Olien, mange vil have ned med nakken

Når Liv Winther spørger, hvornår petrolatum, som vi typisk kender fra Vaseline, er en god idé, så er det objektive svar, at det er det, når du har brug for en frakke, der slutter tæt. For petrolatum er god til at holde på hudens fugt, giver sjældent allergi, er pivbillig og du kan endda argumentere for, at så længe du hælder benzin eller diesel på din bil, lige så længe vil der være spildstoffer fra jordolieindustrien (petrolatum). Så at bruge dem vil rundt regnet svare til at spise hele koen, hele grisen, hele hønen. Men ak, for sådant et er der. Man går glip af sanseligheden ved planteolier og vigtigere: deres beskyttende antioxidanter, som petrolatum aldrig har set skyggen af. Og uanset – tænker jeg, når jeg skruer låget på bilens tank – hvor oprenset det spildprodukt end er eller bliver, så er jeg instinktivt på planteholdet.

Noget af det, jeg i øvrigt synes er ekstra rart ved en velvalgt planteolie, er måden, hvorpå den nærmest kan føles elastisk på huden og kaste smidighed af sig. Når du står ud af badet, har du rundt regnet 60 sekunder til at få olien fordelt på huden, som helst skal være let fugtig som lige når man har duppet sig tør efter et bad. På den måde bliver absorptionen perfekt og ikke noget snaskværk.

VÆR OBS PÅ LÆBERNE: Der hvor vi ved, at mineralske olier (du vil typisk genkende dem på en indholdsoversigt som enten petrolatum, mineral oil eller paraffinum liquid) er problematiske for sundheden, er hvis du indtager dem. Læbepomader vil man uundgåeligt spise en del af ved brug, så ud fra et forsigtighedshensyn er det en god idé at vælge læbeprodukter uden mineralske olier – også selvom meget tyder på, at du skal spise en håndfuld læbepomader, før det bliver er kritisk.

SÅ ER PLANTEOLIER ALDRIG EN DÅRLIG IDÈ? Jo. Hvis man hudmæssigt er til den fedtede side, så gælder det generelt i forhold til alle former for fedtstof om at prøve sig frem i forhold til ens ”olietolerance”. På tværs af hudtyper skal vi være bedre til at dosere olie – mange pøser samme mængde olie på, som om der var tale om en creme. Og det går sjældent godt at asfaltere huden i olie, for hvor en creme typisk består både af vand, fugtbindende indhold og fedtstof, så er en olie udelukkende det sidste. Hvis det er vigtigt for en at minimere risikoen for allergi, så vælg planteolier uden duft.

@beautyspace på INSTAGRAM

26/09/2021
Min SOS-hylde
Kedelig måske. Men effektiv
01/10/2021
Din eyeliner skal være blæksort – igen
Ekspert: 3 ting afgør, om det fungerer

Kommentarer

  • Mette S.

    Hej A 🙂 jeg har et måske lidt … anderledes spørgsmål…
    Jeg oplever, at når jeg bruger en ansigtsolie – eller mere specifikt Ordinarys Retinol i Squalane eller Pudderdåsernes Anti Age Olie, at jeg får et sår i næsen… så mærkeligt. Samme sted inde i næsen, og det er næsten ikke til at få til at læges.
    Jeg har prøvet til med Pudderdåsernes olie flere gange, og blev til sidst opmærksom på, at såret kom igen efter få ugers brug. Så droppede jeg den og købte fra The Ordinary (efter at næsen var lægt!).. og nu er det skisme kommet igen.
    Har du hørt om sådan noget før?

    30/09/2021
  • Lotte

    Den af min fars søskende, der har den flotteste hud, trods en alder på knapt 90 og masser af solbadning har altid sværget til Nivea.
    Og da de er ti søskende er det ikke bare et spørgsmål om gode gener, det er helt klart et spørgsmål om hvem der bruger Nivea fra den blå dåse.

    29/09/2021
  • Anette Ninon

    Tænker på Mentolatum, er det ok?

    29/09/2021
  • Rebekka

    Så olie er også god på en hud der lige har fået mist? ift at være fugtig efter bad.

    29/09/2021
      • Bente Shefer

        hej Anette, Har du skrevet noget et sted om en god olie til ansigtet?
        Jeg har en jojoba- olie – er den ok at at bruge ift kombineret-men nok mest – fedtet-alligevel- 59- årig hud …? Jeg tænker om aftenen, inden jeg bruger din ansigtscreme?
        Er i øvrigt mega fan af den!
        VH Bente

        03/10/2021
  • Anni

    Du gløder jo på det billede! Exceptionel flot makeup på smuk, smuk hud.

    29/09/2021
  • Tanja Largré

    Super godt post

    29/09/2021

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.