Min ufravigelige rutine før Go’ Morgen Danmark

Jeg bruger tid på facaden og investerer i professionel hjælp, hvis jeg arbejdsmæssigt skal sige noget fornuftigt – vi taler seriøs tid (cirka fem kvarter) på hår, hud, makeup og negle. Ét er forfængeligheden i forhold til at stå på en skærm eller foran andre, men noget andet og for mig vigtigere er den ballast, det giver. For jeg bliver i stand til at fokusere på mit emne.  På det, der skal vendes og siges. Det svarer til den afstivende følelse, som en kropsperfekt jakke kan give – og derudover kender de fleste sikkert det med tiden hos frisøren. At man kan gå ind i et nussende vatlag af meditativ opladning.

Dels er den professionelle hjælp, jeg køber mig til, og dels hvad jeg selv gør, som blev efterlyst af Ditte, Inge og Josephine – for det virker også før en fest jo, og kommer her:

AFTENEN INDEN bruger jeg strøm, tjekker negle (går i lettere panik, hvis ikke min negleolie er i tasken), så i seng iført en ansigts-sandwich af først fugtserum, så Ansigtscremen og toppet med verdens mindste portion olie (har en hud, der hverken er til den tørre eller den fedtede side).

OM MORGENEN pjasker jeg virkelig meget iskoldt vand i ansigtet (laver en balje i håndvasken), så fugtserum, så kulde omkring øjnene – enten bruger jeg kolde skeer eller de her eminente kugler. Jeg burde drænere øjenomgivelserne hver morgen med Derefter eye patches, hvor jeg er glad for Peter Thomas Roth og Bioeffect. Og så makeup.

DEN PROFESSIONELLE HJÆLP. Jeg har spurgt dygtige Johanne Danshøj, som er makeupartist og hårstylist, hvad hun prioriterer på mig – før TV eller foredrag. Hun har fokus på to ting, som er nemme at hente inspiration fra. Her er hendes ord:

ØJNE: ”Jeg bruger konsekvent en bestemt øjenskyggeteknik på Anette. Den både åbner øjet, men giver også et mini “snyde” øjenløft. Jeg lægger den mørke skygge i globen (altså folden midt på øjet) og toner så skyggen let opad. På øjenlåget kommer jeg lys skygge. Derefter en tynd liner og helst med blyant, som udtones en smule. Jo tyndere liner, jo mere kan man se øjenlåget. Og så fører jeg aldrig lineren ind i inderst øjenkrog da det giver et mindre åbent øje.”

HUD: ”Jeg bruger så lidt som muligt på Anettes hud. Blander som regel en foundation eller en BB-variant med en glow creme under, så basen kun dækker hudoverfladen med cirka 50 procent, og huden ser frisk ud og reflekterer lyset. Jeg slutter af med en transparent løs pudder for at sikre holdbarhed, men også for at mattere ganske let – vil gerne undgå et shiny resultat.  Derudover bruger jeg concealer omkring næsefløje, lidt highlight i pudderform på kindbenene – og blush selvfølgelig.”

Jo ikke så lidt. Men en investering, der for mig virker som en oprustende støttepædagog.

HVAD JEG ALDRIG GØR: Jeg undlader at teste nye produkter, behandlinger eller medicin, inden jeg skal noget arbejdsmæssigt vigtigt.

MERE SERIØST BEDRE HUD i ord og på tube finder du her.

FOTO JOHANNE DANSHØJ

13/02/2024
Forskningen bag gratis søvntip
Latterligt enkelt, tænkte jeg. Men så tog min søvn en drejning.
20/02/2024
Masker er overflødige medmindre …
Hvad der ikke giver mening – og hvad der gør

Kommentarer

  • Anette Kristine
    REPLY

    1000 tak for kommentarer. Jeg er tilbage med respons torsdag morgen. KH Anette

    21/02/2024
  • Johanne danshøj
    REPLY

    @anne jeg bruger faktisk alle mulige nuancer på Anette. Hun har grønne øjne og hun matcher stort set de fleste farver. Så alt fra aubergine, lila, mørkeblå, brun, grå, grøn, varme kolde😊

    20/02/2024
  • Anne
    REPLY

    Kære Jo og Anette. Hvilken øjenskygge bruger Jo på dig? Altså hvilke farvetoner? Kh Anne

    20/02/2024
  • Johanne Danshøj
    REPLY

    @anna + @anne jeg har makeuppet Anette i mange år. Der kun få gengangere af produkter, da jeg hele tiden kan lide at bruge nye produkter, så det ikke bliver ens makeup hver gang. Sidste gang brugte jeg som noget nyt Esse foundation på huden, men også som concealer. Efterfulgt af løs transperant pudder. Kh fra Jo

    17/02/2024
  • Pernille S
    REPLY

    Kære Anette
    Jeg tror vi er mange som kan genkende følelsen af at det ydre er med til at afstive det indre. Min aftenrutine ligner til forveksling din. Kan ikke fremhæve “Ansigtscremen” nok. Morgenrutinen er dog væsentlig kortere end den du her beskriver. Efter en god base af serum og dagcreme, består makeuppen oftest af enten en BBcreme eller foundationpudder. Brynene optegnes. Lidt blush på kinder, hårkant i pande og næsetip/hage (sidstnævnte er tip fra @lisegrosmann.dk). En god læbepomade. Et yndlings afslutningsprodukt er Fix-it fra Mac, som udover lige at give huden et frisk pift, også får makeuppen til at sidde perfekt.Håret samlet i nakken. Voila!
    Et neutralt og friskt ydre, er vigtigt for at jeg føler mig godt tilpas og fremstår professionel. Et kæmpe issue er desværre min påklædning. En hospitalsuniforn, som ofte har en dårlig pasform, er forvasket, hullet etc.. Alene af den grund er min hudrutine og et pænt diskret ydre altafgørende!
    Inspireret af dine anbefalinger om brug af strøm, og ved at have fulgt een af dine testpersoner på bloggen, er jeg spændt på virkningen af Microcurrent fra Amazing Space, som har netop har investeret i.
    God dag til dig. Vi ses på Go’morgen Danmark 😉

    16/02/2024
  • Anna
    REPLY

    Skønt hvis Johanne vil skrive mærker/navne på det hun nævner, så det kan efterlignes:)

    16/02/2024
  • Anne
    REPLY

    Har du mulighed for at dele navnene på den makeup – især foundation og pudder – som Johanne bruger?

    16/02/2024
  • Charlotte
    REPLY

    Hej Anette.

    Kan du anbefale en god glow creme?
    Kærlig hilsen
    Charlotte

    16/02/2024
  • Tina
    REPLY

    Hej Anette 😊

    Tænker du er den helt rigtige at spørge🤓

    Jeg faldt over en ny gel som kan købes hos bl.a. hos Matas

    GESKE
    Hydrating MicroCurrent Gel 100 ml

    Men sig mig, må der godt være olie i? Blokeret det for strømmen, eller har jeg misforstået noget 😅 måske olien er forarbejdede på en anden måde?

    Det er PEG-40 HYDROGENATED CASTOR OIL

    Tina 😊

    15/02/2024

Skriv en kommentar

Din mailadresse vil ikke blive publiceret. Udfyld venligst felterne med *

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.