninger) og kan snige sig dybere ned via porerne. Selve effekten strækker sig dog endnu dybere via dominoeffekten, hvor de dybereliggende basalceller bliver råbt op med beskeden om at skrue op for kollagenproduktionen.
For at få aktive virkestoffer hen til de cellelag, hvor de gør en reel forskel, er det nødvendigt at pakke dem ind i en slags transportører. Enten liposomer, nanosomer eller emulgatorer. De skal have en hinde, som både kan blandes med både vand og fedt for at kunne begå sig.
Maj
Kære Anette
Jeg vil gerne have en roller, som jeg kan bruge til kroppen (lår og baller). Kropsrollerne er typisk 0,5 mm. Det ville dog være optimalt, at købe en der kan bruges både til ansigt og kroppen.
Hvis jeg vil have en der kan bruges til begge steder, skal jeg så hellere købe en 0,1 mm og så bruge den til både krop og ansigt? Eller giver det ikke mening, at bruge en så lille nul til kroppen?
Er det mon totalt no go at bruge samme nul-tykkelse til krop og ansigt?
Pft.
Helle
Tak for svar. Har købt den i Illum. Der står 7,5% ren c vitamin booster, og er brightening og reviving. Er lidt nervøs for om det kan være for stærkt for huden.
Gitte B.
Hej Anette – Jeg har købt “Murad Rapid Resurfacing Peel 10% Glycolic Acid” og har læst, at det skal være vandbaseret for at arbejde sammen med EGF.
Nu er det så jeg kommer i tvivl om jeg spilder de dyre dråber ved at kombinere disse to?? Synes nemlig at peelingen virker lidt olie-agtig – ved du om den er olie- el. vandbaseret? Jeg får ikke selv så meget ud af ingredienslisten 😉
Venlig hilsen Gitte
Anette Kristine Poulsen
@ Kristina, det kan jeg forsikre dig, at det ikke kan. Husk konsistensmæssigt altid at smøre det tyndeste på først.
@ Frederikke, helt som dig har jeg set for mange eksempler, hvor det ikke går.
@ Bente H, jeg ser ingen problemer i det. A- og C-vitamin er fine sammen. Hvad siger din hud? Vær obs på at mange producenter vil sige, at man skal bruge deres produkter alene. Det siger de for at være på sikre side mht. evt. irritation.
@ Helle, det kommer helt an på din hud, hvad der vil være bedst. Hvor købte du? Og nej, har ingen kommentarer/erfaringer på forløbet desværre.
@ Louise, evt. det ene morgen og det andet aften. Men vær obs på at vi jo er i den lyseste tid, så måske bedre at vente til september.
@ Leafysmoothie, du gør det så fint. Og der er absolut ingen ‘spærring’ for effekt.
@ Marianne, vi har været i kontakt. Tak for din tålmodighed.
@ Carina C, og lige præcis værdien af mist har jeg skrevet SÅ meget om, hvis du evt. ser her. Et par et par ex:
https://beautyspace.dk/faa-koreanske-kvinders-regel-nummer-1/
https://beautyspace.dk/saa-vild-skin-tonic-vindere/
@ Annbritt – Du har helt ret. Her er vi dog ude i noget receptpligtigt. HudklinikMølholm har eksempelvis østrogencremer til ansigtet.
@ Christina, Nej. Både BHA og AHA virker døråbnende.
@ Pernille S, Der er ikke noget at være nervøs for i den sammenhæng.
Stor hilsen Anette
Cecilie K
Hej Anette
Jeg har haft en allergisk reaktion, på hvad jeg formoder må være A-vitamin (jeg har brugt beaute pacifiques booster creme).
Men jeg tænkte på — om du tror at det så ville problematisk at bruge en anden creme fx. MUTI’s nat creme plus som indeholder mindre A-vitamin? Eller om det ville være fint nok?
Pernille S
Jeg er også på spørgsmålet vedrørende hyaloronserum versus A-vitamin 🙂
Christina
Vil det sige at man får mere ud af at bruge BHA frem for AHA som underlag før EGF og A-vitamin???
Annbritt
Man kan også tænke på hormoncreme, som jo godt kan trænge ned i huden- ellers ville det jo slet ikke virke.. uden sammenligning i øvrigt.
P.s. til Marianne: jeg har fået min beautybox i dag. Der går 6-8 hverdage, iflg hjemmesiden.
Carina C
Jeg har læst, (og selv erfaret), at hvis man “forfugtter” huden med en Mist, så huden stadig er lettere fugtig, (- ligesom efter et bad), før man bruger creme, hjælper det på optagelsen.
Jeg kunne godt tænke mig, at vide noget mere om liposomer og pepitider o.lign, så de gode ingredienser kan gøre gavn, hvor de skal.
Marianne Jensen
Hej Annette
Undrer mig over at jeg endnu ikke har modtaget min beautybox i dsg 11/4-18
Betalt i sidste uge tirsdag da boxene blev lagt online
Venlig hilsen
Marianne
Leafysmoothie
Det var brugbart at læse. Jeg vil også gerne vide det Kristina spurte, da jeg veksler lidt med at putte hyaluronserum under min a-vitamin og lade være. Å ene side synes jeg det fugter fint og afhjælper lidt den udtørrende effekt af a-vitamin (på min hud), men er også bange for at det mindsker optagelse af a-vitaminen. Hvad siger du?
Jeg putter serum på fugtig hud, og så a-vitaminen på når huden stadig er fugtet af den lette fedtfrie vandbaseret hyaluronserum.
Louise
Hej Anette 🙂
Jeg vil til, at bevæge mig ud i et frugtsyre produkt!
Men hvordan bruger man det, sammen med BHA peeling ??
Mvh Louise
Helle
Hej Anette. Var i byen og ville købe EGF serum en dag, som en kollagen-booster. Syntes den var lidt dyr. Ekspedienten anbefalede Nuori supreme-c serum treatment, en 20 dages kur, som lige så god. Købte denne, selvom den ender med at være dyrere. Kender du denne? Har du kommentarer til dens effekt?
Bente H
Må man bruge Beauty pacifique clinical super 3 booster sammen med C-vitamin serum. På forhånd tak.
Frederikke Abildtrup
jeg har forsøgt mig med rulleriet – min sarte hud reagerede skidt, hævede, blev rød og føltes fortykket/forhornet. Og ja, rullen var ren og nej, jeg brugte den ikke for ofte. Jeg har nu smidt den ud – kan sart hud være uegnet til rullen?
Kristina
Meget interessant. Jeg tænker på om hyaluronsyre mon kan spærre for at andre vigtige ingredienser kan trænge dybere ned i huden? Fx a-vitamin… Hvis man som jeg bruger hyaluronserum under a-vitamincreme.