Om vandbaseret neglelak er en god idé?

Det ligger i selve ordet neglelak, at vi ikke er ude i nogen sundhedseliksir. Ikke engang tilnærmelsesvis. Lak er noget, der fæstner og holder, og for dem, der vil en anden vej, hedder det vandbaserede neglelakker.

Hvis du som jeg har prøvet dem – bare en enkelt gang – så ved du, at de holder sådan cirka en time, hvis man har heldet med sig. For mit vedkommende prøvede jeg aldrig igen, for den frist er ikke til at arbejde med. Slet ikke herude på landet, hvor jeg bor.

Lidt tvær prøvede jeg derfor Gitti x Ivy & Oak lakken, som jeg fik fingrene i, fordi jeg sad med dem til avisen. Og jeg er stadig måbende. For lakken holder sgu. Jeg har kradset med fingerspidserne mod en mur, banket dem ned i bordpladen. Og alligevel ser det stadig fint ud her 36 timer efter, jeg penslede på (i øvrigt med en ret fin pensel). Muligvis har jeg sovet i timen, siden jeg prøvede vandlak første gang.

Men. For sådant et er der:

Hvad indeholder de her lakker så? Producenten skriver højt og flot 55% vand (det står der vist nok også på min hårlak), og resten af indholdet bliver der redegjort for på den her måde. Jeg har bedt om en almindelig INCI. Jeg savner også mere information om, hvordan man tager lakken af – altså med hvilket indholdsstof skal den af? Så der er et irriterende forbehold i skrivende stund.

Med det sagt, er det så alligevel ikke os selv, der alt for længe har været gal på den? I måden, hvorpå vi anskuer neglelak. Hvorfor gentænker vi ikke lak, og ser den som lige så midlertidig som lipgloss, foundation, solbeskyttelse og …

SNUP TIPPET: Jeg ved, at dygtige Stella fra Beauty Avenue længe har udført vandbaseret manicure. Hende vil jeg booke en tid hos med mine nyåbnede øjne. Har du vandlak-erfaring, god som dårlig, så del endelig i kommentarfeltet.

PS: Det er i dag, at vi skyder budget-filmen af på Instagram (@beautyspace), hvis du har tid og lyst. Det kommer til at handle om de supermarkeds-produkter, jeg er glad for.