Malene troede, hun skulle have dyr laser

Pigmentpletter kan være noget møg. Jeg ved det, fordi jeg kender Malene.

Dels er hun mangeårig Beautyspace-læser, dels følger jeg med i hendes undervisende univers. Og hver gang vi tidligere har mødtes, har samtalen altid ramt de forbistrede pletter.

De fyldte meget. Også for meget, hvis du spørger mig. Ikke som sådan i hendes ansigt, men i hendes eget sind. For vi ser jo helheden hos hinanden. Ikke udvalgte nedslag. Men Malene så dem konstant. Især den plettede pande blev det første, hun lagde mærke til, når hun så sig selv i spejlet. Til sidst begyndte hun at trække sig lidt socialt.

Og som så mange andre gjorde hun det logiske:

Hun kastede penge efter problemet. Blandt andet bekostelige IPL-behandlinger. Noget, der ikke gjorde pigmentpletterne mindre. Snarere tværtimod. I stedet blev de stædige.

Så fik jeg hende med på en forsøgskur sidste år. Nemlig på Niveas Luminous 630-serie, som indeholder det anerkendte og veldokumenterede stof Thiamidol, som går målrettet efter at mindske pigmentforandringer. Men kuren gik i stå, endte ubrugt på hylden, fordi produkterne, i Malenes tilfælde, var udtørrende og dermed ikke komfortable at bruge.

Så gik hun low key som i helt low key. Og da jeg mødte hende i sidste uge, sagde hun for første gang med begejstring i stemmen: ”Se, se min pande! Alt er væk.” Og ganske rigtigt. Malenes ikke-makeuppede pande var helt ensartet.

”Jeg har nærmest fået et nyt liv og er blevet helt ligeglad med at ”være på” i forhold til mit arbejde.”

Vi grinte selvfølgelig af proportionerne.

Og så fortalte hun mig hvordan det så var sket: Med hjælp fra bare 4 ting: tålmodighed (1 år), dagligt brug af A-vitamin, mild eksfoliering og ditto SPF samt nul sol i ansigtet. Noget der tilsammen (i Malenes tilfælde) koster under 500 kr. om måneden inkl. rens og ekstra SPF.

”Du vil se mig svømme med kasket,” fortalte hun. ”Og jeg ejer efterhånden kun store Yvonne-hatte.”

HVORFOR IPL IKKE VIRKEDE: Hvis ens pigmentforandringer er insisterende, og intet virker, så få en faglig vurdering. Hvis der f.eks. er tale om postinflammatorisk hyperpigmentering, som der muligvis var tale om hos Malene (vi ved det ikke), så kan al irritation, inkl. den fra IPL (som reelt er en lysbehandling) eller anden laser, gøre det hele værre. Det kræver en meget kyndig professionel at vælge det rigtige, når vi taler om alt andet end hudpleje.

MALENES KONKRETE RUTINE? Den sørger jeg for at lægge på Instagram under @beautyspace. Inkl. før- og efterbilleder.

VIL DU VIDE MERE OM PIGMENTFORANDRINGER? De er godt dækket i bogen Bedre hud med årene, som du finder på biblioteket eller billigst hos Saxo.

@beautyspace på Instagram.

19/06/2026
Tidligere hardcore konkurrence-solbader? Så kend én ingrediens
Hvad A-vitamin udretter for huden nu – og på lang sigt
01/07/2026
Sommerferiens vigtigste tjekliste
Før jeg lægger mig i hængekøjen, er der tre ting, du vil vide

Kommentarer

  • Anna
    REPLY

    Kære Anette, jeg gik all in og købte 5 produkter fra Niveas Luminous 630 serie mod pigmentpletter. Problemet med produkterne er bare at der er alt for meget parfume i. Jeg er hverken imod duft eller parfumeallergiker, men hold da op hvor har de givet den gas med parfumen – much too much til min smag. Det ville være skønt hvis du lavede et godt produkt mod pigmentpletter uden så meget parfume i – og egentlig helst bare parfumefrit som i dine andre skønne produkter.

    30/06/2026
  • Katrine
    REPLY

    Hej Anette

    Jeg har fulgt dig i mange år og bruger alle dine produkter og gode råd. Min datter på 13 år har rød og sensitiv hud og nederst på hendes kinder og op til øret bliver hun meget rød. Det er hun så ked af at hun altid har sit hår til at klaske med i ansigtet så man ikke ser det. Hun vil så gerne sætte håret op, men ikke når man kan se de røde kinder 😢 Kan du anbefale hvad vi skal gøre enten for at behandle rødmen eller hvilke produkter der vil gavne hendes unge hud samt trick til at dække rødmen uden det der sminket ud? Håber inderligt du kan hjælpe.. ved ikke hvad vi ellers skal gøre.

    Vh Katrine

    28/06/2026
  • Anna
    REPLY

    Jeg ser lige at der er flere produkter i Niveas Luminous 630 serie – hvilke af dem brugte Malene?

    25/06/2026
  • Anna
    REPLY

    Jeg troede at jeg var den eneste der havde oplevet at mine pigmentpletter blev forværret af IPL. Tak for fifet med Luminous Anti Dark-Spot Day Fluid SPF 50.

    25/06/2026
  • Jette
    REPLY

    Hej A
    Vil det være ok at bruge Ansigtsgløden + Ansigtscremen + Origins Ginzing spf 40 << det er det jeg gør hver morgen nu, men så tilføje Nivea Luminous Anti Dark-Spot Day Fluid SPF 50 … eller bliver det for meget spf? …måske bare på den store mørke plet på min kind?? (kan bare så godt lide at slutte med Origins for lidt farve) …. (om natten bruger jeg Ansigtsgløden + Ansigtscremen)
    ☀️

    23/06/2026
  • Sanne
    REPLY

    Jeg er så uheldig at mine pletter er særdeles håndnakkede. Jeg har prøvet A-vitamin og Nivea (og alt muligt andet), uden nogen forskel. Overvejede IPL, men blev nærig. Prøver at fokusere på at resten af ansigtet faktisk er OK-pænt.
    Rigtig go’ dag, smukke. 🙂

    23/06/2026
  • susanne
    REPLY

    hvilken A vitamin brugte Malene?

    23/06/2026
  • Tina
    REPLY

    Hej Anette.
    Jeg er helt enig med Birgit. Det vil være rigtig dejligt at kunne få hele historien her. Ellers kan man godt føle sig som et stedbarn.
    Vh.
    Tina

    23/06/2026
    • Hedvig
      REPLY

      Hej. Hvad med pigmentpletter, som er grundet i medicin? Desværre blev jeg ikke fortalt om bivirkningerne før de pigmentpletter blev synlige på kinderne og panden. Jeg prøvede IPL en gang, men jeg har haft fornemmelsen at det blev værre.

      30/06/2026
  • Trine
    REPLY

    Mine pigmentforandringer blev også forværret af IPL, så det er no-go for mig.
    Nu bruger jeg dine Beatyspace-produkter og lever med de mærker, der følger med et levet liv ☺️

    23/06/2026
  • Birgit
    REPLY

    Hej Anette
    Alle er jo ikke på Instagram, så det ville være rigtig dejligt, om Malenes konkrete rutine og produkter kunne ses her på siden!
    God dag☀️

    23/06/2026

Skriv en kommentar

Din mailadresse vil ikke blive publiceret. Udfyld venligst felterne med *

Bliv en del af Beautyspace

Få evidensbaseret og ligefrem skønhedssnak: Hvad virker – og hvad gør ikke. Hver uge modtager du 2-3 aktuelle artikler med fokus på især hud. Derudover adgang til bøger og foredrag med Beautyspace-rabat, ligesom du selvfølgelig er blandt de første, der får detaljerne på den aktuelle Beautyspace boks.

Indtast din e-mail og klik "TILMELD"

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.