Østrogen, mad (meget mad) og hudkærlig genoprejsning

Hit med bogen om, hvordan hud bedst tackles i overgangsalderen – og hvad vi skal spise, lød det fra Politikens Forlag i starten af året. En klar optursopgave til det første, men maden  krævede en ekspert af en medforfatter, der heldigvis er Ditte Ingemann, som jeg har kendt, siden vi mødtes på Go’ Morgen Danmark for 10 år siden.

Første step til bogen har du muligvis bidraget til. Det var nemlig byttehandlen, hvor tusindvis af ord beskrev Beautyspace-læsernes erfaringer udi det hudbøvl overgangsalderen, og især optakten til den, bringer med sig – det tror i øvrigt også pokker, når alt bliver fugtstøvsuget og kollagenniveauet dratter med svimlende 30 procent. Bare for at nævne lidt fra top-fem listen.

Næste step var et halvt års hudlægemøder med hovederne samlet i, hvad der videnskabeligt er publiceret om overgangshud. For at fremkalde forståelsen før løsningerne.

Resultatet er en ny bog, der samler:

  • afgørende viden om østrogen som hudens humørsmøre. For du vil kende såvel plus- som minussiderne
  • hvad der er godt at vide om SOS-løsningen, når overgangsalderen sætter ild til rosacea
  • hvad du stiller op med en omvendt teenagehud
  • hormonpuslespillet, som gynækologen skærer ud for os i hudkærlige bidder
  • hængepartierne (herunder kæbelinjens forbistrede flugt)
  • alt det huden kan komme sovende til, når vi følger hudlægens egen recept

Og mere selvfølgelig. Men skåret ind til benet, så informationerne er kortfattede, kontante og vidensbårede sammen med Dittes opskrifter på også at spise for huds skyld. Udover at beskæftige sig med ernæring og kvinders sundhed, er hun nemlig mesterlig udi at lave mad, der er lige så vanvittig flot som den er uforarbejdet, nem (nem!) og velsmagende.

Sammen har vi samlet, hvad der dokumenteret gør en hurtig og positiv forskel for hud, der ter sig fra knastør til at været blottet for glød, når overgangshormonerne raser – og hvad der i den sammenhæng er energifyldt at få på sin tallerken.

For man kan faktisk gøre en del for sin overgangshud, når symptomerne rammer i spektret fra blødt til ubarmhjertigt.

FÅ DIN HUDKÆRLIGE FORSALGS-FORDEL på Saxo her. Ved fra dette sekund at bruge koden OVERGANG15 er du sikret en forudbestillingspris på 208 kr. fremfor den vejledende udgivelsespris på 300 kr. Samtidig lover jeg på spejderære, at bogen lander i din postkasse på dagen, hvor den udkommer. Gælder 2. og 3. januar.

@beautyspace på INSTAGRAM

FOTO LEA JESSEN OG DITTE INGEMANN

18/12/2024
Året der gik på BEAUTYSPACE
Fra Hella Joofs skønhedsbud til kollagen-opsparing, overgangshud, et kærligheds-brud og hudlægens egne metoder
03/01/2025
Hudlæge: Kun 2 ting overgår overgangsalderens hud-smæk
Plus plaster ovenpå udsolgt boks

Kommentarer

  • Pia
    REPLY

    Hej Anette,
    Læste kommentaren om hvornår den kommer på bibliotekerne- en meget sød tanke at udlodde et par ex. til dem der ikke har råd at købe ♥️ mange enlige mødre må måske prioritere – produkter eller bogen.

    04/01/2025
  • Mette Marie
    REPLY

    Jeg har desværre heller ikke mulighed for at bruge koden og jeg har forsøgt, helt fra start, at bestille bogen.

    02/01/2025
  • Pernille
    REPLY

    Kære Anette
    Min hud er blevet vanvittig sart og jeg er på udkig efter alt det gode men uden parfume. Har du forslag (udover dine musthaves som jeg har) eller kan du henvise til artikler, jeg kan dykke ned i?
    Jeg har enormt tør hud.
    Mange hilsner og godt nytår 🎉 og på forhånd tak!
    Pernille

    01/01/2025
  • Lise
    REPLY

    Godt nytår! Skulle kode ikke også virke i dag, den 1.? Jeg kan desværre ikke få den til at virke…

    01/01/2025
  • Isabella
    REPLY

    Så er bogen bestilt, glæder mig til at læse den. Godt nytår

    31/12/2024
  • Kirsten
    REPLY

    Kommer den på biblioteket på et tidspunkt?

    31/12/2024
  • Mette
    REPLY

    Har den relevans for en 60+ hud? Jeg er ovre min overgangsalder for en del år siden.
    Vh Mette

    31/12/2024
  • susan
    REPLY

    Hej, Jeg har lige prøvet at bestille, men koden virker ikke

    30/12/2024
      • susan
        REPLY

        Underligt, jeg har prøvet alle dage og det virker stadigvæk ikke. Kan det være fordi jeg har en konto hos Saxo? Andet kan jeg ikke tænke på

        02/01/2025
  • Pernille S
    REPLY

    Bogen bestilt. Tak for rabatkode! Glæder mig til at læse din og Ditte’s nye bog. Rigtig Godt Nytår kære Anette. De bedste ønsker om et succesrigt og fantastisk 2025. Kh Pernille 🥰

    30/12/2024
  • YB
    REPLY

    Vil – som Dorte – gerne vide om rådene kan bruges (og virker), når man er langt forbi overgangalderen…og faktisk befinder sig i afviklingsalderen.

    30/12/2024
  • Linda Nedergaard
    REPLY

    Så spændende 🙌🤩 Stort tillykke med bogen som er bestilt nu – så er der bare tilbage og vente på den 30/1😊
    Godt nytår 🥳

    30/12/2024
  • Ulla-Mai Komi
    REPLY

    Bestilt og den glæder jeg mig vildt til at få. Godt nytår 🎉🎉🎉

    30/12/2024
  • Dorte R
    REPLY

    2 stjerner går sammen 🙂 bogen er bestilt og jeg glæder mig til at læse den og ikke mindst lave mad. Godt Nyår.

    30/12/2024
  • Anni
    REPLY

    Dejlig nytårshilsen! Tillykke med endnu en vedkommende bog, som derudover er topaktuel med fokus på sundere mad!
    Godt nytår 💫

    30/12/2024
  • Susie
    REPLY

    Tillykke🎉🎉
    Den glæder jeg mig til at læse😊

    30/12/2024
  • Dorte
    REPLY

    Spændende! Kan de gode råd i bogen også bruges når man er efter overgangsalder? (eller burde være det – det er som om det aldrig stopper)
    Kh Dorte

    30/12/2024
  • Susi
    REPLY

    Sikken den dejlig nyhed!
    Kommer den også som lydbog?

    30/12/2024
  • Charlotte
    REPLY

    Bestilt og købt , tak for det , lige en bog man manglede 🙏🏻

    30/12/2024
  • Julia Venus
    REPLY

    Jeg vidste det! Eller ej ikke helt…. Men håbede DU kom på banen med hormon-hud viden i bogformat. Og Gud hvor fedt koncept at indrage maden. Håber ikke der kommer til at stå noget om tunge vægte og hurtig løb😆
    Men er spændt på om der kommer noget om fordele/virkning af østrogen/Estriol creme i ansigtet… 😉

    Glæder mig til at blive klogere på både det udvortes og indvortes.
    Godt nytår flittige dygtige dame🫶🏽❤️

    30/12/2024
  • Lise
    REPLY

    Fedt – den bog skal jeg ha’ 😊
    Og glædeligt og dejligt nytår til dig Anette

    30/12/2024
  • Jeanett
    REPLY

    Samme her 🥰 koden virker ikke

    29/12/2024
  • Mette Pedersen
    REPLY

    Glæder mig helt vildt til at læse den.
    Men kan ikke få koden til at virke?

    29/12/2024

Skriv en kommentar

Din mailadresse vil ikke blive publiceret. Udfyld venligst felterne med *

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.