Lidt skabs-kigger er de fleste vel

 

skabskigger

Sig du kender det. Dét med at stå på et fremmed badeværelse. Hvor skabene kalder på at blive åbnet. Nole gange står noget jo også frit fremme, og det føles så mindre skummelt at prøvepifte eksempelvis en duft. Det var på restaurant- og hotelbadeværelser, at jeg fik idéen med at have stakkevis af de gode eksfolierende vaskeklude hjemme hos mg selv. I dagens Børsen Weekend har vi en skabs-kigger-artikel med. En med holdet af de  produkter, som vil få folk til at lukke sig inde på badeværelset. Længe, undrende, beundrende og helt sikkert med et par nye ønsker tastet ind på mobilen. Hvad med dig? Er der nogensinde et produkt, som har fået dig til at blive hængende (for) længe på et fremmed badeværelse?

NB: Jeg ved, at nogen her på bloggen skal til LA, faktisk endda flere. Så til jer er avisen i dag spækket også med et opslag af velværetips til englenes by.

MondrianSunsetBvld

 

26/05/2016
Spørgetimen
29/05/2016
Næste beautybox, blå neglelak og opløftende makeup

Kommentarer

  • Shay R.

    Hej Anette

    Måske et lidt malplaceret spørgsmål i forhold til indlæggets indhold, men ikke desto mindre: i forbindelse med køb af sådan en derma-roller, vil du så altid anbefale at købe de “resterende” produkter med, som firmaet anbefaler? Eller ser du umiddelbart intet problem i f.eks. at bruge et BHA produkt efterfølgende? På forhånd tak for svar 🙂

    Mvh Shay

    29/05/2016
  • @ Sofie M – Det er da også helt uanstændigt. Stor hilsen Anette

    @ Anne – Der er sol-indlæg på vej.

    Stor hilsen Anette

    29/05/2016
  • Anne

    Hej Anette

    Lige noget helt andet – jeg skal snart til Bali, og mangler en god solcreme til kombineret/fedtet hud. Jeg må desværre indrømme jeg tit får sprunget solcremen over, da jeg ikke kan finde en der er behagelig nok at have på. Jeg kan se du tit anbefaler den fra Rudolph Care, men den virker simpelthen ikke rar på min hud. Det er ikke fordi jeg er super olieret til hverdag, men jeg bliver det altid på varme sommerdage.

    Håber du kan hjælpe – beklager hvis det ikke er relevant for indslaget her.

    Mvh Anne

    28/05/2016
  • Sofie Marland

    Hold kæft, jeg ville blive sur, hvis jeg opdagede, nogen kiggede i vores skabe uden at spørge. For mig ville det være på linje med lige at prøve mit undertøj eller tjekke min netbank. Hvor ER det uopdragent og grænseoverskridende. Jeg bliver helt ked af det og ubehageligt til mode over, at folk åbenbart gør det, og skal da til at have kigget på badeværelsesskabe med lås åbenbart 🙁

    28/05/2016
  • Anne Mette j

    Hej Anette.
    Jeg søger dit råd. Jeg er netop i dag blevet sat i isotretinoin behandling af min hudlæge. Jeg er 26 år og har ret så grim akne.
    Jeg har længe haft din bog så det er stadig den jeg rækker ud efter når jeg skal blive klogere inden for feltet. Jeg har netop læst kapitel 6 igen som heldigvis beroliger mig ift opstart af sådan en “hestekur” som isotretinoin jo må siges at være. Jeg vil gerne høre om du har forslag til hvilke cremer jeg skal brug mens jeg får denne behandling. Jeg ved huden formentlig bliver ganske tør.
    Jeg har læben brug Beaute pacifique’s super 3 booster sammen med Ole H’s invigorating night treatment – mon ikke det er for hårdt for huden nu?
    Jeg håber du kan hjælpe mig ift cremer der kan “redde” en isotretinoin-hud uden at tilstoppe porerne.
    De bedste hilsner
    Anne Mette

    27/05/2016
  • Lene Kathrine Jensen

    Pokker tage de nye hængsler med selvluk, magneter m.m. De sætter krav om udvidet, fingerfærdigheder når skabet skal lukkes, uden at lågen bare “hamre” højlydt i… Men indrømmer gerne, at jeg er en lurer…
    Og særligt steder hvor jeg ved, eller kan se på kvinden i huset, at hun nok har geniale og skønne produkter stående. Man må jo lurer hinandens små tricks af…

    27/05/2016
  • Mariann

    Hos mig må man både kigge og prøve, og da jeg arbejder i beautybrancen er der nok at kaste sig over – hvis man da kan finde rundt i rodet, for orden der er der i hvert fald ikke 😉
    Selv kigger jeg gerne hvis folk har det stående fremme, men åbner ikke skabe og skuffer og prøver kun efter først at spørge om lov 🙂

    27/05/2016
  • @ Lise-lotte – ja, men er også nogle slyngler, os der gør det. Jeg kan se det med skuffen for mig.

    @ Christina K – Forestiller mig du har de mest spændende bakker og skabe.

    Stor hilsen Anette

    27/05/2016
  • @ Anja – Jo det er præcis den. Kommer herhjemme til juli, så om ca. 1 mdr. og den er god.

    @ Jane – God idé med glas!

    Stor hilsen Anette

    27/05/2016
  • @ Helene – Åh, har ligget i blød i den duft så meget, at jeg er i tvivl om ikke der er tale om en over-dosis. Stor hilsen Anette

    27/05/2016
  • Nej..det er totalt grænseoverskridende, at åbne andres skabe og skuffer, så det kunne jeg helt aldrig drømme om..Men jeg ved der er nogen der åbner mine. I lang tid havde vi en skuffe hvor fronten røg af, når man tog fat i den..Da vores hus er ret lyt, kunne man høre når skuffen faldt på gulvet..Så vidste vi hvad hende på badeværelset lavede …:-) Jeg sagde aldrig noget, men tænkte tit, at panikken måtte brede sig når skuffe-fronten, og noget af indholdet endte på gulvet 🙂

    27/05/2016
  • @ Rebecca – Åh, jeg kender det. Da jeg var barn hængte jeg et håndklæde for nøglehullet ;o)

    @ Tanya – Herligt med sådanne mødre.

    Stor hilsen Anette

    27/05/2016
  • Christina kragh

    Jeg er generelt et mega nysgerrig menneske omkring alt men lige det med badeværelset har jeg egentlig aldrig prsktiseret haha måske fordi min egen beauty hylde selv er top lækker .
    Men jeg er helt sikker på der bliver luret og kigget på mine bakker der bliver ihverfald altid spurgt ind til hvad og hvordan de bruges…en’ følger jo med på Beautyspace haha kram

    27/05/2016
  • Jane

    Jeg er også nysgerrig på et fremmed badeværelse åbner dog ikke skabe . Hos mig selv har jeg hængt et lille skab med glaslåger, det kræver så bare at det ikke roder , så kan folk bare kikke alt det de vil

    27/05/2016
  • Anja

    Jeg har været skabsgæst så længe jeg kan huske Jeg spotter YSL og tænkte det var den nye Mascara Vinyl Couture, men umiddelbart er det ikke det, der står. Men er det ikke en mascara? God weekend!

    27/05/2016
  • HeLene

    Kikke synes jeg er ok, men prøve, nej så må man spørge…

    Jeg har ikke selv parfumer på toilettet, men jeg husker en veninde til en veninde i ungdomen, hvor familien havde en mega stoooor flaske med anais anais stående åbent ude på badværelset… De fleste teenagepiger der var på besøg i den familie duftede virkelig godt (og nok lidt meget) når de havde været på toilettet. Og jeg husker veninde-pgen spørge min veninde: “så ku du også li den?” (med et glimt i øjet henvisende til parfumen min veninde ikke ku la vær med at prøve, trods at hun ikke spurt førhen).

    Deres toilet var helt klart en eau det toilette, trods at det jo er en kraftig eau de parfume, den der anais anais… Men som jeg husker det var det ligesom noget de godt viste og som de var generøse med, om ikke faren eller moren var i noget arbejde hvor det kom freebies?…

    27/05/2016
  • Tanya

    Jeg elsker at kigge i skabe, men flover mig over rodet i mit eget. Det må blive et sommerferieprojekt at få ryddet ud og op, så det ser smukt og indbydende ud. Folk må nemlig gerne kigge hos mig, og også gerne prøve (hvis de spørger 🙂 ).
    Jeg var selv så heldig som teenager at både min mor og min skønne papmor tillod mig a prøve alt hvad jeg havde lyst til. Meget generøst og meget dejligt!

    27/05/2016
  • Rebecca F. G.

    Jeg elsker at lure, og at blive luret på. Ikke i “den” forstand, men mere det at få gæster og have gjort lidt ud af det der står både inden i, og udenfor skabet. Jeg elsker når folk spørger, for så kan jeg jo henvise til at mange af de skønne produkter jeg har, er med varm anbefaling fra mit yndlingsrum, beautyspace 😉
    Jeg har selv altid luret, siden jeg var lille pige. Især når jeg var hos min tante, for manden var sælger for l’oreal. Så kunne deres datter komme og banke på badeværelsesdøren når jeg havde været derude for længe – de vidste nemlig godt at jeg var nysgerrig.

    27/05/2016
  • @birgitte B – Godt der er ordentlige mennesker som dig, Birgitte ;o)

    Stor hilsen Anette

    27/05/2016
  • Jeg gør det ikke, for jeg er simpelthen ikke tilpas med tanken om, hvad jeg kunne finde i de skabe…
    Men jeg spørger gerne til noget, især hvis det står fremme. F.eks. min veninde som er gået over til stort set kun at bruge Rudolph Care. Så skal jeg lige høre, hvad hun synes om det 😉 kh. Birgitte

    27/05/2016
  • @ Sanne – Haha, jeg glemmer tit mit rod og skabene, fordi jeg tænker, at andre nok ikke sådan kan finde på at kigge. Men den holder ikke.

    @ Karina VS – Jeg kan åbne alle skabe lydløst. Alle!

    Stor hilsen Anette

    27/05/2016
  • Karin vs

    Jeg har flere gange hørt det meget høje og utvetydige KLIIIK fra vores skabe på badeværelset 😀 men der er aldrig nogen der spør – jeg har ikke parfumer på badeværelset. Selv har jeg kun kigget én gang – det var i min venindes skab. Hun er kosmetolog og har simpelthen så mange spændende ting – også ting som jeg ikke engang kan udtale navnene på 😀
    Synes det er herligt når folk kigger!

    27/05/2016
  • Åhr, det er jeg glad for at høre – at jeg ikke er den eneste. Omvendt tænker jeg nogen gange hvad andre tænker, når de åbner mit badeværelsesskab og ser de utrolige mængder alt muligt på rad og række. Jeg har i årevis prøvet at downscale, kun bruge det jeg har, men det kommer til at tage et par år til før enkelheden indfinder sig. Rigtig go’ weekend, smukke. 🙂

    27/05/2016

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.