Sengekants-hud, Wegovy-face og fillers rehab

Stadig vippende på kanten af 2025 står vi overfor et vanvittig spændende skønhedslandskab – af flere grunde. Samtidig med at der er dømt død over det, der tidligere lidt koket er blevet kaldt skønhedshemmeligheder, fordi vi har droppet koketteriet og er blevet sandhedssøgende og jagter dokumentation, så smelter skønhed sammen med snusfornuftig sundhed. Både på den lidt komplicerede longevitymåde og heldigvis også en forfriskende enkel måde, som Bente Klarlund skrev i Politiken i går med henvisning til motion og sund kost: ”det billige skidt er kommet for at blive.” Og her luller søvn og seng sig ind som en decideret wellbeing destination. Prøv bare at Google ”bed rotting” som et nyt selvomsorgs-fænomen.

På Go’ Morgen Danmark i torsdags var vi også omkring et par andre fænomener:

Wegovy face

Et poppet, ikke-fagligt begreb, der handler om, at hurtigt vægttab (om det så sker med medicin eller uden) kan gøre, at man i ansigtet føler sig som en kollapset, luftfattig ballon. Ansigtet er nemlig et af de steder, et vægttab ses først. Der er ifølge hudlæge Peter Bjerring intet, man kan gøre ved fedttab i ansigtet – udover måske at tabe sig med langsommelighed, så det hele muligvis falder lidt bedre til.

Fillers rehab

Først mødte vi begrebet fillers fatique, så fillers rehab. Begge er en reaktion på en populær injektionsbehandling, nemlig fillers. Hvis man googler pillow face (en tilstand, hvor ansigtet er unaturligt hævet som følge af for heftig brug af fillers), så dukker der voldsomt oppustede eksempler op.

Interessant nok, så kan man hos klinikken Retouch booke såkaldt second opinion-samtaler, hvor en fagperson vurderer, om man er for meget eller forkert fyldt op. Fillers er kommet for at blive, men der vil komme en skærpet opmærksomhed på, hvor god en idé, det i virkeligheden er, og ikke mindst en benhård konkurrence – f.eks. fra såkaldt biostimulerende behandlinger. Den tiltrængt skærpede opmærksomhed sker af to årsager:

• Midlertidige fillers er i følge flere studier ikke så midlertidige, som vi hidtil har troet. De kan i værste fald blive i huden for altid.
• Fillers er ikke bare (som så ofte markedsført) vand og hyaluronsyre. De indeholder også et krydsbindende stof, som er det samme, man bruger til at hærde visse plastformer.

Preventative care – altså alt, der forebygger

Vi har brugt ret meget taletid på hudpleje med ramasjang i – noget, der kan forandre, opgradere eller fjerne noget, vi er trætte af. Forebyggelse med f.eks. UV-filtre og antioxidanter har måske ufortjent været skubbet hen i et kedeligt bænkevarmerhjørne. Men det er slut nu – af to årsager

• Når verden vakler, så passer vi på det, vi allerede er heldige at have, inkl. vores livsvigtige hylster, huden.
• Det er et modtræk til sidste års Sephora-kids, hvor børn og helt unge gik amok i for aktive ingredienser. Hud- og barrieresundhed er i højsædet.

Konkret handler det om at please og passe sin kollagenmængde og praktisere fugtsandwichmetoden, når radiatorvarmen som nu støvsuger huden for fugt.

Forebyggelsestendensen har i øvrigt lange fangarme. Vi kommer nemlig også til at se efter hudpleje, der kan bidrage med mental ro (neuro glow som en slags overbygning på psykodermatologi, altså at psyken påvirker huden og omvendt). Og vi vil gå op i at please og pleje hud i overgangsalderen inkl. se på hvordan hormoner, både dem på recept og fra planteriget, kan være forebyggende.

MERE SERIØST BEDRE HUD finder du i ord og på tube her.

ALLE BILLEDER er fra den nye bog Opskriften på bedre hud i overgangsalderen, som udkommer 30. januar. Fotografen er min eminente medforfatter Ditte Ingemann.