Mere hår anyone? # 1

Endnu kan ingen sætte hår på en skaldet, men de færreste ved, at mindre stress og en målrettet hårbundsindsats kan øge kvaliteten af hårpragten – muligvis med tocifrede procenter. Her får du første del af min Børsen-artikel fra sidste uge:

Året er 1985 og Thomas Skov Petersen er 17 år gammel, da hans krøllede hårpragt begynder at sidde mere i børsten end på toppen af hovedet. ”Det var en helt gal kombination af at have en forfængelighed, der voksede, samtidig med at håret faldt af,” siger han.

Skrøbeligheden fik ham til at afprøve alverdens heksedoktorkure og til sidst som 21-årig låne 19.000 kr. af sine forældre til en hårtransplantation i Kolding. ”Gid de havde sagt nej og bare fortalt mig, at det hele nok skulle gå, for det var en smertefuld periode,” fortæller han.

For Thomas Skov Petersen var et desperat og let offer for sælgende før- og efterbilleder. Resultatet blev en nakke med varige borehuller til evigt minde om Kolding-eventyret.

”Trods flere ture til Kolding kom det aldrig til at fungere med transplantationerne og i 2001 endte jeg med at kronrage mig selv og har siden bare barberet hovedet – som vel faktisk i dag er ret cool.”

I dag er metoderne indenfor transplantation mere forfinede – flere bliver henvist til specialister i især Grækenland og Tyrkiet. Den største forskel er, at man ikke længere tager totter af hår og flytter, men går frem én hårsæk ad gangen.

Før den overvejelse er en anden indsats dog mulig, hvis for eksempel hårelastikken pludselig kan snos fem – frem for to – gange rundt om hestehalen, eller tindingerne pludselig vinder terræn. Det skal man nemlig ikke bare acceptere, lyder det fra hårspecialist Lars Skjøth. Både herhjemme og i USA arbejder han på at dræbe myten om, at hårtab er noget, der ikke kan gøres noget ved.

”Typisk handler hårtab om et hormonelt angreb på hårsækkene, og det er der midler mod,” siger han.

Med en biokemisk baggrund arbejder Skjøth sammen med hudlæger for at få klienter til at forstå sammenhængen mellem hårbundens tilstand og hårets kvalitet. I redskabskassen har han blandt andet et hårekstrakt, der fungerer som et slags vækstsubstrat for hårrødderne. Men ikke på magisk vis.

”Det handler om at stoppe den uheldige proces, hvor der sker et hormonelt angreb på hårsækkene, og her kan vi med et indbygget leveringssystem få fedtsyrer, antioxidanter og steroler ned i hårsækken og modvirke angreb, så nye hårstrå kan få voksefred.”

Men der er også lektier – hjemmearbejde, der handler om at forbedre betingelserne for hårbunden ved at reducere varmeblæs og for heftige (læs: silikonetunge) stylingprodukter – og ved at sørge for at vaske og massere hårbunden. ”Brug 30 sekunder på at massere hårbunden, når du alligevel vasker hår. Udover at øge blodcirkulationen, løsnes nogle af de belægninger og talgpropper, som kan sætte sig i hårsækkene og være hæmmende for væksten,” siger Lars Skjøth og understreger, at massagen skal kunne mærkes.

Skjøth kan dog ikke få hår til at gro på en skaldet.

”Vi lykkes som regel med at løfte hårkvaliteten med tocifrede procenter, altså sikre kraftigere hårstrå og forbedre væksten af dem, men hvis vi for eksempel møder dig, når du er 40 år og du har haft høje tindinger siden dine tyvere, så kan vi ikke få håret til at vokse der,” siger Lars Skjøth. Cirka én procent sender han derfor videre til behandling med hårtransplantation i udlandet.

LÆS MED I MORGEN, hvor anden med med hudlægens anbefalinger kommer. Og hvad gælder produktanbefalinger, som Karmamejus hårbundsmassør (billedet), så følger de også trop.

HUSKER DU VAMPYR-METODEN? Ellers er den her.

BEDRE HUD MED ÅRENE – Videnskabens opskrift på en friskere og pænere hud finder du HER.

@beautyspace på INSTAGRAM