Langt hår, lange bryster og award-vindere

Kender du det med komplimenter, der bliver siddende i systemet? Og ikke nødvendigvis på den gode måde. Som da min 10-årige niece meddelte, at hun – når hun blev voksen – ønskede sig lige så langt hår og lige så lange bryster (!) som mig. Avedas nye – og jo virkelig fine – billeder fik mig til at tænke på netop det kompliment. Det er hårmesteren Paul Knights, der står bag det rene og blankpudsede hestehale-look skabt til sommerens OL, hvor Stella McCartney klæder England på. Det bærende produkt er Avedas Thickening Tonic.
HVEM VANDT? I fredags blev der sat ord og klapsalver på de skønhedsfund, juryen i Danish Beauty Award mener, vi andre ikke bør gå glip af. Der var godt gensyn med værtsparret Peter Frødin og Ellen Hillingsø i forbindelse med prisuddelingens 10-års jubilæum. Hvis du har tid og lyse, så er der lidt mere på Beautyspace her, ligesom alle vinderprodukterne findes her.
NB: Først en hurtig melding om, at alle heldige Grown Alchemist vindere får beauty-post i næste uge. Og så et kæmpestort tak til alle, der mødte op til foredraget på Café Gran i går. Det var flot arrangeret af City Horsens og sikke et opløftende selskab: sjovt, virkelig hyggeligt og med en voldsom aktiv spørgerunde. Jeg er altid både høj og trist, når jeg kører hjem fra et foredrag. For hvornår ses vi lige igen?


Anette Kristine Poulsen
@ Sanne – Her er der jo BH-hjælp på. Omvendt så var den der jo også, da jeg fik komplimentet.
@ Line – SÅ dejligt, at du kom til eventen i Horsens. Dejligt at møde dig. Jeg synes, at Vita Liberatas selvbruner-serum er et hit, som kan blandes i din egen hudpleje eller bruges i et tyndt lag under. Mht. strækmærker, så er de svære. Hold dem smidige med gode fugtmagneter og fedtstoffer (gerne hybenkerneolie med A-vit fra helsekosten) – og generelt vil en A-vit kropscreme hjælpe, da den øger kollagenmængden en anelse. Stor hilsen Anette
sanne
Skøn kompliment, men nu syner dine bryster ikke specielt lange, så mon ikke det går. 😉
Line
Hej Anette
Har med stor glæde læst fin bog .. Købte den til foredraget i Horsens .
Jeg har dog to spørgsmål jeg har tænkt på – kender du til en ansigts selvbruner som er god til ansigtet – som måske ikke er for fed ?
Strækmærker – er der noget man kan gøre for at mindske dem ?
Maj hilsen Line
Anette Kristine Poulsen
@ Kirsten Skov – Præcis
@ Carina F – Og forhåbentlig synes du om det. At løbe altså.
Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
@ Pernille S – Tænker du på kanterne af tøjet, fx halskraven ?
Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
@ Charlotte Baasch – I hvert fald holder klichéen med børn og de fulde folk. Det er så heldigvis op til en selv, hvor meget af det, man skal tage ind.
Stor hilsen Anette
Pernille S
Ha ha! Fra børn og fulde folk…;-))
Hvor ser publikum ud til at nyde dit foredrag. Og så vældig hyggelige omgivelser!
Noget helt andet Anette; er der ingen kvinder som går i hvidt om sommeren? Så træt af gult hvidt!! Findes der solcremer der ikke misfarver lyst tøj?
Dejlig dag til dig. Smil smil
CarinaFinseth
Åh, de kære, skønne, ærlige børn 🙂
Min datter gik det ene år rundt og sang en sang fra det års børne MGP: “håndværkerrøv”. Efter et øjebliks sang, stopper hun op og siger: “Min far har håndværkerrøv, og mor – du har bare revisorrøv.” Det fik mig til at begynde at løbe 🙂
Kirsten Skov Johnsen
Der er ikke noget galt med lange, slanke og elegante bryster…..
amaja
det er derfor jeg aldrig har haft eller ønsket børn
Charlotte Baasch
Ha ha ha…..Børn er bare skønne.
Glemmer heller aldrig dengang min lille nevø spændt spurgte om jeg havde en baby inde i låret.
En børne-logisk henvisning til hans mors højgravide mave.
Han blev lidt skuffet over min forklaring og jeg gik på kur 🙂
Brysterne kan jeg ikke udtale mig om, men jeg vil give din niece ret, du har et flot og lækkert hår!