EGF til huden på Beautyspace

Næsten al hud fortjener at kende EGF, her med besparelse

Lyt til dagens artikel her:

 

Først tre nyheder, der gør mig glad i februar – og det modsatte til sidst: Én, der ikke gør.

1. DERFOR GIVER EGF BEDRE HUD

Altid inspirerende og indholdsnørdende iværksætter og spaindehaver Laura Bonné har sammen med plastikkirurg Louise Vennegaard Mielke skabt Pro:lab: ”Hudplejeprodukter for superbrugere,” som Bonné siger. Blandt andet kan du få huden i et 40 ml generøst og virksomt EGF-serum: Epidermal growth factor (EGF), som du også finder i toppen af Hudplejepyramiden, er interessant, fordi resultatet er en positiv påvirkning af hudens struktur og linjedybde – og samtidigt er der tale om generelt høj tolerance. Ingrediensen kan fremdyrkes i enten bakterier eller byg (som vi kender det fra dygtige Bioeffect). Et SH angivet foran oligopeptide-1 på ingredienslisten står for synthetic human EGF.

”Hvad med EGF og cancer?” spørger flere. Det er afvist, at EGF kan resultere i cancer. Blandt andet fra organisationen Oncology Training International, ligesom Louise Vennegaard Mielke slår det fast. Men det kan få celler til at gro hurtigere, hvorfor vi også ser studier på hurtigere heling af brandsår. ”Jeg vil derfor undlade at smøre EGF på områder med hudkræft,” siger Vennegaard Mielke. Det samme gælder godartede, såkaldte dermatofribromer.

Ét er EGF-påvirkningen, noget andet er fugtpåvirkningen, hvor jeg har testet højre og venstre kind samtidigt med henholdsvis Bioeffect og Pro:lab. En dråbe på hver kind og derefter en måling med min hydra tester, som uden at være et videnskabeligt redskab giver god pejling til hjemmebrug. Bioeffect viste en anelse højere hydrering (14%) end Pro:Lab, men fugtniveauet bliver til gengæld ens med to dråber fra Pro:Labs 40 ml., som jeg i øjeblikket konsekvent bruger under Ansigtscremen om aftenen. Det skal selvfølgelig understreges, at fremfor fugt, er hovedformålet med EGF-serummet at få huden i de vækstfremmende peptider.

Generelt er 1-til-1 sammenligninger både uigennemskuelige og svære (selvom SÅ mange har spurgt). Derfor er hovedbudskabet, at Pro:lab er landet, og du kan blandt andet få huden i velblandet EGF her.

2. ADVARSEL: MULIGVIS GLEMMER DU, AT DU HAR TAGET CREME PÅ

Kæmpe applaus for Woods niacinamidcreme til kroppen, for i 2023 bliver det for alvor en vanesag at give kroppen, hvad huden i ansigtet normalt nyder godt af. Og kropshuden er, ligesom ansigtet, også tosset med B3-vitamin (niacinamid), fordi der både er udglatning (en smule), ro og beskyttelse at hente. Her med 5% i en speed-absorberende blanding af fugt-mættende havtornolie, glycerin, E-vitamin og sheasmør.

3. EN SALTVANDSSPRAY, JEG IKKE SLIPPER

Maginista er navnet på det anerkendte frisørpar Kira og Mark Martens-Andersons nye hårplejeserie. Avantgarde men brugervenlig. Der er nørdet ingredienser i alt fra struktureret vand, som, viser det sig, er bedre til at bære de andre ingredienser, bl.a. peptider, spirulina og macarod. Jeg er begejstret fordi:

1) De vil undervise os i at vaske bedre hår. For eksempel er din hårbund dybt afhængig af grundige skyl for ikke at ende irriteret, ligesom graden af glans (modsat grankoglelooket) afhænger af måden, hvorpå du bruger balsam.
2) Du kan få en ret vidunderlig, nærmest hypnotisk Maginista-seance, som jeg prøvede her.
3) Deres såkaldte Salty Water giver en omgående naturlig fylde, men uden at fedtstivne, til mine tynde lokker. Og så er jeg vild med duften, som du selv må vurdere – den fås også duftfri.

HVAD DU VIL OVERSE – HELT BOGSTAVELIGT
Hvad du kan gå uden om, er Skinceuticals Mineral Eye UV Defense Sunscreen. Ikke fordi der er noget galt med den. Slet ikke faktisk. Herfra skal der lyde både et hurra for SPF30 og for valget af fysiske filtre omkring øjnene. Men du vil ikke kunne finde den – så lille er den. Vi taler om en 10 ml tube til 310 kr. og helt på størrelse med den Sisley-sample, du ser ved siden af. Jeg tror, det er det første SPF-produkt i verden, der indeholder små 10 ml. Men jeg kan tage fejl.

@beautyspace på INSTAGRAM

HUSKER du plastret fra den udsolgte Book’n Beautybox? Det er netop forlænget til og med 6. februar. Du finder det HER.

SERIØRST BEDRE HUD i ord og på tube finder du her.

FOTO ANNE KRING

31/01/2023
Louise og Maria fik sammen med 137 andre bedre hud. Med årene
Se hvordan sammen med et plaster oven på februars udsolgte boks
05/02/2023
Find dig ikke i akne # 1
3 pointer fra TV2-indslag med hudlæge Johan Milling Holk Poulsen

Kommentarer

  • Signe

    Kære Anette

    Jeg har pigmentforandringer særligt på kinderne efter graviditet og kører derfor nu en aftenrutine med Paulas Choice Skin perfecting, bioeffect serum og ansigtscremen. Om dagen bruger jeg Paulas Choice kun i t-zonen og Amazing Space Delicate skin som creme + solcreme fra marts-oktober. Har aldrig haft pænere hud, men nu skal jeg på badeferie med min familie – er der noget i min rutine, jeg bør undlade, når jeg i 14 dage ikke kan undgå solen?

    Bh Signe

    25/02/2023
  • Trine Bisgaard Goggin

    Vedrørende den helt korrekt latterligt lille SkinCeuticals Mineral Eye UV Defense Sunscreen – til gengæld et virkeligt langt navn – så må jeg bare sige, at den er PERFEKT som daglig concealer for os, der ikke tåler skyggen af kemiske filtre.
    Den har simpelthen reddet mit liv – og a little goes a very Long way. Konsistensen er lækker – ikke klistret eller kaget – bare dejlig

    08/02/2023
  • Kirsten V

    Lige et spørgsmål mere.
    Hvilken en af hyloronic acid fra The Ordinary er din favorit til tør hud?
    Marine hyloronic er så tynd og fin, hvor den anden er tykkere og kan give lidt udfordringer med at nuldre af. Men et den bedre?

    06/02/2023
  • Rebecca

    Kære Anette
    Jeg har et spørgsmål –

    Hvis EGF skal bruges alene om aftenen, og helst hver dag – hvornår så bruge a-vitamin?
    Kører man turnusordning? Og får man så ”nok” EGF????
    Jeg synes ikke jeg har lyst til at bytte A-vitamin helt ud, men vil samtidig gerne forsøge mig med EGF.

    05/02/2023
    • Christina kragh

      Du kan sagtens bruge efg med Anettes A vitamin crem … først efg lad det trænge ind så A vitamin ansigtscremen kh c

      07/02/2023
  • Johanne

    Hej,

    Min hud har det tydeligvis optur over EGF, jeg bruger Bioeffect essence og serum om aftenen, og så The Inkey List EGF med C-vit om dagen, og det fungerer bare i min gode og enkle rutine! Har hørt, der skulle komme nyt fra Bioeffect her i februar…

    04/02/2023
  • Anette

    Jeg har haft fingrene i Mizon Snail Perfect cremen (kan ikke huske korrekt navn men “perfect” i titlen er ihvertfald den korrekte krukke) – der var også EGF i, og TROR måske deres snail serum også indeholder EGF.

    Jeg oplevede ikke nogen vild forskel, måske mest i form af healing på fx bumser, men det kan sikkert også tilskrives andre ting. Lidt svært at sige!

    Jeg har ikke de store rynker, men jeg har begyndelsen til alderstegn… Små fine linjer i hudens overflade, når jeg hiver lidt i fx kinderne, især ved mine porer, som sikkert er blevet større på grund af alder + solskaber.

    Er det her man ville begynde at bruge A-vitamin til at stramme hud og porer op + holde dem lidt mindre?
    Jeg synes ihvertfald det kan være svært at finde ud af, hvornår det skal ind i min hudplejesortiment…

    Jeg har en ellers OK pæn hud, når bare stressen holder sig væk (ikke nemt med ADHD 😉 ) og så har jeg erfaret at min periorale dermatitis bliver bedre ved brug af creme med peptider.
    Jeg tåler desuden ikke niacinamide i ret høje doser, og slet ikke i ansigtet, så min 10% body lotion fra Mizon/Dermaspace måtte desværre ud, da min hud på benene gik fuldstændig amok med svie og kløe sidste gang jeg brugte den :-/

    Tror der er for høj koncentration af niacinamid i den desværre.

    Lige nu tester jeg to andre cremer dog, den ene en dagcreme fra OceanWell med havmineraler og algekompleks og den anden en med bl.a. græsk yoghurt, hyaluronsyre og havmineraler fra Korres. Begge er virkelig lækre og har en god effekt på rødme.

    04/02/2023
  • Mette S.

    Uh havde kraftigt overvejet Inkey List EGG og c-vit creme… men måske den ikke er pengene værd?

    Har i øvrigt lige fået en reklame på Instagram for en “beauty bar” elektrisk dims med 6000 pulseringer i minuttet … til bare 200 kr fra Unage.fr (??)
    Har du hørt om det

    04/02/2023
  • Tina

    Halløj 🙂
    Er der nogen ved PRO:LAB – EGF-LIFT SERUM – FACE & NECK man skal være opmærksom på? Tænker på F.eks. ventetid Før andre produkter benyttes. Eller produkter som ikke går godt i spænd med denne serum.

    Nu har jeg selv prøvet den fra bioeffekt og det var vist både at man ikke måtte bruge rens der indeholdte olie + ventetid før Andre produkter påføres, der var vist også noget med Produkter med syre…

    Mvh Tina 🙂

    03/02/2023
    • Conny

      Hej Anette
      Jeg har to forskellige bodyoil. En fra Yroli og en fra mderma. Kan man godt bruge dem i ansigtet?

      05/02/2023
  • Bigitte

    Kære Annette,
    Tak for gode fif og anvisninger; ud over at være blevet (positivt) afhængig af a-vitamin cremen er Beautyspace blevet mit første, faste stop når diverse produkter skal undersøges
    Jeg har fået ryddet op i mine rutiner, men er i tvivl om jeg har ramt rækkefølgen, og hvor jeg skal introducere hhv Inkeys List serum med C vitamin & EGF og Dermalogica Biolumen C, begge produkter jeg gerne vil prøve;
    Morgen:
    Vaskeklud, Rebiome serum, Mádara mist eller Lings emulsion, Rudolph Cares acai ansigtscreme og SPF
    Aften:
    La Roche Posay ansigtsrens, Paulas Choice BHA og Niacinamide booster (et par gange om ugen ellers Kiehls midnight recovery) og A-vitamin creme
    Min hud er lidt tør/sart på kinderne og Alm fedtet i T-zonen – og formålet er vedligehold/forebyggelse – jeg er 48.
    Kh
    Bigitte

    03/02/2023
      • Bigitte

        Tusind tak Anette! Jeg har researchet amok ifht dine indlæg, så dejligt at lidt hænger fast og tak for indspark – det er værdsat.
        Kh

        09/02/2023
  • Kirsten V

    Jeg nyder at følge med!!

    Jeg er pt i Barcelona og tænker på, om der er nogle ansigt/ krop produkter og parfume man med fordel kan købe her, såfremt lad mig meget gerne vide, tak.♥️

    De heldige vindere af Ansigtscremen, hvor er de offentliggjort?

    03/02/2023
  • Mariannegylding

    Jeg bruger EGF serum med C vitamin fra inky-list, men jeg bliver simpelhen så stiv i betrækket. Sådan helt tør og mærkelig.
    Gør jeg mon noget forkert eller er det normal virkning af EGF ?

    03/02/2023
      • Mariannegylding

        Jeg bruger dagcreme fra Kiels, men synes bare ikke den trænger ind. Den bliver nærmest bare liggende ovenpå den tørre hud (indtørret) jeg bruger mist først, så EGF og til sidst dagcreme.

        08/02/2023
  • Marianne

    Kære Anette – og de af Jer der allerede har prøvet serummet fra Karmameju fra februar boksen.
    Jeg synes den lugter helt forfærdeligt, fik kvalme. Er der andre der har oplevet det ? Eller har jeg været uheldig ? På flasken står der den kan holde sig til 2025.
    KH Marianne

    03/02/2023
      • Marianne

        Kære Anette. Tak fordi du svarer mig. Jeg tænker på om andre har oplevet den grimme lugt, normalt elsker jeg ALT fra Karmameju, så blev i tvivl om nogen af serummerne er dårlige, og hvis det er tilfældet, så er min jo nok ikke den eneste. Måske jeg skal prøve at dufte til en anden, men tror ikke min Matas i Gilleleje har Karmameju. KH Marianne

        03/02/2023
  • Marianne

    Sammenlignede lige med Ecookings bodylotion, og det ser ud til, at indholdet er meget det samme: 5% niacimid, hyaluronsyre, E-vitamin osv. (og til en rigtig go’ pris). Er der nogen nævneværdig forskel?

    03/02/2023
  • Camilla A.

    Kære Anette
    Har du viden om intolerance af Pro:Lab? Jeg slår ud af EGF, uanset hvordan jeg går frem, så nu er den “forvist” til hænder og bryst, som af en eller anden grund ikke reagerer negativt. Du har vist (kan ikke finde kommentaren herinde) rådet mig til at afprøve Bioeffect dagsserum i stedet, og det overvejer jeg. Noget med økonomi og mange produkter i forvejen.

    03/02/2023
  • Tina

    Hej Anette
    Kender du mon Mizon Niacinemide bodylotion fra Dermaspace? Den indeholder bla. 10% niacinemide, hyaluronsyre, aha og glyserin. En virkelig stor anbefaling herfra.

    03/02/2023
    • Marianne

      Wauww – den må straks prøves! 🙂

      03/02/2023
      • Marianne

        Nu har jeg prøvet, og jeg er enig: den er virkelig god! 🙂

        24/02/2023
  • Sabine Meyer

    Hej Anette
    Gælder den samme regel, med at vente 5 minutter før påføring af et olieholdigt produkt hos Pro:Lab også, som hos Bioeffect?
    Kh Sabine

    03/02/2023
    • Anja Svendsen

      Det skriver de i hverdagen selv, eller ca: vendt til der er tørret ind.

      03/02/2023
  • Mette

    Hvilken slags hud fortjener ikke af EGF? Hvornår begynder man med det? Min hud er god fugtet med ingen linjer, dog kombineret fra tid til anden.

    03/02/2023
  • Christina kragh

    Jeg var også begejstret da jeg så maginista og glædet mig til at prøve ind til jeg så en hårshampoo koster 750 kr og balsam ligeså;)

    03/02/2023
      • Christina kragh

        Nu har jeg bestilt deres saltvands spray og håber de måske sender sampels med af deres shampo så man kan prøve det;)

        03/02/2023
          • Christina kragh

            Fik en besked fra dem om at de ikke tilbyder sampels men de tilbød jeg kunne komme til København og få en introduktion af produkterne for 1250 kr 😉 jo tak hahaha
            Men jeg modtog saltvandssprayen hurtigt og den dufter fantastisk så jeg har faktisk også bestilt deres hair muss !
            Jeg håber så de snart får lavet deres shop så man kan betale i danske kroner,deres produkter er jo rimelig peberet så det træls at skulle betale ekstra gebyr for at betale med euro.

            07/02/2023
          • Christina kragh

            Er vild med duften af den saltvandsspray og glæder mig til at prøve deres hair muss

            08/02/2023

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.