Spørgetimen

PinkCoat

Se lige den farve her. Hvem der dog bare havde sådan en regnfrakke. Nogen skriver, at der visse steder i landet er mere brug for den end indholdet i dagens kortfilm.  I dag er fire spørgsmål samlet fra de seneste kommentarfelter, og jeg håber, svarene kan bruges:

EMBRYOLISSE & ANTIRYNKE?

Hej Anette, jeg har hørt, at Embryolisse skulle være et godt produkt, og at der ikke er parabener i. Ved du, hvor jeg kan købe produktet – og hvilken creme skal jeg ellers vælge til antirynke? I øvrigt syntes jeg, at du giver nogle rigtig gode tips i Go’ Morgen Danmark. Blot syntes jeg, at TV2 ikke giver dig tid nok, men prioriterer madlavningen, så som at hakke et løg. Hilsen Susanne

Kære Susanne, nu kan man jo altid blive bedre til at hakke løg. Jeg ved, at jeg kan – men tak. Embryolisse køber du her, og for mig (og de fleste makeupartister) er den perfekt som primer under makeup. Parabener  er jeg nu generelt ikke bange for, og når det gælder udglatning og hudforbedring, så hold øje med A-vitamin, fx fra Beauté Pacifique, Verso eller Environ. Mange hilsner Anette

GÅR RØDE LÆBER TIL BRYLLUP?

Anette, jeg skal giftes til juli, og jeg kunne så godt tænke mig at have rød læbestift på, men min kæreste vånder sig, fordi han er bange for, at vi så ikke kan kysse hele dagen. Er der nogen måde at løse det på – enten via gode stifter det ikke smitter af eller via tricks. Stor hilsen Sara

Kære Sara, et tip fra en af landets ypperste makeupartister, Carina Rehmeier: Først tegner du hele læben op med en lipliner (den smitter ikke af) i samme farve som læbestiften, som duppes ovenpå, evt. med lidt gennemsigtigt pudder ovenpå. Prøv det af og se hvor længe, det holder, og hvordan det fungerer med kysseriet. For det kommer jo an på intensiteten af de kys. Stor hilsen Carina med et NB fra Anette: Smashbox har netop lanceret en virkelig fin mat læbestift døbt ‘Be Legendary Lipstick Matte’.

KLØENDE HOVEDBUND, HJÆLP

Kære Anette, jeg har søgt på bloggen efter råd til kløende hovedbund – og jeg kan se, at der anbefales en B-vitamin cocktail, men jeg kan ikke se hvilken. Jeg var på Isotretinoinkur sidste år, hvor hovedbunden lukkede af for sebumproduktion. Da jeg stoppede med pillerne, kom problemet med kløen, som ellers aldrig har været der før. Jeg vasker hår hver dag med et rul på tre forskellige shampooer, som jeg har fået fra hudlægen. Sidstnævnte har i øvrigt givet op nu, fordi hun ikke kan se noget i min hovedbund. Der er ingen skæl, der er ikke tørt og ingen udslæt. Ville næsten ønske jeg havde lus, så jeg vidste hvad jeg kunne stille op. Stor hilsen Gitte

Kære Gitte, mit råd bliver ultrakort: Hårklinikken, som ligger i Amaliegade. De laver ikke andet end at kigge folk i hovedbunden, og jeg  oplever, at de kan spotte det meste. Få at vide om de kan hjælpe dig, og hvor lang tid det tager (og hvad det koster), og meld gerne tilbage til mig mht. resultatet, hvis du kaster dig ud i det. Stor hilsen Anette

HVORDAN SOMMER-OPGRADERER JEG MIN HUD?

Hej Anette, Jeg bliver 40 om lidt, og skal opgradere 1000 % på hudplejen, men er i tvivl om, hvad man egentlig gør om sommeren med al den sol. For her er frugtsyrer og A-vitamin jo ikke så godt, vel? Pt. kører jeg Rønsbøl spray, cellufirm drops fra Mario, antioxidantolie fra Paulas choice & dagcreme & solfaktor om dagen. Men hvad så med om natten? Og kan jeg opgradere yderligere til om dagen? Stor hilsen Christina

Kære Christina, du kører jo det fineste dagsprogram. Sådan. Jeg er ikke så nervøs for AHA og A-vitamin om sommeren, så længe man er godt beskyttet om dagen. Men omvendt er sommeren en fin anledning til at holde en lille pause, få ro på og bruge EGF i stedet eller arbejde med niacinamid og peptider, som her. Stor hilsen Anette

MANGE SPØRGSMÅL OM TEENAGE-HUD: Der er kapitel om teenagehud i denne her døbt ’Find dig ikke i akne’ skrevet af professor og hudlæge Christian Grønhøj. Læs hans ord og jeg lover, at du bliver klogere. Mht. bogen, så lån den, køb den eller stjæl den midlertidigt hos din nabo. Vil du begynde med ét produkt der virker, så kast dig over en 2 pct. salicylsyre treat som denne her (vises til slut i klippet).

 

 

25/05/2016
Din tur til gratis spa
27/05/2016
Lidt skabs-kigger er de fleste vel

Kommentarer

  • Gitte Jakobsen

    Hej Annette
    Mange tak for svaret! Jeg har bestilt tid til konsultation på Hårklinikken på mandag og vil berette videre derfra.
    Også tak for shampootip til Kirsti 🙂
    Kh Gitte

    31/05/2016
  • CharlotteK

    Taske og sko får du nu ikke for dig selv – begge dele er super sprøde synes jeg;-)

    30/05/2016
  • Lotte Munk Andersen

    Tak Anette. Har skimtelæst kapitlet nu… Super god bog

    Har læseferie og det er jo faglitteratur;0)

    27/05/2016
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Lotte Munk Andersen – Der er rigtig gode bud og samlesæt i dine forslag her. Læs lige ‘sart huds’ kapitlet og lad os afstemme derefter. Stor hilsen Anette

    27/05/2016
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Kirsti – Mange tak for din anbefaling. Det lyder som et forsøg, Gitte kunne afprøve første.

    @ Pia – Jeg siger bare ‘go slow’. Evt et pift med niacinamid (fx. Rønsbøls spray), så et ultra tyndt lag Invigorating, og så langsomt et stepvist A-vit system, som Environs, hvor du begynder med AVST linjen. Husk et zoom spej, så du kan følge udviklingen.

    Stor hilsen Anette

    27/05/2016
  • Anne

    Jeg har besluttet, at jeg vil gøre lidt ekstra for min hud.
    Jeg er derfor startet med at rulle ca hver 2. aften. Derudover har jeg købt bioeffects EGF serum – og har gennem længere tid brugt BP vitamin A booster. Jeg kan bare ikke helt finde ud af at kombinere det hele.
    De dage, jeg ruller, har jeg brugt den medfølgende serum og creme fra Serum8.
    Kan ikke helt finde ud af, hvordan jeg får den bedst mulige effekt?

    26/05/2016
  • Lotte Munk Andersen

    Hej Anette
    Hvad vil du anbefale af helteprodukter til tør sart hud med tendens til rødme og pigmentpletter. Jeg er 33 år:0)
    Har kigge lidt på dine tidligere anbefalinger. Hvad med:
    Jurlique Purely Age Defying Cleansing Oil eller evt Oles tre i en
    Rønsbøl face mist ( har P.t købt en fra Sard, som virker lækker)
    Nilens Jord serum
    Ling K vitamin serum ( eller evt billigere alternativ mod rødme og karsprængninger???)
    Jurlique Replenishing Cream
    Perfecting shield fra Murad spf 30

    Og til natten evt
    Ole Henriksen Invigorating Night Gel
    Pai Age Confidence Oil

    Har nogen gange reageret med meget tør og rød brændende hud, men lige nu har min hud det meget bedre efter jeg er begyndt at dobbelterense, hvor jeg bruger abrikoskerneolie og en konjac svamp først. Ellers bruger jeg Caudalie Vinosource serie og rensemælk til sart hud herfra, som også er ok lækkert. Ville bare gerne lige finde nogle produkter, så jeg får en stærk hud og ikke kun tilfreds hud.
    Tak for en god blog:0)

    Mvh. Lotte
    P.s jubiiii nu er din bog endelig kommet til mig på biblioteket. Den skal hentes i morgen:0)

    26/05/2016
  • Marie Rasmussen

    Fantastisk med spørgetime!
    Øh ang. regnjakke, uanset om den er fin eller funky, så håber jeg ikke den bliver en aktuel påklædning de næste mange måneder hi hi

    26/05/2016
  • Anette J

    Jeg er så enig: den der regnfrakke er bare smuk. Farven fik mig til at tænke på en neglelak, jeg har været glad for i samme farve. Og vups – en ny bestilling er sendt (China Glaze “Sweet cream”).

    26/05/2016
  • Christina kragh

    Når jeg nu bruger strobe creme under cc hvornår bruger jeg så imbryolisse ? …under eller over strobe

    26/05/2016
  • Pia

    Hey
    Jeg vil høre hvad du siger til kombinationen af Ole Henriksens invigorating night gel og Environs retinol creme. Er det for barsk en kombi, eller kan det godt lade sig gøre? Jeg er lige blevet færdig med et halvt år på isotretinoin, og vil gerne gøre noget for at kommet helt i mål med en hud jeg kan være stolt over.

    26/05/2016
  • Angående kløende hovedbund, kan jeg varmt anbefale KERAPLANT shampo. Det er en mild shampo til hovedbundsproblemer som kløende hovedbund, skæl, psoriasis og da den er så mild kan den bruges hele tiden.
    Har kunder som siger at det er den eneste shampo der har hjulpet dem.
    Den kan købes i min shop.

    26/05/2016
  • @ Charlotte K – Haha, altså jeg er på hele pakken inkl. taske og sko. Stor hilsen Anette

    26/05/2016
  • @ Berit Rafn – Jamen jeg er så helt uenig med Matas-damerne. Jeg køber heller ikke min kost fra ét og samme mærke, eller tøj, eller møbler eller noget overhovedet faktisk. Kun når det gælder frugtsyrer er det skidt at blande for meget sammen. Tak for dine pæne ord. Og ja, SARD er så fint et brand. Enig.

    Stor hilsen Anette

    26/05/2016
  • @ Rikke – så fint med den anbefaling. Den er hermed givet videre.

    @ Mette Jørgensen – Tak for dit indspark. Personligt synes jeg netop problemet er, at de kan sidde så godt, så der også er rester dagen efter – og efter nogle timer kan en lidt for holdbar læbestift godt komme til at ligne noget, der er en fejl. MAC er generelt fine, enig.

    Stor hilsen Anette

    26/05/2016
  • CharlotteK

    Jaa, jeg ved nu ikke rigtigt med den regnfrakke….
    Fed farve men synes den hænger lidt på hende modellen. Den ser ud som om den er for stor til hende og det får den til at se kedelig ud, synes jeg. Så den får du for dig selv, Anette:-) Men måske det er modellen, der gør forskellen…..

    26/05/2016
  • Berit Rafn Kohlenberg

    Hejsa
    Jeg ser mange steder at man blander sine hudprodukter på kryds og tværs. Jeg har altid fået at vide hos Matas damerne man skulle holde sig til en’ serie for at få den optimale virkning . Jeg har sart og sensibel hud og tåler næsten ikke noget. Til gengæld er jeg så glad for SARD som virkelig gør noget godt for min hud, hår og krop. Jeg tåler heller ikke æteriske olier. Før brugt Anne Marie Børlind produkter.
    Er vild med din hjemmeside, så tak for den 🙂

    26/05/2016
  • Mette Jørgensen

    Ift røde læber som skal holde kan jeg virkelig anbefale matte læbestifter fx. fra mac. Det er min erfaring at de holder bedre end dem med shine. Angående Rimmels Provocalips har jeg oplevet de holder så godt at mine læber har farven dagen efter (også selvom jeg enten bruger kokosolie eller Bioderma som makeupfjerner) og så tørrer mine læber desværre ud bagefter.

    26/05/2016
  • Rikke

    Rimmel Provocalips er også rigtig god. Den smitter ikke af, og kan både holde til kys, mad og drikke.

    26/05/2016

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.