Kan du huske, da man var til enten Dior eller Vichy?

Det er mere eller mindre slut med tiden, hvor hudpleje blev valgt efter mærke. Nu jagter vi nærmere bestemt indhold alt efter, hvad vi vil opnå.

Muligvis (hvis du er gammel nok) kan du huske dengang, man bekendte sig til typisk ét bestemt hudplejemærke – hvor man var personen, der styrede målrettet efter enten Clinique, La Mer, Clarins eller noget helt fjerde. Og bare som eksempler. Det lå ligesom i kortene, at der var noget snusfornuftigt i at bruge produkter fra samme serie. Dels for ikke at forvirre huden … blev der sagt. Dels for at hente synergieffekt … blev der sagt.

Sagen er selvfølgelig, at huden ikke kan kende forskel på mærker, og at den mulige synergieffekt alene er hængt op på ingredienser.

Frem for at være mærkefokuserede i første omgang stiller vi nu skarpt på ingredienser (og derefter bliver vi mærkespecifikke). Internationale skønhedsplatforme som Net-a-Porter og Cult Beauty melder begge om markante stigninger på omkring de 200 procent om året, når det gælder online søgning efter specifikke ingredienser, ligesom flere producenter trækker i den retning – man vil typisk på mavebæltet af en emballage se, om der er tale om et C-vitaminserum eller en A-vitamincreme. Eksemplerne tæller alt fra The Ordinary til The Inkey List, Paula’s Choice, Drunk Elephant og Alpha-H, ligesom magasinet Vogue netop har lavet et online hudplejealfabet, hvis man har glemt, hvad hyaluronsyre kan. Eller hvad AHA er for en størrelse. Apropos ingrediensalfabet, så synes jeg stadig, at Paula’s Choice laver et af de absolut bedste og altid med solide kildereferencer.

Spørgsmålet blandt venner og andet godtfolk går således nu på, hvad deres bedste frugtsyremaske er for en (fordi du ved, det er vejen til glød) eller deres bedste niacinamid-serum (fordi du ved, at det er ingrediensen, der kan berolige og fungere som værn mod pigmentpletter).

Hvis det lyder det mindste fremmed at navigere på den måde, så er det jo i virkeligheden slet ikke nyt. For vi har altid gjort det med eksempelvis solfaktorcreme – købt bevidst ind efter en bestemt ingrediens, i tilfældet her SPF. Og når man først kan navigere blandt afgørende – og uvildigt veldokumenterede – ingredienser, og vi taler ikke om kunne kemibøger udenad, så kan man lægge en eventuel mærkepræference ovenpå. Gå efter alt fra det veganske til det ekstravagante, det parfumefri, det lokale eller bare det mærke, man af den ene eller anden grund godt kan lide – nu bare bedre klædt på til navigere efter behov.

HVILKE INGREDIENSER NAVIGERER DU SPECIFIKT EFTER? Det vil jeg mægtig gerne vide (og meget gerne hvorfor, hvis du har tid).

@beautyspace på INSTAGRAM hvor jeg er draget til kampmøde med nogle skrappe personer. Se med, hvis du har lyst.

FOTO ANNE KRING

LYT til dagens blogtekst her:

01/03/2022
Minimalist? Uanset hvad, så kend de 3 vigtigste
2 af dem er pakket til dig
07/03/2022
Makeup-minimalist … dét er mig 9 ud af 10 dage
Men vigtigt, hvad der så sker med hud, øjne og læber

Kommentarer

  • Lise/Walkinrunout

    C-vitamin og selvfølgelig a-vitamin… og hvor er det fedt at jeg har fået din creme… den passer rigtig godt til mig og jeg tror skisme, at jeg holder ved

    07/03/2022
  • Charlotte

    Morgen C vitamin serum og Niacinamide serum sidst spf. Hverandre dag bytter niacinamide ud med hyllaron serum
    Aften Bha på næsen (ikke andre Steder efter min anden Fenol Peeling )
    Egf og ansigtscremen
    Har fået så flot en hud efter jeg er begyndt og følge dine fantastiske råd❤️

    06/03/2022
  • Helle

    Peptider og ceramider. Samtidig skal det være produkter uden parfume, limonene, linalool, citrus og alt det, der ikke gør noget godt for huden. Elsker din A-vit creme, og at den er uden alt det unødvendige.

    05/03/2022
  • Jette Brinkmann

    Jeg har fokus på niacinamid og a-vitamin både til ansigt og krop. Jeg har pigmentering, tendens til rødme og sart hud i ansigtet. Kroppen har pigmentering.
    Til ansigtet bruger jeg pH formula og supplerer med niacinamid fra Jorgobe plus SPF i dagtimerne. Til natten serum fra PHformula og a-vitamin enten din Anette eller Super 3 fra Beauté pacifique.
    Til kroppen er jeg meget glad for Ecooking bodylotion og Retinoil fra The Chemistry.
    Mangler en peeling til kroppen. Har den fra Rudolph Care, men vil gerne have en syre. Skal det være BHA AHA eller en kombination???

    05/03/2022
  • Iben Nielsen

    Hej Anette
    Det er jo både en navigation efter bestemte ingredienser (typisk A-vitamin, C-vitam, niacinamid, og andre antioxidanter, glycerin, sheabutter) men i høj grad også udenom andre (typisk silicone og petrolatum)
    Lige pt. er jeg på udkig efter prisvenlige produkter MED ceramider men UDEN sili og petro pga. den barriereopbyggende effekt. Dem findes der tilsyneladende ikke forfærdelig mange af.
    Mvh. Iben

    04/03/2022
  • Bettina

    Jeg er over 50 og prøver at følge dine anbefalinger for at mindske pigmentpletter og rynker. Jeg bruger fugtspray, niaciamid og c-vitamin morgen. Solcreme i ansigtet har jeg det svært med, men Rudolph Care faktor 15 til kroppen kan jeg bruge i ansigtet uden problemer. Aften: fugtspray og din A-vitamin creme. Jeg synes at denne rutine fungerer godt for mig og jeg har i hvert fald at fået en mere ensartet og rolig hud.

    04/03/2022
  • Ulla-Mai Komi

    Elsker c vitamin, niacinamide og a vitamin på time.Er storforbruger af bioeffect. Min hud er top lækker. Min rødme reduceres, mine porre retter ind og generelt fremstår min hud rolig og fugtmættet

    04/03/2022
  • Maria Sømod

    Hylauron + C og Hylauron + A er minimum. Salicyl til urenheder.

    04/03/2022
  • Mette

    Bruger C-vitaminserum og creme med hyaluronsyre og SPF 30 om morgenen og så A-vitaminprodukt til natten.

    Enkelt (minimalistisk),og virksomt er det vigtigste for mig!

    04/03/2022
  • Jytte Ringgaard

    Vil gerne høre din mening om aiia serum/creme. Har brugt det i snart 3 mdr., men synes min hud mangler fugt. Kan du anbefale en dagcreme til moden, sart hud?

    04/03/2022
  • Amaja

    Vil du ikke skrive noget om hvad man kan bruge når ens hud er ødelagt af kræft medicin

    04/03/2022
    • Phili

      Under kemobehandling mod brystkræft for år tilbage føltes min hud ellers så artige hud tynd, sprød, sart og elendig. På vej gennem Magasin henvendte en venlig sælger fra Elizabeth Arden sig meget diskret med en lille pose med Ceramide kapsler, fordi hun kunne se, at “min hud var medtaget efter kemo” (gik med hue!). Jeg ville aldrig selv have drømt om at købe et EA-produkt, men blev meget overrasket over, hvor hurtigt min hud kom til hægterne.
      I dag er min hud tør, så jeg følger Anettes anbefalinger, incl. en dråbe olie i min dagcreme af & til.

      05/03/2022
  • Kis

    Kære Anette – ja jeg kan da godt huske den gang jeg kun kunne bruge Dior 🙂
    Jeg er så gammel at jeg med min tørre tynde hud har brug for det hele og lidt svært ved at prioritere. Min aften rutine efter rens består af: 1) EGF 2) hyaluron Filorga, A vit kapsler med ceramide og fugtcreme Clarins, 3) Jorgobé AHA efterfulgt af Niacinamide og fugtcreme Clarins -1,2,3 kører jeg i et fast rul.
    Morgenen: – ren vaskeklud, Elizabeth Arden – Eight Hour – Hydrating Mist, hyalyron, efterfulgt af c vit kapsle med ceramide hver 2 dag – dagcreme. I min dagcreme kommer jeg også en dråbe Clarins Radiance-Plus Golden Glow Booster- den er så skøn og giver mig en fin glød. Lyder bøvlet og mere besværligt end det er – jeg nyder min rutine.
    Gode råd til at udnytte produkterne bedre modtager jeg gerne. Måske jeg vil lade en solcrreme afløse min dagcreme – jeg er glad for Origins GinZing SPF 40 Energy-Boosting.
    Nu kommer foråret og vi skal ud og nyde lyset – ha en rigtig dejlig weekend – den første i foråret 22. Forhåbentlig vil den forfærdelige krig snar være slut og vi får lov til at nyde det rigtigt.
    Hilsner fra Kis

    04/03/2022
    • Fru P

      Jeg vil gerne bruge både A, B og C-vitamin, men nogen mener, at man ikke må blande hhv A+B og B+C, så det er næsten altid C jeg undværer, selvom du skriver så godt om det. Men er det en gammel skrøne at disse “udsletter” hinandens virkning? Egentlig ville det jo være rart, hvis man F.eks kunne bruge B eller C sammen med A om natten, men hvilken sammensætning vil være bedst, for der skrives jo også at C gør huden sart i solen! Er det for aktivt med både A+C sammen om natten? Jeg har kombineret 50+ hud, så også lidt sart på kinderne.

      05/03/2022
  • Korna Larsen

    Jeg er fan, af niacinamid B 3 serum, fra Jorgobe, da den er god til min tynde hud, som er med til at høre den tykkere, samt Nuxe olie, som giver masser af fugt.

    04/03/2022