Mine porer blev usynlige

Hvis du hudmæssigt er til den tørre side, så er du formentlig ikke generet af synlige porer. Men alle os andre …

Og tænker du ak-er-vi-i-petitesse-afdelingen, så faktisk ikke. For overordnet er det vel en frisk hud med glød, de fleste af os gerne vil have. Det kræver i princippet bare to ting: At huden er fugtmæt og i stand til at reflektere lys (lidt ligesom vi kender det fra en fuldfed barnekind eller et nypudset spejl).

Synlige porer hører til lyseslukkerne sammen med bl.a. akne, ar efter akne og pigmentpletter. Alle stjæler de evnen til at reflektere lys.

Som teenager var jeg udfordret af fedtet hud og bumser, hvor efterladenskaberne endte i porer, der gav mig følelsen af at have en hullet hud – særligt i T-zonen og kindpartiet tæt på næsen. Men sådan er det ikke mere. Jeg har efterhånden længe kombineret en stenhård aftenrutine med to årlige professionelle behandlinger, som har betydet, at jeg aldrig længere skænker de porer en tanke. Så konkret:

  • Så salicylsyre – enten i en toner eller et serum – fordi netop antiinflammatorisk salicylsyre er noget af det eneste, der kan eksfoliere ned i en pore. En ren pore vil altid syne mindre end en mørk og fedtfuld. Kombinér gerne med niacinamid (minimum 2 pct.). Mine to anbefalinger er enten Paula’s Choice 2% BHA eller Dermalogicas Age Bright serum, som smart nok er en blanding af niacinamid og salicylsyre. Også The Ordinary har en 2% salicylsyre-sag, men tror den skal bestilles fra udlandet.
  • Afsluttende A-vitamin. I Ansigtscremen fra Seriøst bedre hud – altså min egen – er der udover A-vitamin også (for porekontoen) gavnlig niacinamid (3%) og balancerende zink PCA, som du kan læse mere om her.

IPL er den professionelle behandling, der har gjort bemærkelsesværdigt indtryk i forhold til fire ting: synlighed af porer, diffus rødme på kinder (grundet tidligere tiders solmisbrug), pigmentpletter og kollagenmængde. Jeg får den to gange om året, prisen er 2500 kr. pr. gang og kræver 30 minutters ubehag på en briks. Og husk, at en sådan behandling jo aldrig kan stå alene. Det ville svare til at gå til tandlæge og så ikke børste tænder, før indkaldelsen kom igen.

VIL DU VIDE MERE: Så er guiden om porer her, ligesom der er et kapitel i bogen Seriøst Bedre hud, som du finder gratis på biblioteket.

DE VIDENSKABELIGE STUIDER BAG: Sang Ju Lee, MD, PhD og Se Yeong Jeong, MD: Facial Pores: Definition, Causes, And Treatment Options, Leslie Baumann, ‘How to reduce the size of your pores’, lesliebaumannmd.com, 11. Januar 2018, Dermatologic Surgery, Volume 31, del 2, 2005, Clin Cosmet Investig Dermatol. 2015; 8: 85–93

ARTIKLER PÅ VEJ: Porer do’s & don’ts i makeuppen // Hvor meget kollagen-tilskud skal der til og fra hvem? // Opfølgning på den avancede pigment-behandling // De bedste badehoteller i Danmark (og de værste) 

@beautyspace på INSTAGRAM

FOTO Jens Peter Engedal

09/08/2021
Et plaster ovenpå dagens boks
Kun til dig, der mangler noget
12/08/2021
Synlige porer og regel nummer 1
I følge makeup-eksperterne

Kommentarer

  • Patricia Lykke Hansen

    Hej Anette.
    Må man bruge disse produkter hver aften? Og hvordan bør morgenrutinen så se ud? Må man også bruge BHA der?
    Mvh Patricia

    23/09/2021
  • Anna

    Hej Anette!
    Jeg er lidt nysgerrig på, hvad den behandling du får, hedder. Jeg får af vide hos Klinik Schou, at pigmentbehandling er forskellig fra rødme, som er forskellig fra kollagenoptimering. Dvs tre forskellige? Får du dem bare samtidigt eller hvordan?
    Bh Anna

    23/08/2021
  • Christina kragh

    Lille fif til selvbruner og store pore tyv stjålet af makeup artist Signe ginsborg en isterning rundt i ansigtet inden du påføre din selvbruner
    PS. Personligt syntes jeg ikke rudolp care selvbruner dråber er slemme til at sætte sig i porene og jeg bruger den faktisk ofte rent uden at blande den med crem el serum

    16/08/2021
  • Charlotte

    Glæder mig til opslaget om collagen!

    15/08/2021
  • Pernille S

    Din Ansigtscreme er bare brand go’!
    Suppleret med Pudderdåsernes T-zone Peeling. Denne kombi er – for mig – effektiv!
    God weekend kære Anette!
    Kh Pernille S

    13/08/2021
  • Anne

    Hej Anette. Kan du anbefale en klinik til IPL i Aalborg området?

    13/08/2021
  • Charlotte

    Undskyld skrive fejl jeg mener jeg kæmper med store porer på næsen som bliver sorte af Sun drops.

    12/08/2021
  • Mie

    Hej Anette
    Findes der andre EGF serum end den fra Bioeffect som du kan anbefale ?
    Bh Mie

    11/08/2021
  • Louise

    Kære Anette,
    Min teenagesøn har akkurat den hud du beskriver fra dine unge år. Han bruger The Ordinarys Niacinamid 10%+2% zink og Ecooking anti-rødme creme. Det har hjulpet – men det tager ikke det hele.

    Skal han også bruge salicylsyre og evt din A-vitamin creme?

    Han har en lys og meget fin hud, men danner meget talg, så han fedter hurtigt.

    Vil så gerne hjælpe ham inden det stikker helt af for ham.

    Bedste hilsner Louise

    11/08/2021
  • Karina

    Nej hvor sjovt! Dette er precis de produkter jeg bruger til mit aften ansigt. Exfo rens, bha fra Paulas choise, og din dejlige A vitamin creme til sidst.. Men så er jeg også uddannet kosmetiker, så jeg kender de gode produkter 😉

    11/08/2021
    • Kirstine

      Hej Karina

      Mon du kan lokkes til at linke til produktet fra PC?

      Bedste hilsner fra Kirstine 🙂

      12/08/2021
  • Anni

    Skal man rense make up af først, før man bruger EXFO som maske?

    Kh
    Anni

    11/08/2021
  • Charlotte

    Har altid haft tør hud og nu som 55 årig kæmper jeg med hudorme på næsen og lidt på hagen .
    Bruger James read Sun drops men bliver sort i hullerne,pga farven fra drops .
    Men ak og ve jeg vil også gerne have lidt glød.
    Bruger paulas choice BHA men jeg har stadig har de små sorte hudorme
    Er det mon de Sun drops der gør jeg ikke kan få de små hudorme væk?
    Har du er godt råd kære Anette ?
    Kh Charlotte

    11/08/2021
  • Anne Grethe

    Hej Anette

    Skal din A-vitaminerne ikke altid først på huden efter rens? Og efterfølgende serum osv

    Mvh Anne Grethe

    11/08/2021
  • Anne

    Din a-vitamin creme er exceptionelt god Virkelig imponerende hvad den gør for min hud som allerede havde det ret godt Mine varmeste anbefalinger!!!

    11/08/2021
  • Working9to5inStilettos

    Hej Anette. Kan du anbefale et sted på Sjælland/Hovedstadsområdet ? PFT

    11/08/2021
  • Mette

    Hej Anette, kan din a-vitamin creme bruges af teenagere med begyndende hudorme, men ellers ok hud, eller skal de have en mildere a-vitamin creme? MhMette

    11/08/2021
    • inge

      Uhhh. Det vil jeg også gerne vide. Mvh Inge

      11/08/2021
  • Sofie

    Ja, gerne en anbefaling til en klinik i København

    11/08/2021
  • Marie

    Kan du mon anbefale en klinik til IPL i København? På forhånd tak

    11/08/2021
  • Maria Egelund

    Jeg har købt en dermaroller som jeg gerne vil give et forsøg. Kan jeg godt komme dermalogica serum på bagefter jeg har brugt den ?

    11/08/2021
  • Katrine Reher

    Jeg har haft helt utrolig god effekt af Pudderdåsernes T-zone peeling (BHA) kombineret med deres Niacinamed – det har været en virkelig gamechanger for både mine porer, udbrud af stress og cyklus bumser og generel rødme i min hud.

    11/08/2021
  • Isabel

    Jeg har peelmaske fra Ecooking. Er den ok at bruge som trinnet med salisylsyre? Eller er det et nyt trin?

    11/08/2021
  • Rikke

    Bare som fif, som kan du købe The Ordinary’s 2 % salicylsyre maske i Magasin, ligesom du også kan købe deres rimelig kradse AHA 30 % + 2 % BHA.

    11/08/2021
      • Rikke

        Ah, jeg vidste ikke de havde andet end deres maske, så det er nok der fejlen var! Hvis du skulle vælge mellem den og Paula’s choice, hvilke overvejelser er der så? De er begge silikonefri så vidt jeg kan se 🙂

        18/08/2021

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.