A-vit er vejen ud af mindre sart hud

Hvis du, som jeg, har ristet et par årtier for meget i solen, så ved du, at den kan efterlade, hvad der føles som varige spor af alt fra insisterende rødme til øllebrødslignende pletter.

Selv fik jeg styr på ansigtshuden ved at gøre tre ting samtidigt:

1) Være konsekvent med skygge og solfaktor

2) Mindst lige så konsekvent med A-vitamincreme

3) Få to årlige IPL-behandlinger

Men. Der var noget, der ikke lod sig fikse, og det var mine røde kinder. Bevares, de blev bedre, men rødmen forsvandt aldrig helt. Lå altid på lur. Ikke overslemt. Og ikke noget lidt foundation ikke kunne hjælpe på.

Men nu er rødmen væk.

To af hinanden uafhængige eksperter – en dermatologisk sygeplejerske og en kosmetiker, der begge med jævne mellemrum har spotlyset helt tæt på min hud, har konstateret, at rødmen og den lurende sarthed er væk.

Og jeg ved godt hvorfor. Det er nemlig en holdindsats, hvor styrkende A-vitaminer på en og samme tid hverken må være for irriterende eller for ligegyldige. Og hvor de uden at stå alene stadig spiller hovedrollen. Fordi der dokumenteret er de her fordele at hente:

  • Mere kollagen (1)
  • Antioxidant-beskyttelse (2)
  • Udglatning (3)
  • Pletfjernende (4)
  • Opklarende i forhold til udbrud og bumser (5)
  • Og ja … styrkende: “A-vitamin strengthen the protective function of the epidermis & restrain transepidermal water loss …” (6)

I forhold til det sidste – og det at slippe for den sartrøde hud – så kræver det et par hacks, som var en væsentlig del af overvejelserne i forbindelse med at hælde teorien fra bogen Seriøst bedre hud på tube.

For på den ene side skulle der være tilstrækkeligt A-vitamin i, så hardcore brugere fik nok. På den anden side skulle cremen kunne bruges både af nybegyndere og personer med sart hud. Løsningen blev at gå efter to forskellige varianter af A-vitamin og sikre den samlede max grænse, som EU anviser. Samme grænse som muliggør certificering.

Og derefter ikke lade A-vitaminholdet spille alene, men sammen med hudsympatiske indholdstyper som beroligende niacinamid, barrierestyrkende ceramider, fugtforseglende squalane og selvfølgelig hyaluronsyre.

Mit take vil dog altid være at beholde det A-vitaminprodukt, du måske allerede har og som din hud er glad for. Vil du imidlertid have Ansigtscremen med A-vitamin fra Seriøst bedre hud, finder du den hos hudlæger og online her.

@beautyspace på Instagram er der, hvor du kan finde andres erfaringer. Det samme gælder på Trustpilot, hvor der i øvrigt også er en, der er sur.

FOTO LEA JESSEN

Referencer: 1. Journal of investigative Dermatology, Vol. 138, issue 5, maj 2018 // 2. Journal of Biomedical Nanotechnology, februar 2016, s. 394-403 & Acta Biochimica Polonica, 2015, s. 201-206 // 3. Journal of investigative Dermatology, Vol. 138, issue 5, maj 2018 // 4. Postepy Dermatol Alergol. 2019;36 (4):392-397. doi:10.5114/ada.2019.87443 // 5. Journals of Dermatol Ther (Heidelb). 2017 sep; 7(3): s. 293–304. (’Why Topical Retinoids Are Mainstay of Therapy for Acne’). // 6. Advances in Dermatology and Allergology, august 2019, 36(4): 392–397.

05/08/2023
Stop med én ting, hvis din hud er sart eller fugtfattig
Hudlægen: Du renser dig hurtigt til flere problemer
09/08/2023
Kom med hjem på mit kontor
Her er flere produkter end på badeværelset

Kommentarer

  • Anette

    Jeg fik lavet en kikkert-operation sidste år og nu kan jeg se at der er arvæv på maveskindet efter det. Så jeg er faktisk begyndt at putte den flaske af grenactive retiniod emulsion jeg har på hylden, ovenpå arrene nu. Hvis a-vitmain kan noget på ansigtet, så må det næsten også kunne noget på den øvrige krop!
    Så det prøver jeg faktisk at gøre, for om ikke andet, kan det hjælpe på de små rynkede sataner hvis de bliver strammet lidt op. Og så er maveskindet jo næsten lige så sensitivt hud-wise som ansigtet, så vi får se om det ikke kan hjælpe huden på længere sigt, nu møget er for voldsomt til min egen femøre 😉

    18/08/2023
  • Louise

    Vil du sige at a vitamin også er løsningen ift ar efter bumser – sådanne røde/lilla pletter der bliver hængende på huden selv om selve bumserne er væk ? Min datter har brugt a vit fra the ordinary i lang tid men synes ikke at mærke effekt ift arene i hvert fald.

    10/08/2023
  • Pernille

    Jeg har snart brugt to stk. af din Ansigtscreme og den står fast på min ønskeseddel.
    Min hud har aldrig haft det bedre 😀

    08/08/2023
  • Tina

    Hej Anette.
    Min teenager er væltet op af en trappe og slået næsen for et par måneder siden! Der er stadig rødmen/at efter det! Tror du det vil hjælpe at han smører det med min A-vitamin creme fra dig?? (Det ser jo farligt ud :-))

    08/08/2023
  • Christina kragh

    Seriøst verdens bedste crem 🤗 jeg kan slet ikke beskrive hvor god den er ❤️

    08/08/2023
      • Lene Mirsbach

        Den er virkelig dejlig, jeg er på tube nummer 3 💞

        09/08/2023
  • Jeannette

    Kære Anette

    Efter råd fra dig, bruger jeg altid serum under din creme, da min hud ellers føles stram og det fungere så fint:-) . Lige nu er det niacinamid jeg bruger under. Jeg elsker din creme og min hud er seriøst ved at blive pænere ( solskader:-()

    God Dag Kh Jeannette

    08/08/2023
  • Mette

    Jeg er så glad for at have fundet din Ansigtscremen – jeg har sart hud, men har heldigvis ikke haft nogen gener. Min hud er nærmere blevet mindre sart, synes jeg.

    07/08/2023
  • Anette V. Christensen

    I tillæg til min lige afsendte mail ang. svien😊 Jeg har købt cremen på Mølholm i Vejle. Kan cremen være for gammel? Har den stået for varmt? Hvor står der noget om holdbarheden?
    Mvh Anette

    07/08/2023
  • Anette V. Christensen

    Efter jeg har brugt A-vitamin cremen, er min hud begyndt at svie? Jeg føler den er mere tør en fugtmættet? Hvis jeg bruger cremen alene, føler jeg ikke det slår til, da den føles meget tynd. Gør jeg noget forkert? Og kan jeg have en allergisk reaktion på cremen mht svien? Jeg er begyndt på Ole Hendriksens cremer efter Beaute Pacifique, som jeg ikke har haft problemer med.

    07/08/2023
    • Majken

      Jeg kender flere som har fået en”allergisk reaktion” ved brug af Ole Henriksen. Bla min svigerinde, hun har brugt hans produkter i flere år og fik pludselig svien og rød hud. Hun stoppede med at bruge cremerne og har forsøgt flere gange at bruge den igen men hver gang har hendes hud reageret… jeg ved ikke hvorfor, men har både en kollega og en veninde hvor det samme er sket.

      08/08/2023

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.