Ingen creme trænger vel ned uden Dermaroller?

Forleden fik jeg en mail fra en trofast læser, som efterlyste dokumentation på, at cremer kan trænge ind og ned i huden. I øvrigt en læser, hvis søster mente, at det kun kunne lade sig gøre med hjælp fra en nålerulle.

Av.

Mange vil jo slet ikke rulle. Og sådan er det da heldigvis heller ikke fat.

Sagen er, at rigtig mange ingredienser og dermed utallige hudplejeprodukter udelukkende tjener os på hudens beskyttende overflade, som vi kalder hornlaget. Det gælder alt fra barrielappende sera og cremer til beskyttende antioxidanter og den åbenlyse: hudpleje med SPF. Hypet hyaluronsyre er oftest også en ren overfladisk sag, fordi molekylestørrelsen gør det umuligt at trænge ned. I stedet holder den på bedste og absolut brugbare vis overfladen fugtmæt. Ikke for evigt jo, men efter samme princip som med tandbørstning. Måske husker du, at A-vitamin indgår i den dybereliggende hyaluronsyre-syntese.

Jeg forstår godt, hvad søsteren tænker. For hudbarrierens fornemmeste opgave er jo netop at agere værn for udefrakommende ballademagere og samtidig kunne holde på det gode – eksempelvis fugt.

Så hvad siver så ind, og hvad vil vi overhovedet have til at sive ind? Det vil vi eksempelvis gerne, at både A-vitamin, frugtsyrer og proteiner (peptider/EGF) gør. Og jo, det er ikke uden forhindringer at passere hornlaget. Derfor er transportsystemet så altafgørende i et hudplejeprodukt. Alkohol er eksempelvis en eminent transportør og fortjener ikke – uanset hvad Paula’s Choice siger – at være så udskældt. Så længe stoffet altid optræder hånd i hånd med udlignende fugtmætning.

Endelig er der domino-effekten. Den såkaldt cellekommunikerende evne som nogle ingredienser har. Kig eksempelvis på Bioeffect: Her er vækstfaktorproteinet, altså EGF-molekylet (5 nm i diameter) uvildigt dokumenteret af dr. Martina Kercher, som er professor i dermatologi ved universitetet i Hamburg, til at nå epidemis (det hudlag, der er lige under hornlaget). Og faktisk også endnu længere, fordi EGF angiveligt evner at få celler til at påvirke underbo-celler. I øvrigt samme signal-effekt som vi kender fra peptider.

MERE VIDENSKAB? Vil søsteren have endnu mere videnskabelig dokumentation på ingredienser, der går dybere, så vil jeg anbefale VITAMIN A SKIN SCIENCE af Dr. Des Fernandes og COSMECEEUTICAL & COSMETICS INGREDIENTS af Leslie Baumann, M. D.

HVAD SIGER UNDERVISEREN: Hudkloge Daniela Fraser har undervist i mange år på den statsanerkendte kosmetikeruddannelse. Hun forklarer:

Vi vil især gerne gøre noget i forhold til hudens vigtigste byggesten, kollagen, som vi ikke kan optage rent. Her er det nødvendigt at bruge de dokumenterede aktive stoffer, som kan stimulere fibroblastcellerme (dem, der producerer kollagen dybere nede i huden).

Lad os se på frugtsyrer: Som vandopløselig trænger AHA ikke så dybt ned, mens salicylsyre (BHA) er fedtopløselig (især kendt for dens  prop op-virkning på tilstopninger) og kan snige sig dybere ned via porerne. Selve effekten strækker sig dog endnu dybere via dominoeffekten, hvor de dybereliggende basalceller bliver råbt op med beskeden om at skrue op for kollagenproduktionen.

For at få aktive virkestoffer hen til de cellelag, hvor de gør en reel forskel, er det nødvendigt at pakke dem ind i en slags transportører. Enten liposomer, nanosomer eller emulgatorer. De skal have en hinde, som både kan blandes med både vand og fedt for at kunne begå sig.