Minimalist? Uanset hvad, så kend de 3 vigtigste

Så lidt tid … og så mange interessante ingredienser at vælge mellem.

Sådan er det.

Og sådan lød mit svar også på Instagram forleden, da Beautyspace-læser Sille halvfrustreret ville vide, om hun skulle prioritere resveratrol over C-vitamin. Det er umuligt at gøre alt på en gang, ligesom det naturligvis heller ikke altid er det samme, der gør os godt. Hvis du vil have den specifikke Hudplejepyramide® med hudlæge og professor Peter Bjerring indover i forhold til målrettet indhold, når det gælder alt fra tør/sart hud til solplettet/ujævn hud, udfordret af synlige porer-hud osv., så finder du den i bogen Seriøst bedre hud, som også er på biblioteket.

Er du minimalist-typen og vil skære ind til benet med verdens muligvis korteste, men effektive, rutine, så tilslutter jeg mig den londonbaserede hudlæge dr. Malvina Cunningham. Hun anbefaler de af hendes klienter, der enten har overbehandlet deres hud eller ønsker en forenklet rutine at gøre sådan her: ”Ved at vælge et C-vitamin-fugtserum i dagtimerne får du både den gode antioxidantbeskyttelse og et bidrag til din kollagenproduktion – naturligvis efterfulgt af en UV-beskyttende dagcreme. Brug derudover kollagenboostende A-vitamin til natten.”

På den måde – med bare tre prioriteter – beskytter og fremtidssikrer du din hud.

TO AF DEM ER MED i marts måneds Book’n Beautybox: Nemlig en af mine favoritter (som du muligvis genkender), når det gælder netop C-vitaminserum. For udover hovedrolleingrediensen er der også tre kilder til fugtmætning (hyaluron, sodium PCA og glycerin) sammen med beroligende alger. Så nærmere et fugtserum med en god portion C-vitamin i.

Når jeg siger to af de tre, så er det i virkeligheden to af de fire vigtigste, fordi den gode Cunningham jo intet nævner om rens – og der er også rens med på den milde måde, nemlig en rensevand med små indbyggede og usynlige rensesvampe: Dobbeltagenter, der både tiltrækker fedt og vand, og som derfor er i stand til at rense huden. Også kendt som micellar water.

DU FINDER Book’n Beautyboxen her.

DU FINDER BESKRIVELSEN bag indholdet her.

@beautyspace på Instagram, hvor vi ser lidt på den efterlyste IPL-anbefaling i Kbh.

Dyk dybere ned i kilderne bag eksempelvis A-vitamin her og her. Når det gælder C-vitamin, er der et kort overblik fra Harvard Health her.

FOTO ANNE KRING

25/02/2022
Mørke rande, linjer eller ren fremtidssikring?
Huden omkring øjnene kræver 3 ting
03/03/2022
Kan du huske, da man var til enten Dior eller Vichy?
Nu er man til C- eller B-vitamin af en vigtig grund

Kommentarer

  • Maria Bjerge

    Hej Anette,
    Havde ikke fanget at Evolve masken er til kombineret/olieret hud.. du skriver i teksten som at alle kan bruge den – er det rigtigt forstået?:-) har sensitiv hud.

    Kh Maria

    07/03/2022
  • Rebekka

    Hej Anette.
    Jeg har desværre fået perioral dermatitis 🙁 Det er så frustrerende med en hud der pludselig er helt anderledes. Har du nogle særlige råd? Jeg har bestilt tid hos Carina i Brædstrup på mandag, fordi du altid roser hende. Kh Rebekka

    04/03/2022
  • Isabel

    Dit gode råd om at rense med vand og vaskeklud har virkelig gjort en kæmpe positiv forskel for min hud og Jwg er holdt op med at bruge rensecreme.
    Jeg er også glad for micellar på en vatrundel efter vaskekluden om aftenen – men er det egentlig rens nok?

    02/03/2022
  • Tina

    Hej Anette
    Jeg kunne godt tænke mig lidt lækkert under din ansigtscreme til natten (Der er jo så mange dejlige ting i din creme i forvejen men hvis man have lidt ekstra) Jeg renser min hud med E.X.F.O om Aftenen

    Vil du komme med nogle gode bud på hvad det kunne være bare Ikke en olie eller EGF

    Tak Bh Tina

    02/03/2022
  • Helle Lærke

    Hej Anette
    Tusind tak for din gode og hurtige service
    Bestilte din månedspakke igår
    Posten hat lige afleveret pakken og hold nu op en masse lækre sager
    Jeg er så glad
    Mange hilsner
    Helle Lærke

    02/03/2022
  • Mille

    Kære Annette,

    Jeg har nu brugt 1 tube af din Ansigtscreme, som jeg fik i gave, og igår ankom min 2. tube som jeg nu har taget hul på. Kan det passe, at den har en effekt på Herpes simplex? Jeg har desværre virussen, og i aftes fik jeg et begyndende udbrud med strålende smerter, rødme og prikken rundt om munden. Jeg var lidt betænkelig ved at smøre din creme på, men her til morgen er jeg vågnet med en enkelt prik, jeg kan mærke “der er noget i” men ingen rødmen, ingen smerte og ingen prikken. Det føles som når et udbrud er ved at slutte og ikke spor aktivt. Jeg er ret spændt på, hvordan det ser ud om et døgns tid. Ved du noget om det her? Jeg går meget op i min hud og hvis denne her creme virkelig virker så godt på også herpes, som det ser ud til, så har du hermed fået en livslang kunde i mig – og i mine to søstre, mor og mormor der også har virussen. Jeg har aldrig prøvet noget, der virker sådan og har gennem tiden købt mig absolut fattig i piller og salve. Men det må altså være din creme, for intet andet er anderledes i min rutine og jeg kender mine udbrud til mindste detalje. Kæmpe overraskelse, kæmpe imponeret!

    02/03/2022
    • Dorthe

      Hej Mille

      Vi er så meget i samme båd, da jeg har gjort mig præcis samme erfaringer som du. Flere gange endda. Jeg har også herpes simplex-virussen, der til tider kommer i udbrud, og Ansigtscremen virker prompte – og evt. med The Ordinary’s Niacinamide under går det endnu hurtigere med at få ro på begyndende udbrud.

      Jeg kører på min 5. tube og kunne bestemt ikke leve uden Ansigtcremen. Det lyder fjollet, men føler jo nærmest, at den har ændret mit liv.

      02/03/2022
      • Pia

        Hej Mille og Dorthe

        Tak for tip. Det vil jeg helt sikkert prøve næste gang et udbrud er på vej.

        02/03/2022
      • Mille

        Jeg vil bare melde, at jeg har 1 prik der er aktivt i udbrud, det kan jeg mærke i huden, men der er ingen smerte, hævelse eller sår. Det ligner en lille hvid hudorm som nærmest er usynlig – jeg prøvede at tage et selfie for at se, og der kan man ingenting se! Udbruddet har på ingen måde spredt sig som det plejer at gøre – med lynets hast. Jeg har faktisk ikke engang brugt Zovirduo, som ellers er salven til det, fyldt med binyrebarkhormon. Annette, hvis du læser dette – få din creme undersøgt og evt. certificeret eller hvad man kalder det. Det her har jeg aldrig prøvet med noget andet middel og det er fantastisk. For god ordens skyld sender jeg dig lige en mail. Jeg plejer at bruge binyrebarkhormon fast og pillekuren, man også kan få, giver kronisk diarré, opkast, feber og what not ellers af ærgerlige bivirkninger. Det her ændrer nærmest mit liv – som en anden også skriver. Jeg forstår, du ikke kan lege læge, men alle andre med Herpes bør kende din creme, for det her er simpelthen vanvittigt. Og så koster din creme jo ikke særligt meget – og da slet ikke ift. at Zovirduo fuld af klam hormon koster 65 kroner for 2 gram. Jeg kan slet, slet ikke få armene ned eller forklare dig HVOR stort det er. Herpes er ekstremt skæmmende og virkelig svært at leve med. Tusinde tak.

        04/03/2022
        • Trine

          @Mille og @ Dorthe.
          1000 tak for at I deler jeres oplevelse af Ansigtscremen ifht. herpes simplex. Jeg har med det samme bestilt en tube, og er spændt på at afprøve, om jeg har samme effekt af den. Hvis jeg har det, skriver jeg det helt sikkert i kommentarsporet ved senere lejlighed, for hvis det virkelig passer, så skal det ud og deles, så alle andre, der som I og jeg døjer med herpes simplex, kan have glæde af det.

          07/03/2022
          • Mille

            Jeg følger min normale aftenrutine bestående af rens, mist, serum + selvbrunerdråber blandet op med a-vitamin og så et par oliedråber. Og nu er der snart gået en uge og mit udbrud er fuldstændigt væk. Har faktisk ringet til min læge, for med alle de penge, jeg har brugt, og bivirkninger jeg får af hormonsalven og pillerne, er jeg måbende. Lægen mente, det var noget pjat. Jeg kan bare konstatere, at jeg har smurt udbruddet med herpessalve én gang om morgenen hver dag (mod de normale 5-10 gange pr dag ellers) uden smerter, rødmen eller eskalering og min ene prik er væk nu. Det er et totalt vidundermiddel og alle med herpes skal simpelthen vide det. God fornøjelse.

            07/03/2022
  • Ditte

    Hej Anette,
    Jeg har haft rigtig svært ved at finde det helt rette til min hud, fordi der er så mange forskellige ting jeg ønsker at arbejde med.. Jeg har en lidt irriterende hud med en smule pigmentpletter i panden, synlige/tilstoppede porer i t-zonen og så bliver min hud hurtigt dehydreret.
    Jeg har i lidt tid brugt discoloration defense serum om dagen, men ser ikke helt den ønskede effekt, nu overvejer jeg at tilføje phloretin CF også fra skinceuticals til dagsrutinen. Ovenpå bruger jeg dagcreme fra purely (først lige startet, virker god og måske det hjælper på det med dehydreret hud).
    Om aftenen skifter jeg hver anden dag mellem BHA 2% fra paulas choise og CBD extended relief fra hemphilia begge ting altid med din ansigtscreme over.
    Lyder det fint, eller bør jeg gøre noget anderledes?
    På forhånd tak!

    01/03/2022
    • Ditte

      Ps. Har du et forslag til en god dagcreme med faktor 50? 🙂

      04/03/2022
        • Ditte

          Mange tak for svar!
          Ved du om den er uden silikone? Vil så gerne undgå det 😀

          04/03/2022
  • Cecilie

    Hej Anette 🙂
    Er der forskel (i kvalitet) på squalane oile? (Hvis man gerne vil have det ren som ansigtolie)
    Er i tvivl om hvilken jeg skal vælge. Har set både the ordinary, calmish og Peter Thomas Roth laver ren squalane Oil, men kan ikke gennemskue om der er forskel på dem

    01/03/2022

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.