Spørger du, om jeg er forureningshys?

0102030405060708

Hvis du hører til dem, der tænker øhhh nej, jeg bor hverken i Mexico City eller Beijing – så mon ikke det går? Så jo. Selvfølgelig går det. Men det er værd at vide, at vi har taget lidt for let (og måske tænkt beskyttelseskedeligt) på de forureningspartikler, som kan være op til 20 gange mindre end en hudpore. Og tro mig, kædereaktionen mangler ikke tjubangeffekt, for skidtet kickstarter en uheldig iltningsproces, der føder de aggressive molekyler (fri radikaler), der laver ravagen. Vi taler mere fugtfattig, pigmentramt og krøllet hud. Det viser flere studier, bl.a. et kig i Journal of Dermatology Science (DESC-2721) og en undersøgelse foretaget af det tyske Leibniz Research Institute for Environmental Medicine.

Så. What to do:

  • Bliv klogere på luftkvaliteten, hvor du befinder dig. Eksempelvis fra sitet her.
  • Pas på dit grydelåg – jo stærkere og sundere hudbarrieren er, jo mere modstandskraft har den.
  • Rens huden hver aften. Men ikke for hidsigt.
  • Lad dig polstre indvendigt som udvendigt med beskyttende antioxidanter, som er det eneste, ballademager-molekylerne lader sig slå ud af.

SNUP DEN BEDSTE KAMPSIKRING: Jeg havde tre helte-produkter med på Go’ Morgen Danmark i går. Tre der virkelig fungerer godt, også sammen. Vær opmærksom på, at der til juli kommer et fint anti-forureningsbud fra Prevage, som er virkelig dygtige på især to områder: forurenings-beskyttelse og brug brug af antioxidanten Idebenone. Fra i går:

  • Flash Defence Anti-Pollution Mist fra REN (299 kr. i Magasin)

Ansigtsmist med beskyttende zink, et batteri af antioxidanter og et forseglende gummistof hentet fra sukker. Kan bruges under eller over makeup. Lov mig, at du går ind og prøver et pift.

  • Mega-Defense SPF 45 fra Dr. Andrew Weil for Origins, 400 kr. (tlf. 36394400) 

UV- og forureningsbeskyttelse i ét tilsat sejlivet kaktus og med fysiske filtre, som gør, at den tyndtflydende lotion kan bruges helt op under øjnene uden at irritere. Jeg er fan af det her produkt, men hvor ville jeg dog ønske, at tuben var større. det er som om den med sine 30 ml er lavet til weekendture.

  • SOS-olie fra pHformula, 590 kr. (tlf. 70 21 10 70, beautyakademiet.dk)

En barrierebeskyttende (og hud-opgraderende) undertrøje i en letvægts-vand-i-olie-blanding med E- og C-vitamin sammen med oliemikset af argan, mandel og jojoba. Fin også til kombineret/fedtet hud.

CitySmart

PS: Hvad med kroppen? Og udfordringen med forureningen. Jeg har svaret, men hvad tror du, der her gælder?

01/05/2016
Maries kamp mod slidte lokker
04/05/2016
Langt hår, lange bryster og award-vindere

Kommentarer

  • Anette Kristine Poulsen

    @ Susanne – Ikke for at lyde Kloge-Åge-agtig, men årsagen håber jeg jo, at du har mulighed for at gøre noget ved. Ellers ved jeg anbefale dig at spraye den beroligende tonic på huden fra Rønsbøl og så hører Sephoras High Coverage concealere til de mest dækkende.

    @ Helene – Ja, det har jeg og de lander på bloggen snart, lover jeg.

    @ Anette J – Det vil jeg overveje.

    Stor hilsen Anette

    08/05/2016
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Mette S – Jeg er 98 pct. sikker på at de indeholder 2 pct., men jeg tjekker og laver et indlæg om det.

    @ Marie – Jeg giver dig fuldstændig ret. Personligt ligner jeg en klovn med alt for mørke og farvede læber, så man må se, hvad der klær’ en og hvad, man føler sig komfortabel med.

    Stor hilsen Anette

    08/05/2016
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Rie Dyrnes – Big smile. Prøv næste gang at spørge til den videnskabelige dokumentation bag at det skulle være farligt at blande mærker, og om han så heller ikke blander mad. Når det gælder frugtsyrer er der dog en undtagelse – her synes jeg også man skal vælge samme mærke.

    Stor hilsen anette

    08/05/2016
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Pernille S – Tak og for din skyld har vi skåret det ned til 3 produkter pr. indslag ;o)

    @ Cecilia – Stadig den fra Danish Skincare.

    Stor hilsen Anette

    08/05/2016
  • Pernille S

    Super indslag!!!!

    08/05/2016
  • Cecilia

    Hej Anette! Jeg synes ikke, jeg kan finde listen med anbefalede produkter længere? Well, jeg er netop løbet tør for salicylsyre (brugte pudderdaasernes t-zone peeling, men nu tænker jeg, at jeg vil prøve en anden). Anbefaler du stadig den fra Danish skin Care, eller er der kommet noget nyt som er bedre? – jeg har tendens til cystiske bumser, men stadig ret tør/stram hud og oplever at produkter med alcohol især kan få mig til at slå ud, så alkoholfri ville være et hit! Jeg overvejer også at tre en periode med AHA istedet, men jeg ved ikke om det ville være fjollet qua mine urenheder? Tusind tak for skøn blog og bog! Hav en dejlig sommerdag/-weekend.

    06/05/2016
  • Tak for fabelagtige ord og kommentarer. Jeg er tilbage på bloggen i weekenden. Og svarer på alle kommentarer her. Stor hilsen Anette

    04/05/2016
  • Rie Dyrnes

    Hejsa.
    Bliver simpelthen nødt til at skrive om mit arrangement hos den lokale kosmetolog. Der var oplæg fra Exuviance. Et fint mærke med lækre produkter… Men næsten alt hvad han fortalte, var stik imod meget af det der står i din bog, og her på bloggen. Så helt sikkert en dygtig sælger, men meget langt fra virkeligheden. Han fortalte bla hvor farligt det var at blande forskellige mærker, og hvor vigtigt det var at skrubbe huden. Ja jeg ved jo heldigvis bedre :O)

    03/05/2016
  • Mette S

    Hej A 🙂 jeg har også sart hud – og har læst Superhed. Det er en rigtig god bog, med mange gode råd og forklaringer, så læs den endelige Susanne.
    På baggrund af netop det, har jeg købt Rønsbøl ansigts mist og natcreme med niacinamid… men er der ikke noget med procenterne, de skal være over 2% ikke også. Ved du, om Rønsbøls natcreme er med min 2% niacinamid (?) – pg evt hvor kan jeg som menigmand finde ud af det?
    Tak :-*

    03/05/2016
  • Anette J

    Hej Anette. Vil du ikke skrive en blog-post om deodoranter (altså anti-perspiranter)? Her og der kan man læse om, at man kan lave dem selv, at nogle tilstopper porerne i huden (og det er ikke godt), at der er meget kemi dem, at dén virker/dén virker ikke osv. Har du en holdning, som du vil dele?

    03/05/2016
  • Jeg synes ikke at jeg har fået et link et beautyspace boksen i denne måned? 🙁
    Burde den ikke lande i min indbakke den 2. maj?

    03/05/2016
  • Nina

    @ Marie

    Jeg er ikke Anette, men tænkte jeg lige ville skrive anyway.

    Jeg tror mest af alt det er en vane sag! Mit tip er at købe en flot men billig læbestift og start ud med bare at have den på hjemme. Så kan du lige så stille i dit helt eget tempo vænne dig til at have knald på læberne!

    03/05/2016
  • Selv tak, smukke. Det gjorde for ondt i øjnene til at jeg ville tie stille. Jeg er sådan én som finder stavefejl på havregrynspakkerne og vænnet mig til at undlade at kommentere det hele tiden, men nu elsker jeg jo dig og din side …

    03/05/2016
  • HeLene

    Godt tip med den fra origins, den må jeg ind og teste. Har du prøvet den lignende som Clarins har, men som ikke sælges i Danmark, et mineral beskyttende filter som er virkelig dejligt, men også i en ret lille tube, men kun mineraliske filter og god under makeup og med beskyttelse mod pollution.
    I mange år brugte jeg kun fysiske filter og i år har jeg besluttet at det skal jeg prøve at styre mod, i hvert fald i ansigtet. Har du andre fysiske filter favoritter? Måske i større tuber 😉

    03/05/2016
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Sanne – Tak. Som i rigtig mange tak.

    Stor hilsen Anette

    03/05/2016
  • Spørger du …

    03/05/2016
  • Susanne

    Hej Igen
    Det kommer helt sikkert som følge af massiv stress. Nu kæmper jeg bare indtil det forhåbentlig fortager sig. Kaffe og krydderier gør det bestemt heller ikke bedre…

    03/05/2016
  • Marie

    Hej Anette

    Jeg har som så mange andre bladret igennem billeder fra den røde løber til Met Gala 2016. Det slog mig, at virkelig mange kvinder havde (meget) mørke læber og selvfølgelig så det hammer flot ud på dem alle, som jo nok har været i kyndige make-up hænder i flere timer.
    Mit spørgsmål er så: vil du give mig ret i at det bare ikke er alle ansigter/ansigtsformer der kan bære disse helt mørke læber (altså bortset fra alle Hollywoodstjerner naturligvis)? Jeg har i hvert fald altid syntes, det ser fjollet ud til mig. Eller handler det bare om de rigtige teknikker/den rigtige make-up artist?

    03/05/2016
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Susanne – Jeg vil jo helst afhjælpe dig med din rødme. Ved du, hvad den forårsages af? I bogen SUPERHUD har jeg et kapitel med netop sart hud/rødme, som jeg tror, du vil få gavn af. Men lad mig høre fra dig, hvad du tror årsagen er først. Så skal jeg nok komme med dækkende hjælp.

    @ Leah – og jeg lover dig, at den er fabelagtig fin, bare lidt for lille i str.

    @ Christina Hansen – Selvfølgelig. Den skal på som det sidste – dog kan du sagtens opfriske i løbet af dagen med fx Rens mist. Mit eneste ønske til dr. Weil og Origins er, at de laver en større tube, for den er for lille.

    Stor hilsen Anette

    03/05/2016
  • Christina hansen

    Er man helt dækket ind med den Mega- Defence spf45?
    Eller skal der yderligere på efter hudpleje?

    Og er du sød at beskrive, præcis hvor i rækkefølgen den skal ind?
    Før el efter serum?

    Tak <3

    03/05/2016
  • Uh jeg kunne godt overveje at købe Dr. Weils solbeskyttelse ‘mega-defense’. Er allerede fan af hans produkter hos Origins.

    03/05/2016
  • Susanne

    Kære Anette
    Kan du hjælpe ? Rødme på kinderne ind mod næsen og lidt på selve næsen.. Kan du eventuelt anbefale hvad du mener jeg eventuelt kan dække det med ? Jeg er blevet anbefalet både concealer og Foundation-de fleste anbefaler noget forskelligt, det er godt nok en jungle. Har stadig lidt svært hvornår jeg skal bruge det ene eller det andet. Og eventuelt hvilke mærker kan du anbefale ( uden alt for meget kemi ) Tusind tak :o)

    03/05/2016

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.