Kom med hjem på mit kontor

Kan det virkelig interessere nogen, tænkte jeg, da Jesper Johansen under en portrætskydning, også knipsede billeder af min arbejdsstation. Her er både ret meget rod og glemte kaffekopper, men heldigvis også reel skønhed fordi jeg gennem mandshøje vinduer kan kigge direkte ud i skoven. Men det er ikke et sted, jeg bryder mig om at få uventet besøg (I det hele taget er jeg ubekvem med uventet besøg).

”Ja for pokker,” lød det fra min gode fjernkollega og korrekturlæser. Altså som svar på kontor-relevansen: ”Der er jo både ret rodet og anti-smart, når du sidder der og enten sveder over dine A-vitaminpapirer, nye teknikregler for solfaktor eller tekster, der driller. Det var i hvert fald overraskende for mig, at du har meget ikke-fancy rugbrødsarbejde som står i hvinende kontrast til skærmfladen på TV2, Los Angeles og spa-besøg. Nåja, og så er der også – og helt besynderligt – dine sløje kontorplanter, der synes at have svært ved at  fange din opmærksomhed. I hvert fald mangler de altid vand.”

Hun har muligvis ret.

Sagen er, at det tager mig 30 sekunder at komme på arbejde, fordi mit kontor ligger ved siden af soveværelset. Og jeg kan virkelig godt lide at springe ud af sengen – og i natskjorte og med nybrygget kaffe sætte mig ved computeren. Dagens første stille arbejdstimer er for mig de bedste. Det er dem, jeg efter en ferie glæder mig til at komme hjem til.

Fakta er, at der er …

• Rodet. For jeg gemmer alverdens avisudklip, citater, printede studier, billeder, ALT. Som om intet er for småt til at kunne bidrage med en idé.
• Virkelig mange produkter, som i den her setting er 100% arbejdsredskaber. Jeg har i modsætning til planterne helt styr på dem – de er organiseret i både mærker og funktion og bidrager til inspiration og konkrete fotoserier til artikler.
• Et hæve-sænkebord hvis funktion jeg aldrig benytter. Jeg skal sidde ned, hvis jeg skal skrive noget forståeligt.
• Distraktion. Jeg lader mig alt for nemt distrahere. Aldrig af opvask og manglende rene sokker. Men meget nemt af telefonen, som skal ligge i et andet rum, når jeg skriver. Så nemt, at jeg har lavet en ramme for min arbejdsdag:

Fra 07.00 – 11.00 skrive, fra 11.00 – 14.00 praktiske opgaver + pause og fra 14.00 – 15.00 læse + drømme. Det med at drømme sker jo langt fra hver dag. Men jeg prøver (uden specielt meget held) at gi’ pladsen, så alt ikke bliver for A til B-agtigt. For jeg vil også gerne turde noget.

HVAD JEG ØNSKER ANDERLEDES? Lidt mere orden, lidt færre bunker af dem, jeg alligevel aldrig vender tilbage til. For det er jo vitterlig vidunderligt, når der er ryddet op.

HVOR DISTRAKTION ALDRIG SKER er i forhold til huden. Morgenrutinen springer jeg aldrig over. Ligesom jeg ikke begiver mig til bageren eller i Brugsen uden at der er nogenlunde styr på minimalistmakeuppet og tøjet, for man ved aldrig, hvem man møder her på landet. Det fandt jeg ud af, da jeg arbejdede for Jyllands-Posten og min daværende klumme-kollega Farshad Kholgi en morgen stod ved bageren. Han lignede selvfølgelig en, der var trådt ud af Euroman, mens mine hælfri træsko stadig  støvede.

FOTOGRAFI: JESPER JOHANSEN