Krops-balmen, jeg bor i

De sidste par uger har jeg boet i Hæckels body balm, og lad mig sige det med det samme: Den er svær at få fat på, fordi den kun findes fysisk i Rabens Saloner (hvor jeg har købt min til 349 kr.) og i en butik i Aalborg (kan jeg læse mig til på Hæckles internationale side).

Den er efter al sandsynlighed ikke for alle, for den er flødetynd i konsistensen på en måde, så man først tror, at det er en fejl. Nemt er det heller ikke ligefrem at styre noget så sjasket til hele kroppen. Det er som en blanding af mælk og serum (altså flødeagtig), men nøj, hvor har den en nærmest krammende effekt på huden. Indholdet tæller både fugt, fedt og beskyttelse i en god kombination: Tang, tomatfrøolie, granatæbleolie, glycerin, cedertræolie, rosmarinolie, E-vitamin og græskarolie. Duften er underspillet og hudagtig rar af overvejende cedertræ og rosmarin.

HUSK at den slet ikke er for dig, der vil undgå parfume og heller ikke for dig, der elsker en fed kropssmøre. Og heller ikke for dig, der vil undgå glasflasker på badeværelset.

DE EKSTRA PROCENTER: Hvis du gerne vil supplere September måneds Book’n Beautybox, så giver Ecooking 25% her det næste døgn (brug koden BS25) og Bak giver her 20% med koden probiotika. Hvis du altså mangler noget. Koderne er mellem dig og de to producenter, skal jeg for god ordens skyld nævne. Hvis spørgsmål, så får du to kontaktpersoner:

theodor@bakskincare.com

mjb@ecooking.dk

@beautyspace på INSTAGRAM

30/08/2021
Jeg har smidt en læser på porten
Og her er årsagen
03/09/2021
Derfor reagerer din hud positivt på CBD
Hvordan gør du – plus linket, alle har efterlyst

Kommentarer

  • Sofie

    Body balmen kan forudbestilles hos Unum i Aalborg – forventet levering om et par uger 🙂

    07/10/2021
  • Emilie B

    Kære Anette,
    Jeg fik fat i BAK skincare, fordi jeg simpelthen gerne ville vide, om mine produkter kunne anvendes sammen med. Deres klare anbefaling er altså, at man forsøger at anvende produktet helt alene hele døgnet og se, hvordan huden reagerer.
    Dette fordi at der i hudpleje er så mange konserveringsmidler, at dette vil ødelægge bakterierne i serummet.
    Hvis der er produkter, man ikke kan undvære, skal man vente 30 min, men de anbefaler altså, at man forsøger sig med kun deres serum for at se effekten heraf.
    Jeg kan godt lide tanken om det, samtidig med at jeg synes det er “skræmmende”, da jeg jo er glad for de produkter, jeg bruger. Men jeg giver det et skud!
    I øvrigt den bedste kundeservice hos dem, jeg længe har oplevet. De kiggede ingredienslisterne igennem for mig på de produkter, jeg bruger, for at se, om de indeholdt konservering, som ikke fungerer med deres produkt. Og gav mig gode og saglige argumenter for, hvorfor jeg skulle prøve deres produkt alene. Hvis jeg ikke brød mig om effekten, tilbyder de pengene retur. Synes det er fantastisk kundeservice ❤️

    06/09/2021
  • susanne brøndum

    Så har jeg fundet butikken med Hæckels i Ålborg – den hedder Unum – MEN har ikke body balmen hjemme – MEN den kommer!
    hilsen
    Susanne

    03/09/2021
  • susanne brøndum

    Søde Anette – hvis site? Hæskels? den kan jeg ikke finde…..hvis nogen finder Butikken i Ålborg , så vær sød at dele med os andre Ålborgensere…
    susannel

    03/09/2021
  • susanne brøndum

    Samme spørgsmål som Liselotte!
    Hvor i Ålborg køber jeg Hæskels Balm?????

    sol fra susanne

    03/09/2021
  • Emilie B

    Hej Anette
    Har netop modtaget månedens boks
    Er i tvivl om BAK’s serum – Hvordan jeg skal bruge den i min rutine?
    For så vidt jeg kan læse, må den ikke toppes ovenpå alt det andet jeg bruger, men skal nærmest stå alene.
    Hvordan har du brugt den? (Hvis du har prøvet den)
    Jeg bruger altid tromborg peptide mist som det første, og den kan jeg ikke undvære. Mon jeg kan smøre olien på derefter?
    De skriver jo at der skal gå 30-60 min før man smører andet på – det er nok ikke en mulighed i min hverdag
    Spændt på at høre, hvad du tænker
    Kh Emilie

    01/09/2021
  • Liselotte Poulsen

    Hej Annette
    Kan du huske navnet på butikken i Aalborg der sælger den body-balm ?

    01/09/2021
  • Liselotte Poulsen

    Kan du huske hvad det er for en butik i Aalborg de sælger den Hæskels balm?

    01/09/2021

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.